svarer 
Lars Aagaard Møller

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, om kommentar til henvendelse af 12/4-23 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 37, Spørgsmål 45
Vil ministeren kommentere henvendelse af 12. april 2023 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, jf. L 37 - bilag 18?

Svar fra mandag den 17. april 2023
Bilag 18 består af et brev fra en borger, der spørger ind til Politikens artikel om L 37 fra 13. april 2023. Borgeren spørger bl.a. ”Hvordan kan man lade Radius, som jo har en økonomisk interesse i at blokere for solcelle-anlæg af denne type, stille krav, der spænder ben for den grønne omstilling?” Her vil jeg igen understrege, at det hverken er muligt nu eller ved vedtagelsen af L 37 at dele elektricitet på tværs af bygninger, når der er tale om flere elforbrugere, som fx medlemmer i et energifællesskab. Med lovforslaget er der derfor ikke tale om et pludseligt ”forbud” mod solcelleprojekter i rækkehuse som i eksemplet fra Herlev. Det er, som nævnt før, tale om formalisering af gældende ret. Med andre ord har det altid været forbudt – nu skrives det bare ned i loven.

Et område med rækkehuse med deling af el med flere elforbrugere, som nævnt i artiklen, er et eksempel på distributionsnet. Elforbrugerne kan derfor ikke tilsluttes som om de udgjorde én enkelt elkunde. Derfor kræves det, at hver bygning har sin egen tilslutning til det kollektive net med dertilhørende afregningsmåler m Distributionsnet kan kun ejes og drives med bevilling. Bevilling er grundstenen i vores kollektive løsning og har gennem årene sikret udbredelse af elinfrastruktur til alle områder i Danmark – også der, hvor der ikke er et selskabsøkonomisk incitament til etablering af elnet.

De regler som VEII-direktivet fastsætter for VE-fællesskaber indeholder ikke retten til at eje og drive distributionsnet. Det samme gælder for borgerenergifællesskaber, hvor det efter elmarkedsdirektivet er valgfrit for medlemsstaterne at give borgerenergifællesskaber retten til at eje, etablere, købe eller lease og selvstændig Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk forvalte distributionsnet. I Danmark valgte man ifm. gennemførelse af elmarkedsdirektivet ikke at tildele energifællesskaber denne ret, bl.a. af hensyn til det kollektive elnet og fordi det ville pålægge energifællesskaberne de samme krav som til en netvirksomhed.

Energistyrelsen er ikke bekendt med, at der er netvirksomheder der tillader denne type deling af elektricitet bag måleren, selvom artiklen antyder det modsatte. Ingen netvirksomhed har informeret Energistyrelsen om, at de har accepteret, at der bliver anlagt distributionsnet i netvirksomhedens område, som netvirksomheden ikke selv ejer og driver.

Drift af distributionsnet uden bevilling er ulovligt. Ved et sådan tilfælde vil Energistyrelsen skønsmæssigt vurdere, hvilke mulige reaktioner der måtte anses for passende i en konkret sag, som eksempelvis ved udstedelse af et påbud efter elforsyningsloven om at forholdet lovliggøres, eksempelvis ved en overdragelse til netvirksomheden.
0:000:00