4. maj 2023 kl. 08.00Ministersvar
svarer Lars Aagaard Møller
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, om kommentar til materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 27/4-23
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 81, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere den power point-præsentation, som Better Energy anvendte i forbindelse med foretræde for udvalget den 27. april 2023, jf. L 81 - bilag 4?
Svar fra torsdag den 4. maj 2023
Jeg vil indledningsvis takke for materialet fra Better Energy.
Jeg læser Better Energys perspektiver som generelle anbefalinger til en justering af systemet for oprindelsesgarantier. Better Energys perspektiver drejer sig om at begrænse udstedelsen af oprindelsesgarantier, således at 1) udstedelsen af oprindelsesgarantier fra statsstøttet VE-produktion straks annulleres eller 2), at der indføres en givet skæringsdato, hvorefter kun modtagere af udbudsbaseret statsstøtte fortsat kan modtage oprindelsesgarantier, da det kan formodes, at markedsværdien af oprindelsesgarantier er taget i betragtning på passende vis i udbudsproceduren.
Sammenhæng med L 81 Jeg skal indledningsvist bemærke, at dette lovforslag ikke vedrører, hvilke VEproducenter, som vil kunne få udstedt oprindelsesgarantier, herunder muligheden for at udstede oprindelsesgarantier til eksisterende VE-anlæg. Hensigten med den foreslåede § 56 b, stk. 5 i lovforslaget er udelukkende at tydeliggøre i danske retsregler, at eftersom Danmark udsteder oprindelsesgarantier til statsstøttet VE, så skal markedsværdien af oprindelsesgarantier tages i betragtning i niveauet af finansiel støtte.
Kravet om at indregne markedsværdien for oprindelsesgarantier har været gældende for alle nye og åbne finansielle støtteordninger, siden VE II-direktivets implementeringsfrist den 31. juni 2021. Formålet er at sikre, at modtagere af finansiel støtte ikke bliver overkompenseret, hvis producenten modtager finansiel støtte og samtidig får udstedt oprindelsesgarantier, som kan sælges og sikre en vis indtjening for producenten.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] Side 1/4 www.kefm.dk Generelle bemærkninger til materialet Jeg har noteret mig den kritik af det nuværende system for oprindelsesgarantier, som Better Energy har rejst i forbindelse med den offentlige høring og deputationen i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg d. 27. april 2023.
Better Energy har i materialet stillet fem konkrete spørgsmål. Svar på nogle af de fem spørgsmål forudsætter en række vurderinger, som ikke fyldestgørende kan foretages uden tilbundsgående analyser, hvilket ikke har været muligt inden for den givne frist.
Nedenfor vil jeg kommentere de enkelte spørgsmål fra Better Energy.
Spørgsmål 1 Det første spørgsmål går på, om ministeren deler konklusionen i rapporten Analysis of the Potential for Corporate Power Purchasing Agreements for Renewable Energy Production in Denmark (udgivet af Energistyrelsen i 2019), der ifølge Better Energy konkluderer, at klimaeffekten ved køb af statsstøttede oprindelsesgarantier fra ældre VE-anlæg er stærkt tvivlsom og i værste fald underminerer efterspørgslen efter og investeringer i ny VE-produktion.
Jeg er enig i, at klimaeffekten ved køb af statsstøttede oprindelsesgarantier fra ældre VE-anlæg i mange tilfælde er tvivlsom. For eksisterende, støttede VE-anlæg bidrager oprindelsesgarantierne først og fremmest til at sænke støttebehovet, hvilket fx via overkompensationsregulering kan give anledning til at nedsætte støtten og dermed nedbringe de statslige udgifter til ordningerne. På nye støtteordninger forventes støtten i vidt omfang at blive tildelt gennem udbud. Her vil den forventede indtægt fra salg af oprindelsesgarantier blive indregnet i budprisen, hvormed oprindelsesgarantierne bidrager til at sænke støttebehovet. Dermed kan der opnås mere vedvarende energi og større klimaeffekt for en givet pulje af støttemidler.
Oprindelsesgarantier bidrager til at fremme efterspørgsel af vedvarende energi ved at give forbrugere mulighed for at efterspørge og betale ekstra for energi, som er dokumenteret fra vedvarende energikilder. I forbindelse med implementeringen af VE II-direktivet vurderede den daværende regering, at det var hensigtsmæssigt at fortsætte det eksisterende system for oprindelsesgarantier, hvor der tildeles oprindelsesgarantier til al VE-produktion, støttet eller ej. Hensynet var blandt andet at sikre stabile rammevilkår for VE-producenter, da oprindelsesgarantier derved blev udstedt som hidtidigt.
