29. marts 2023 kl. 08.00Ministersvar
Theresa Scavenius svarer Lars Aagaard Møller
Theresa Scavenius (ALT) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at de foreslåede ændringer af elforsyningsloven kan blive realiseret
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 37, Spørgsmål 34
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsforslag, som sikrer, at de forslag til ændringer af elforsyningsloven, som er opstillet i nummeret punktform i L 37 – bilag 7, kan blive realiseret?
Svar fra onsdag den 29. marts 2023
Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at svar på spørgsmålene ligeledes i vidt omfang fremgår af svar på KEF spm. 28.
1. Tilføjelse af en definition af VE-fællesskaber Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 23. Her fremgår bl.a. at VE-fællesskaber allerede er defineret i anden lov – nemlig i lov om fremme af vedvarende energi.
Det skyldes, at VE-fællesskaberne ikke nødvendigvis kun beskæftiger sig med produktion og deling af elektricitet. Derfor anser jeg det ikke som nødvendigt at præcisere energifællesskabers ret til etablering og deling af egenproduktion af el i lovforslaget.
2. Tilføjelse af energifællesskabers ret til at etablere og dele egenproduceret el Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 17 og dertilhørende ændringsforslag samt KEF spm 23. Jeg vil også pointere, at det sæt af rettigheder, som VEII-direktivet fastsætter for VE-fællesskaber, ikke omfatter retten til at eje og drive distributionsnet.
3. Tilføjelse af bestemmelse om nærhed ved samordning af forbrug og produktion Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 17 og dertilhørende ændringsforslag samt KEF spm 23.
4. Ændring af bestemmelsen om forbrugssted, så det afgrænses ved en elkundes ejendom Elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 17 definerer ”forbrugssted” således:
”Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] Side 1/4 www.kefm.dk eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.” Forslaget forstås således, at der efterspørges mulighed for, at elforsyningslovens definition af forbrugssted med indsættelse af begrebet ”ejendom” skal kunne omfatte den situation, hvor flere elforbrugere er fordelt på flere bygninger, som fx i en boligorganisation.
”Forbrugssted” indgår i den foreslåede definition af en intern elektricitetsforbindelse jf. L 37, §1, nr. 4. Forslaget om en ændring af elforsyningslovens definition af ”forbrugssted” udtrykker derfor et ønske om at muliggøre, at en boligorganisation, dvs. et flertal af forbrugere fordelt på flere bygninger, ved at blive omfattet af begrebet ”forbrugssted”, får mulighed for selv at stå for distribution af elektricitet mellem boligorganisationens elforbrugere.
Når der er tale om flere elforbrugere, som fx beboere i en boligorganisation, betyder det, at den transport af elektricitet, der sker til beboerne på tværs af boligorganisationens bygninger, er det samme som ”distribution” af elektricitet efter elmarkedsdirektivets regler (jf. artikel 2, nr. 28). Distribution er en aktivitet, der kræver bevilling.
Den foreslåede ændring af elforsyningslovens definition af ”forbrugssted” har derfor samme reelle virkning som det ændringsforslag, der stilles i svar på KEF spm 14 til L 37, som foreslår, at en netvirksomheds bevilling delvist kan overdrages til en eller flere nye bevillingshavere i en eller flere af afgrænsede delområder.
Jeg vil således henvise til svar på KEF spm 14 og dertilhørende ændringsforslag, og særligt pege på svarets afsnit vedr. manglende viden om eventuelle ekspropriationsretlige konsekvenser af den foreslåede ændring.
5. Præcisering af elkunders ret til interne elektricitetsforbindelser inden for egen ejendom Med en antagelse om at elforsyningslovens ”forbrugssted” ændres som foreslået under ovenstående svar nr. 4, foreslår spørger endvidere at fjerne litra c i lovforslagets definition af en intern elektricitetsforbindelse.
