13. marts 2023 kl. 17.17Ministersvar
svarer Louise Schack Elholm
Udvalget for Landdistrikter og Øer spørger ministeren for landdistrikter, Louise Schack Elholm, om kommentar til præsentation fra foretræde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri d. 22/2-23
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 36, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere præsentation, samt notat fra foretrædet med Rådet for Bæredygtigt Byggeri den 22. februar 2023, jf. L 36 - bilag 4.
Svar fra mandag den 13. marts 2023
Rådet for Bæredygtigt Byggeri påpeger, at kommunerne gerne vil gøre en forskel og bidrage til at reducere Danmarks drivhusgasudledninger. Ligeledes angives det, at kommunerne ønsker flere muligheder for at stille bæredygtighedskrav i planlægningen for det byggede miljø, så C 2 -aftrykket fra nybyggeri, byggematerialer og byudvikling minimeres. Rådet nævner, at der er brug for at give kommunerne flere muligheder for at implementere klimahensyn. Derfor opfordrer Rådet for Bæredygtigt Byggeri til, at tilføjelsen af klimahensyn til planlovens formålsparagraf følges op med, at kommunerne får mulighed for i nye lokalplaner at stille krav til materialers C 2 -aftryk ved anvendelse af livscyklusvurdering (LCA), og til ressource/materialekortlægning og genbrug af egnede bygningsdele i forbindelse med nedrivning eller omdannelse.
Jeg kan oplyse, at baggrunden for regeringens lovforslag er, at partierne bag aftalen fra 15. juni 2022 om Opfølgning på evaluering af planloven (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) har ønsket, at klima skrives ind i planlovens formål. Det er udtryk for et ønske om, at klima kan indgå som et legitimt hensyn i kommunernes planlægning på lige fod med hensyn til miljø og natur og vækst og udvikling.
Det nye klimahensyn vil dermed være en saglig planlægningsmæssig begrundelse i den fysiske planlægning. Det vil sige, at kommunale myndigheder fremover kan motivere bestemmelser i kommune- og lokalplaner med et ønske om at reducere udledningen af klimagasser. Det er kommunalbestyrelsen som planlæggende myndighed, der vil skulle afveje og gøre rede for, hvordan klimahensyn indgår i den konkrete planlægning.
Det indgår desuden i ovennævnte politiske aftale om planloven, at kommunerne får mulighed for i kommuneplanen at fastsætte en minimumsprocent for 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post [email protected] Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 10. marts 2023 begrønning af et område til brug for lokalplanlægningen ligesom kommunerne får følgende nye muligheder for at stille krav i lokalplaner:
•
Mulighed for at reservere grønne parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer som el- og delebiler, opsætning af lade-infrastruktur i tilknytning til grønne parkeringspladser samt mulighed for at fastsætte antallet af parkeringspladser til nul.
Mulighed for at stille krav til kvaliteten af bynatur og krav til vækstbetingelser for beplantning, fx til etablering af specifik beplantning for at opnå høj biodiversitet.
Akt nr.:
Side 2 •
Ændringerne vil fremgå af et lovforslag der forventes fremsat for Folketinget i efteråret 2023.
Eventuelle yderligere ændringer i kommunernes mulighed for at fastsætte krav i lokalplaner forudsætter enighed i forligskredsen bag planloven.
Det kan afslutningsvist bemærkes, at krav til bygningers klimapåvirkning følger af bygningsreglementet i overensstemmelse med aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om National strategi for bæredygtigt byggeri af 5. marts 2021.
Selvom det teknisk vil være muligt fx at indføre hjemmel i planloven til, at der i lokalplaner kan fastsættes C 2 -krav for nybyggeri under iagttagelse af EU-retten, herunder byggevareforordningen, kan forslaget medføre forskellige kommunale fortolkninger og regler i enkelte lokalplaner frem for en ensartet og national regulering i bygningsreglementet. Der vil dermed være en væsentlig risiko for, at det vil fordyre den grønne omstilling af byggeriet yderligere.
Det er derfor min vurdering, at der er fundet en fornuftig balance mellem byggeloven og planloven, for så vidt angår reguleringen af klimapåvirkningen fra bygninger.
Louise Schack Elholm / Hans Peter Olsen
Jeg kan oplyse, at baggrunden for regeringens lovforslag er, at partierne bag aftalen fra 15. juni 2022 om Opfølgning på evaluering af planloven (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) har ønsket, at klima skrives ind i planlovens formål. Det er udtryk for et ønske om, at klima kan indgå som et legitimt hensyn i kommunernes planlægning på lige fod med hensyn til miljø og natur og vækst og udvikling.
Det nye klimahensyn vil dermed være en saglig planlægningsmæssig begrundelse i den fysiske planlægning. Det vil sige, at kommunale myndigheder fremover kan motivere bestemmelser i kommune- og lokalplaner med et ønske om at reducere udledningen af klimagasser. Det er kommunalbestyrelsen som planlæggende myndighed, der vil skulle afveje og gøre rede for, hvordan klimahensyn indgår i den konkrete planlægning.
Det indgår desuden i ovennævnte politiske aftale om planloven, at kommunerne får mulighed for i kommuneplanen at fastsætte en minimumsprocent for 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post [email protected] Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 10. marts 2023 begrønning af et område til brug for lokalplanlægningen ligesom kommunerne får følgende nye muligheder for at stille krav i lokalplaner:
•
Mulighed for at reservere grønne parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer som el- og delebiler, opsætning af lade-infrastruktur i tilknytning til grønne parkeringspladser samt mulighed for at fastsætte antallet af parkeringspladser til nul.
Mulighed for at stille krav til kvaliteten af bynatur og krav til vækstbetingelser for beplantning, fx til etablering af specifik beplantning for at opnå høj biodiversitet.
Akt nr.:
Side 2 •
Ændringerne vil fremgå af et lovforslag der forventes fremsat for Folketinget i efteråret 2023.
Eventuelle yderligere ændringer i kommunernes mulighed for at fastsætte krav i lokalplaner forudsætter enighed i forligskredsen bag planloven.
Det kan afslutningsvist bemærkes, at krav til bygningers klimapåvirkning følger af bygningsreglementet i overensstemmelse med aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om National strategi for bæredygtigt byggeri af 5. marts 2021.
Selvom det teknisk vil være muligt fx at indføre hjemmel i planloven til, at der i lokalplaner kan fastsættes C 2 -krav for nybyggeri under iagttagelse af EU-retten, herunder byggevareforordningen, kan forslaget medføre forskellige kommunale fortolkninger og regler i enkelte lokalplaner frem for en ensartet og national regulering i bygningsreglementet. Der vil dermed være en væsentlig risiko for, at det vil fordyre den grønne omstilling af byggeriet yderligere.
Det er derfor min vurdering, at der er fundet en fornuftig balance mellem byggeloven og planloven, for så vidt angår reguleringen af klimapåvirkningen fra bygninger.
Louise Schack Elholm / Hans Peter Olsen