Spørgsmål 2 Det andet spørgsmål går på, om ministeren vurderer, at den potentielle indtjening fra biomassebaserede oprindelsesgarantier helt eller delvist opvejer Side 2/4 fortrængningen af efterspørgsel efter ny og additionel vedvarende energiproduktion.
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til overvejelser i forhold til justering af udstedelse af oprindelsesgarantier til støttet VE og ældre VE-anlæg. Som nævnt i svaret til spørgsmål 1, har hensynet til at fastholde den eksisterende ordning blandt andet været at sikre stabile rammevilkår for VE-producenterne, da oprindelsesgarantier derved er blevet udstedt som hidtidigt.
Dertil kommer, at en evt. justering i Danmark ville have en relativt lille markedskraft ift. prissætningen på ustøttede oprindelsesgarantier, og derfor ville en ændring af danske vilkår kun i yderst begrænset omfang kunne have en effekt på den samlede efterspørgsel på det europæiske marked for oprindelsesgarntier.
Derudover vil jeg fremhæve, at alle oprindelsesgarantier indeholder oplysninger om, hvorvidt den pågældende VE-produktion har modtaget støtte.
Oprindelsesgarantier fra ustøttet VE vil derfor potentielt have en højere markedsværdi.
Derudover henvises til svar til spørgsmål 1, 3 og 4.
Spørgsmål 3 Det tredje spørgsmål går på, om ministeren kan be- eller afkræfte, at der ikke indgår en fordringsrettighed på oprindelsesgarantier i de statslige støtteordninger fra tiden før det første teknologineutrale udbud.
Hvorvidt støttemodtagerne har en ret til at få udstedt oprindelsesgarantier, som vil være juridisk problematisk at fjerne, afhænger af den konkrete støtteordning og dennes retsgrundlag, herunder en evt. statsstøttegodkendelse fra EuropaKommissionen. Der kan derfor ikke gives et entydigt svar uden at have foretaget tilbundsgående analyser for hver enkelt ordning.
Hertil bemærkes, at Danmark også inden VE II-direktivets implementering udstedte oprindelsesgrantier til støttet VE, og at alle VE-producenter, uanset idriftsættelsestidspunktet, kan få udstedt oprindelsesgarantier.
Spørgsmål 4 Det fjerde spørgsmål er en opfordring til, at ministeren redegør for de klimamæssige fordele ved en dansk implementering af VE II-direktivet, hvis den lå i tråd med ordlyden af VE II-direktivet, hvorefter Danmark kan beslutte ”ikke at udstede en sådan oprindelsesgaranti til en producent, som modtager finansiel støtte fra en støtteordning”.
Side 3/4 Jeg skal for det første understrege, at ordlyden i VE II-direktivet er, at medlemsstaterne kan beslutte ikke at udstede en oprindelsesgaranti til en producent, som modtager finansiel støtte fra en støtteordning. Det er derfor fuldt i overensstemmelse direktivets ordlyd, hvis medlemsstaten beslutter at udstede oprindelsesgarantier til producenter, som modtager støtte fra en støtteordning.
Et fyldestgørende svar på de samlede klimamæssige konsekvenser ved kun at udstede oprindelsesgarantier for ustøttet VE vil kræve dybdegående analyser. I en vurdering heraf vil der skulle tages stilling til eventuelle positive klimaeffekter ved at øge efterspørgslen på køb af energi fra ustøttet VE. Omvendt vil det skulle undersøges, hvorvidt en eventuel revision vil give anledning til en reduceret produktion af VE og dermed reduceret klimaeffekt. Desuden vil det skulle estimeres, hvor meget det ville øge støttebehovet for forskellige teknologier for vedvarende energi, og hvor meget mindre vedvarende energiproduktion og klimaeffekt det ville medføre for afsatte puljer til fremtidig støtte.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 3 og 1.
Spørgsmål 5 Det femte spørgsmål går på, om ministeren kan be- eller afkræfte, at EUKommissionens intention bag Ren Energi-pakken var, at oprindelsesgarantier ikke skal kunne udstedes til producenten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte?
Better Energy henviser til et notat fra Europaudvalget fra 2017, hvor Klima-, Energiog Forsyningsministeriet refererer til forståelsen af Europa-Kommissionens oprindelige hensigt med pakken. Notatet ligger således lang forud for VE IIdirektivet endelige udfærdigelse den 11. december 2018. Danmark skal som bekendt kun implementere direktiver i den form, direktiverne har, når de bliver endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.