Idet der først og fremmest henvises til svar nr. 4 ovenfor ,vil jeg fortsat fremhæve, at når der er tale om flere elforbrugere som fx beboere i en boligorganisation, vil den transport af elektricitet, der sker til beboerne på tværs af boligorganisationens bygninger, være det samme som ”distribution” af elektricitet efter elmarkedsdirektivets regler (jf. artikel 2, nr. 28). Distribution er en aktivitet, der kræver bevilling. Den foreslåede ændring af lovforslagets definition af en intern elektricitetsforbindelse har derfor samme reelle virkning som det ændringsforslag, Side 2/4 der stilles i svar på KEF spm 14 til L 37, som foreslår, at en netvirksomheds bevilling delvist kan overdrages til en eller flere nye bevillingshavere i en eller flere af afgrænsede delområder.
6. Tilføjelse af virtuelt målepunkt med reference til energifællesskabers afregning Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 10, 11 og 24. Af mit svar på KEF spm. 11 fremgår det bl.a., at ”Energistyrelsen [har] på baggrund af høringssvarene fra b Cerius-Radius og Green Power Denmark præciseret bemærkningerne til lovforslaget for at tydeliggøre, at det er muligt for de kollektive elforsyningsvirksomheder at udvikle tarifmetoder, hvor tarifgrundlaget beregnes i et nyt målepunkt oprettet til formålet. Det kan fx være et virtuelt målepunkt.” Det er således min opfattelse, at rammerne for at realisere lokal kollektiv tarifering for energifællesskaber er til stede.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke medfører en ret for sammenslutninger til at blive kollektiv målt af netvirksomheden ift. tariffer. Det afhænger af den konkrete tarifmode, som bliver udarbejdet af de kollektive elforsyningsvirksomheder om den kollektive måling er nødvendig for at kunne dokumentere en sammenslutnings eventuelle fordel for elnettet. Jeg ser derfor ikke grundlag for at lave et ændringsforslag, der tildeler denne ret til energifællesskaberne.
Der er således alene tale om en muliggørelse af nye målepunkter i Datahub, der kan fremme de kollektive elforsyningsvirksomheders muligheder for i tarifmetoden at dokumentere den fordel, som sammenslutninger kan udgøre for elnettet, når samtidigheden i forbrug og produktion optimeres inden for et lokalt geografisk område og dermed mindsker behovet for udbygning og forstærkning af elnettet.
Netvirksomhederne vil ligeledes også fortsat være forpligtet til at måle sammenslutningens enkelte deltagere i snitfladen til det kollektive elnet til brug for beregning af elafgift og markeds-el. Lovforslaget berører således ikke elkunders betaling af hverken elafgift eller markeds-el.
7. Tilføjelse med præcisering af kategorier af elkunders adgang til kostægte tarifering Elforsyningslovens bestemmelser i hhv. § 69 og §§ 73 og 73a regulerer hver sin kreds af aktører. Der er tale om en bevidst sondring og ikke en lovgivningsmæssig uklarhed.
Det kan uddybes, at i § 69 benyttes begrebet ”netvirksomhed”, da bestemmelsen alene omfatter netvirksomheders indtægtsrammeregulering. Begrebet netvirksomhed er defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 25, og omfatter virksomheder med bevilling til at drive distributionsnet.
Side 3/4 §§ 73 og 73a stiller krav ifm. de kollektive elforsyningsvirksomheders fastsættelse af priser og vilkår. Begrebet ”kollektiv elforsyningsvirksomhed” er defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 21, og omfatter både netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed.
Jeg forstår samtidig spørgsmålet således, at der efterlyses en præcisering af, at energifællesskabers medlemmer udgør en kategori af elkunder. Hertil kan jeg henvise til besvarelsen af KEF spm. 18, der redegør for elmarkedsdirektivets kompetencefordeling og ministerens mulighed for at diktere konkrete tarifmetoder.
8. Præcisering af boligorganisationers ret til at være medlem af et energifællesskab Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 12, hvor det bl.a. fremgår, ”at der ikke er noget til hinder for, at boligfællesskaber som almene boliger, andelsboliger og bofællesskaber kan indgå i borgerenergifællesskaber og opstille og dele energi på lige fod med andre aktører. Derfor anser jeg det ikke som nødvendigt at tilføje yderligere præciseringer af, hvem der kan indgå i et energifællesskab”.
