17. april 2023 kl. 08.00Ministersvar
Søren Egge Rasmussen svarer Lars Aagaard Møller
Søren Egge Rasmussen (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, om kommentar til henvendelse af 11/4-23 fra 7 borgmestre
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 37, Spørgsmål 42
Vil ministeren kommentere henvendelse af 11. april 2023 fra borgmestrene i Lemvig, Holstebro, Struer, Ringkøbing-Skjern, Skive, ikast-Brande og Herning, jf. L 37 - bilag 14?
Svar fra mandag den 17. april 2023
Jeg bemærker, at de syv borgmestre er enige i princippet om et kollektivt elnet og at energifællesskaber ikke skal have karakter af distribution.
Det er flere samfundsmæssige fordele ved et kollektivt elforsyningsnet, der drives med bevilling med eneret inden for et geografisk område. Herved undgås etablering af parallelle elnet og dermed unødig netudbygning og netomkostninger.
Tilgangen har gennem årene sikret udbredelse af elinfrastruktur til alle områder i Danmark – også der, hvor der ikke er et selskabsøkonomisk incitament til etablering af elnet.
Jeg vil også benytte lejligheden til at understrege, at de regler, som VEII-direktivet fastsætter for VE-fællesskaber, ikke indeholder retten til at eje og drive distributionsnet.
Det samme gælder for borgerenergifællesskaber, hvor det efter elmarkedsdirektivet er valgfrit for medlemsstaterne at give borgerenergifællesskaber retten til at eje, etablere, købe eller lease og selvstændig forvalte distributionsnet. I Danmark valgte vi ifm. gennemførelse af elmarkedsdirektivet ved lov nr. 2196 af 29. december 2020 ikke at udnytte mulighede for at tildele energifællesskaber retten til at eje og drive distributionsnet, bl.a. fordi ”kollektivitetshensynet bag den gældende model for organiseringen af elsektoren og hensynet om at undgå en samfundsøkonomisk ineffektiv udbygning med parallelle net vejer (…) tungt.” Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Samtidig kan jeg imødekomme borgmestrenes bekymring for rammerne for lokale solcelleløsninger ved at understrege, at hverken nuværende eller foreslåede regler er til hinder for, at fx en virksomhed eller en anden forbruger bag sit forbrugssted kan etablere solceller på en eller flere bygninger og bruge strømmen direkte på forbrugsstedet.
Det, som hverken er muligt nu eller med de foreslåede regler, er at dele elektricitet på tværs af bygninger, når der er tale om flere elforbrugere, som fx medlemmer i et energifællesskab. Dette vil falde under betegnelse distribution, som er en aktivitet, der kræver bevilling. Bevilling til at eje og drive distributionsnet medfører en række krav og forpligtelser, såsom fx krav til finansiel, teknisk og personel kapacitet, pligt til at give enhver adgang til sit distributionsnet på lige vilkår, nærmere organisationskrav, og forbrugerbeskyttelseskrav.
Endvidere kan jeg fremhæve, at lovforslaget netop forbedrer incitamenter for lokale løsninger, bl.a. ved at skabe rammer for lokal kollektiv tarifering. Med lovforslaget muligøres en tarifering af deltagerne i en sammenslutning af netbrugere på deres individuelle aftagenumre eller en samlet fælles tarifafregning af en sammenslutning af netbrugere.
En fælles tarifafregning af sammenslutningen af netbrugere indebærer således, at tarifgrundlag kan afregnes samlet i ét nyt målepunkt oprettet til formålet. Der skabes således med lovforslaget en hjemmel for Forsyningstilsynet til at kunne godkende tarifmodeller, hvor afregningsgrundlaget for en fælles tarifafregning dannes på baggrund af et enkelt målepunkt. Dette har tidligere ikke været tilfældet.
Herudover bemærker jeg, at bilag 14 indeholder de samme argumenter jeg allerede har forholdt mig til i tidligere KEF-spm. Jeg vil derfor henvise til svarene på KEF-spm 14, 28 og 34.
Det er flere samfundsmæssige fordele ved et kollektivt elforsyningsnet, der drives med bevilling med eneret inden for et geografisk område. Herved undgås etablering af parallelle elnet og dermed unødig netudbygning og netomkostninger.
Tilgangen har gennem årene sikret udbredelse af elinfrastruktur til alle områder i Danmark – også der, hvor der ikke er et selskabsøkonomisk incitament til etablering af elnet.
Jeg vil også benytte lejligheden til at understrege, at de regler, som VEII-direktivet fastsætter for VE-fællesskaber, ikke indeholder retten til at eje og drive distributionsnet.
Det samme gælder for borgerenergifællesskaber, hvor det efter elmarkedsdirektivet er valgfrit for medlemsstaterne at give borgerenergifællesskaber retten til at eje, etablere, købe eller lease og selvstændig forvalte distributionsnet. I Danmark valgte vi ifm. gennemførelse af elmarkedsdirektivet ved lov nr. 2196 af 29. december 2020 ikke at udnytte mulighede for at tildele energifællesskaber retten til at eje og drive distributionsnet, bl.a. fordi ”kollektivitetshensynet bag den gældende model for organiseringen af elsektoren og hensynet om at undgå en samfundsøkonomisk ineffektiv udbygning med parallelle net vejer (…) tungt.” Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Samtidig kan jeg imødekomme borgmestrenes bekymring for rammerne for lokale solcelleløsninger ved at understrege, at hverken nuværende eller foreslåede regler er til hinder for, at fx en virksomhed eller en anden forbruger bag sit forbrugssted kan etablere solceller på en eller flere bygninger og bruge strømmen direkte på forbrugsstedet.
Det, som hverken er muligt nu eller med de foreslåede regler, er at dele elektricitet på tværs af bygninger, når der er tale om flere elforbrugere, som fx medlemmer i et energifællesskab. Dette vil falde under betegnelse distribution, som er en aktivitet, der kræver bevilling. Bevilling til at eje og drive distributionsnet medfører en række krav og forpligtelser, såsom fx krav til finansiel, teknisk og personel kapacitet, pligt til at give enhver adgang til sit distributionsnet på lige vilkår, nærmere organisationskrav, og forbrugerbeskyttelseskrav.
Endvidere kan jeg fremhæve, at lovforslaget netop forbedrer incitamenter for lokale løsninger, bl.a. ved at skabe rammer for lokal kollektiv tarifering. Med lovforslaget muligøres en tarifering af deltagerne i en sammenslutning af netbrugere på deres individuelle aftagenumre eller en samlet fælles tarifafregning af en sammenslutning af netbrugere.
En fælles tarifafregning af sammenslutningen af netbrugere indebærer således, at tarifgrundlag kan afregnes samlet i ét nyt målepunkt oprettet til formålet. Der skabes således med lovforslaget en hjemmel for Forsyningstilsynet til at kunne godkende tarifmodeller, hvor afregningsgrundlaget for en fælles tarifafregning dannes på baggrund af et enkelt målepunkt. Dette har tidligere ikke været tilfældet.
Herudover bemærker jeg, at bilag 14 indeholder de samme argumenter jeg allerede har forholdt mig til i tidligere KEF-spm. Jeg vil derfor henvise til svarene på KEF-spm 14, 28 og 34.