Jeg har ingen yderligere bemærkninger til notatet.
Jeg læser Better Energys perspektiver som generelle anbefalinger til en justering af systemet for oprindelsesgarantier. Better Energys perspektiver drejer sig om at begrænse udstedelsen af oprindelsesgarantier, således at 1) udstedelsen af oprindelsesgarantier fra statsstøttet VE-produktion straks annulleres eller 2), at der indføres en givet skæringsdato, hvorefter kun modtagere af udbudsbaseret statsstøtte fortsat kan modtage oprindelsesgarantier, da det kan formodes, at markedsværdien af oprindelsesgarantier er taget i betragtning på passende vis i udbudsproceduren.
Sammenhæng med L 81 Jeg skal indledningsvist bemærke, at dette lovforslag ikke vedrører, hvilke VEproducenter, som vil kunne få udstedt oprindelsesgarantier, herunder muligheden for at udstede oprindelsesgarantier til eksisterende VE-anlæg. Hensigten med den foreslåede § 56 b, stk. 5 i lovforslaget er udelukkende at tydeliggøre i danske retsregler, at eftersom Danmark udsteder oprindelsesgarantier til statsstøttet VE, så skal markedsværdien af oprindelsesgarantier tages i betragtning i niveauet af finansiel støtte.
Kravet om at indregne markedsværdien for oprindelsesgarantier har været gældende for alle nye og åbne finansielle støtteordninger, siden VE II-direktivets implementeringsfrist den 31. juni 2021. Formålet er at sikre, at modtagere af finansiel støtte ikke bliver overkompenseret, hvis producenten modtager finansiel støtte og samtidig får udstedt oprindelsesgarantier, som kan sælges og sikre en vis indtjening for producenten.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] Side 1/4 www.kefm.dk Generelle bemærkninger til materialet Jeg har noteret mig den kritik af det nuværende system for oprindelsesgarantier, som Better Energy har rejst i forbindelse med den offentlige høring og deputationen i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg d. 27. april 2023.
Better Energy har i materialet stillet fem konkrete spørgsmål. Svar på nogle af de fem spørgsmål forudsætter en række vurderinger, som ikke fyldestgørende kan foretages uden tilbundsgående analyser, hvilket ikke har været muligt inden for den givne frist.
Nedenfor vil jeg kommentere de enkelte spørgsmål fra Better Energy.
Spørgsmål 1 Det første spørgsmål går på, om ministeren deler konklusionen i rapporten Analysis of the Potential for Corporate Power Purchasing Agreements for Renewable Energy Production in Denmark (udgivet af Energistyrelsen i 2019), der ifølge Better Energy konkluderer, at klimaeffekten ved køb af statsstøttede oprindelsesgarantier fra ældre VE-anlæg er stærkt tvivlsom og i værste fald underminerer efterspørgslen efter og investeringer i ny VE-produktion.
Jeg er enig i, at klimaeffekten ved køb af statsstøttede oprindelsesgarantier fra ældre VE-anlæg i mange tilfælde er tvivlsom. For eksisterende, støttede VE-anlæg bidrager oprindelsesgarantierne først og fremmest til at sænke støttebehovet, hvilket fx via overkompensationsregulering kan give anledning til at nedsætte støtten og dermed nedbringe de statslige udgifter til ordningerne. På nye støtteordninger forventes støtten i vidt omfang at blive tildelt gennem udbud. Her vil den forventede indtægt fra salg af oprindelsesgarantier blive indregnet i budprisen, hvormed oprindelsesgarantierne bidrager til at sænke støttebehovet. Dermed kan der opnås mere vedvarende energi og større klimaeffekt for en givet pulje af støttemidler.
Oprindelsesgarantier bidrager til at fremme efterspørgsel af vedvarende energi ved at give forbrugere mulighed for at efterspørge og betale ekstra for energi, som er dokumenteret fra vedvarende energikilder. I forbindelse med implementeringen af VE II-direktivet vurderede den daværende regering, at det var hensigtsmæssigt at fortsætte det eksisterende system for oprindelsesgarantier, hvor der tildeles oprindelsesgarantier til al VE-produktion, støttet eller ej. Hensynet var blandt andet at sikre stabile rammevilkår for VE-producenter, da oprindelsesgarantier derved blev udstedt som hidtidigt.