Afslutningsvist vil jeg bemærke, at der allerede er lavet en sondring mellem betegnelserne elforbruger og elkunde i L 37, som den foreligger.
1. Tilføjelse af en definition af VE-fællesskaber Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 23. Her fremgår bl.a. at VE-fællesskaber allerede er defineret i anden lov – nemlig i lov om fremme af vedvarende energi.
Det skyldes, at VE-fællesskaberne ikke nødvendigvis kun beskæftiger sig med produktion og deling af elektricitet. Derfor anser jeg det ikke som nødvendigt at præcisere energifællesskabers ret til etablering og deling af egenproduktion af el i lovforslaget.
2. Tilføjelse af energifællesskabers ret til at etablere og dele egenproduceret el Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 17 og dertilhørende ændringsforslag samt KEF spm 23. Jeg vil også pointere, at det sæt af rettigheder, som VEII-direktivet fastsætter for VE-fællesskaber, ikke omfatter retten til at eje og drive distributionsnet.
3. Tilføjelse af bestemmelse om nærhed ved samordning af forbrug og produktion Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 17 og dertilhørende ændringsforslag samt KEF spm 23.
4. Ændring af bestemmelsen om forbrugssted, så det afgrænses ved en elkundes ejendom Elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 17 definerer ”forbrugssted” således:
”Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] Side 1/4 www.kefm.dk eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.” Forslaget forstås således, at der efterspørges mulighed for, at elforsyningslovens definition af forbrugssted med indsættelse af begrebet ”ejendom” skal kunne omfatte den situation, hvor flere elforbrugere er fordelt på flere bygninger, som fx i en boligorganisation.
”Forbrugssted” indgår i den foreslåede definition af en intern elektricitetsforbindelse jf. L 37, §1, nr. 4. Forslaget om en ændring af elforsyningslovens definition af ”forbrugssted” udtrykker derfor et ønske om at muliggøre, at en boligorganisation, dvs. et flertal af forbrugere fordelt på flere bygninger, ved at blive omfattet af begrebet ”forbrugssted”, får mulighed for selv at stå for distribution af elektricitet mellem boligorganisationens elforbrugere.
Når der er tale om flere elforbrugere, som fx beboere i en boligorganisation, betyder det, at den transport af elektricitet, der sker til beboerne på tværs af boligorganisationens bygninger, er det samme som ”distribution” af elektricitet efter elmarkedsdirektivets regler (jf. artikel 2, nr. 28). Distribution er en aktivitet, der kræver bevilling.
Den foreslåede ændring af elforsyningslovens definition af ”forbrugssted” har derfor samme reelle virkning som det ændringsforslag, der stilles i svar på KEF spm 14 til L 37, som foreslår, at en netvirksomheds bevilling delvist kan overdrages til en eller flere nye bevillingshavere i en eller flere af afgrænsede delområder.
Jeg vil således henvise til svar på KEF spm 14 og dertilhørende ændringsforslag, og særligt pege på svarets afsnit vedr. manglende viden om eventuelle ekspropriationsretlige konsekvenser af den foreslåede ændring.
5. Præcisering af elkunders ret til interne elektricitetsforbindelser inden for egen ejendom Med en antagelse om at elforsyningslovens ”forbrugssted” ændres som foreslået under ovenstående svar nr. 4, foreslår spørger endvidere at fjerne litra c i lovforslagets definition af en intern elektricitetsforbindelse.
Idet der først og fremmest henvises til svar nr. 4 ovenfor ,vil jeg fortsat fremhæve, at når der er tale om flere elforbrugere som fx beboere i en boligorganisation, vil den transport af elektricitet, der sker til beboerne på tværs af boligorganisationens bygninger, være det samme som ”distribution” af elektricitet efter elmarkedsdirektivets regler (jf. artikel 2, nr. 28). Distribution er en aktivitet, der kræver bevilling. Den foreslåede ændring af lovforslagets definition af en intern elektricitetsforbindelse har derfor samme reelle virkning som det ændringsforslag, Side 2/4 der stilles i svar på KEF spm 14 til L 37, som foreslår, at en netvirksomheds bevilling delvist kan overdrages til en eller flere nye bevillingshavere i en eller flere af afgrænsede delområder.
6. Tilføjelse af virtuelt målepunkt med reference til energifællesskabers afregning Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 10, 11 og 24. Af mit svar på KEF spm. 11 fremgår det bl.a., at ”Energistyrelsen [har] på baggrund af høringssvarene fra b Cerius-Radius og Green Power Denmark præciseret bemærkningerne til lovforslaget for at tydeliggøre, at det er muligt for de kollektive elforsyningsvirksomheder at udvikle tarifmetoder, hvor tarifgrundlaget beregnes i et nyt målepunkt oprettet til formålet. Det kan fx være et virtuelt målepunkt.” Det er således min opfattelse, at rammerne for at realisere lokal kollektiv tarifering for energifællesskaber er til stede.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke medfører en ret for sammenslutninger til at blive kollektiv målt af netvirksomheden ift. tariffer. Det afhænger af den konkrete tarifmode, som bliver udarbejdet af de kollektive elforsyningsvirksomheder om den kollektive måling er nødvendig for at kunne dokumentere en sammenslutnings eventuelle fordel for elnettet. Jeg ser derfor ikke grundlag for at lave et ændringsforslag, der tildeler denne ret til energifællesskaberne.
Der er således alene tale om en muliggørelse af nye målepunkter i Datahub, der kan fremme de kollektive elforsyningsvirksomheders muligheder for i tarifmetoden at dokumentere den fordel, som sammenslutninger kan udgøre for elnettet, når samtidigheden i forbrug og produktion optimeres inden for et lokalt geografisk område og dermed mindsker behovet for udbygning og forstærkning af elnettet.
Netvirksomhederne vil ligeledes også fortsat være forpligtet til at måle sammenslutningens enkelte deltagere i snitfladen til det kollektive elnet til brug for beregning af elafgift og markeds-el. Lovforslaget berører således ikke elkunders betaling af hverken elafgift eller markeds-el.
7. Tilføjelse med præcisering af kategorier af elkunders adgang til kostægte tarifering Elforsyningslovens bestemmelser i hhv. § 69 og §§ 73 og 73a regulerer hver sin kreds af aktører. Der er tale om en bevidst sondring og ikke en lovgivningsmæssig uklarhed.
Det kan uddybes, at i § 69 benyttes begrebet ”netvirksomhed”, da bestemmelsen alene omfatter netvirksomheders indtægtsrammeregulering. Begrebet netvirksomhed er defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 25, og omfatter virksomheder med bevilling til at drive distributionsnet.
Side 3/4 §§ 73 og 73a stiller krav ifm. de kollektive elforsyningsvirksomheders fastsættelse af priser og vilkår. Begrebet ”kollektiv elforsyningsvirksomhed” er defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 21, og omfatter både netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed.
Jeg forstår samtidig spørgsmålet således, at der efterlyses en præcisering af, at energifællesskabers medlemmer udgør en kategori af elkunder. Hertil kan jeg henvise til besvarelsen af KEF spm. 18, der redegør for elmarkedsdirektivets kompetencefordeling og ministerens mulighed for at diktere konkrete tarifmetoder.
8. Præcisering af boligorganisationers ret til at være medlem af et energifællesskab Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 12, hvor det bl.a. fremgår, ”at der ikke er noget til hinder for, at boligfællesskaber som almene boliger, andelsboliger og bofællesskaber kan indgå i borgerenergifællesskaber og opstille og dele energi på lige fod med andre aktører. Derfor anser jeg det ikke som nødvendigt at tilføje yderligere præciseringer af, hvem der kan indgå i et energifællesskab”.
Afslutningsvist vil jeg bemærke, at der allerede er lavet en sondring mellem betegnelserne elforbruger og elkunde i L 37, som den foreligger.