Spørgsmål 2 Det andet spørgsmål går på, om ministeren vurderer, at den potentielle indtjening fra biomassebaserede oprindelsesgarantier helt eller delvist opvejer Side 2/4 fortrængningen af efterspørgsel efter ny og additionel vedvarende energiproduktion.
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til overvejelser i forhold til justering af udstedelse af oprindelsesgarantier til støttet VE og ældre VE-anlæg. Som nævnt i svaret til spørgsmål 1, har hensynet til at fastholde den eksisterende ordning blandt andet været at sikre stabile rammevilkår for VE-producenterne, da oprindelsesgarantier derved er blevet udstedt som hidtidigt.
Dertil kommer, at en evt. justering i Danmark ville have en relativt lille markedskraft ift. prissætningen på ustøttede oprindelsesgarantier, og derfor ville en ændring af danske vilkår kun i yderst begrænset omfang kunne have en effekt på den samlede efterspørgsel på det europæiske marked for oprindelsesgarntier.
Derudover vil jeg fremhæve, at alle oprindelsesgarantier indeholder oplysninger om, hvorvidt den pågældende VE-produktion har modtaget støtte.
Oprindelsesgarantier fra ustøttet VE vil derfor potentielt have en højere markedsværdi.
Derudover henvises til svar til spørgsmål 1, 3 og 4.
Spørgsmål 3 Det tredje spørgsmål går på, om ministeren kan be- eller afkræfte, at der ikke indgår en fordringsrettighed på oprindelsesgarantier i de statslige støtteordninger fra tiden før det første teknologineutrale udbud.
Hvorvidt støttemodtagerne har en ret til at få udstedt oprindelsesgarantier, som vil være juridisk problematisk at fjerne, afhænger af den konkrete støtteordning og dennes retsgrundlag, herunder en evt. statsstøttegodkendelse fra EuropaKommissionen. Der kan derfor ikke gives et entydigt svar uden at have foretaget tilbundsgående analyser for hver enkelt ordning.
Hertil bemærkes, at Danmark også inden VE II-direktivets implementering udstedte oprindelsesgrantier til støttet VE, og at alle VE-producenter, uanset idriftsættelsestidspunktet, kan få udstedt oprindelsesgarantier.
Spørgsmål 4 Det fjerde spørgsmål er en opfordring til, at ministeren redegør for de klimamæssige fordele ved en dansk implementering af VE II-direktivet, hvis den lå i tråd med ordlyden af VE II-direktivet, hvorefter Danmark kan beslutte ”ikke at udstede en sådan oprindelsesgaranti til en producent, som modtager finansiel støtte fra en støtteordning”.
Side 3/4 Jeg skal for det første understrege, at ordlyden i VE II-direktivet er, at medlemsstaterne kan beslutte ikke at udstede en oprindelsesgaranti til en producent, som modtager finansiel støtte fra en støtteordning. Det er derfor fuldt i overensstemmelse direktivets ordlyd, hvis medlemsstaten beslutter at udstede oprindelsesgarantier til producenter, som modtager støtte fra en støtteordning.
Et fyldestgørende svar på de samlede klimamæssige konsekvenser ved kun at udstede oprindelsesgarantier for ustøttet VE vil kræve dybdegående analyser. I en vurdering heraf vil der skulle tages stilling til eventuelle positive klimaeffekter ved at øge efterspørgslen på køb af energi fra ustøttet VE. Omvendt vil det skulle undersøges, hvorvidt en eventuel revision vil give anledning til en reduceret produktion af VE og dermed reduceret klimaeffekt. Desuden vil det skulle estimeres, hvor meget det ville øge støttebehovet for forskellige teknologier for vedvarende energi, og hvor meget mindre vedvarende energiproduktion og klimaeffekt det ville medføre for afsatte puljer til fremtidig støtte.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 3 og 1.
Spørgsmål 5 Det femte spørgsmål går på, om ministeren kan be- eller afkræfte, at EUKommissionens intention bag Ren Energi-pakken var, at oprindelsesgarantier ikke skal kunne udstedes til producenten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte?
Better Energy henviser til et notat fra Europaudvalget fra 2017, hvor Klima-, Energiog Forsyningsministeriet refererer til forståelsen af Europa-Kommissionens oprindelige hensigt med pakken. Notatet ligger således lang forud for VE IIdirektivet endelige udfærdigelse den 11. december 2018. Danmark skal som bekendt kun implementere direktiver i den form, direktiverne har, når de bliver endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.
Jeg har ingen yderligere bemærkninger til notatet.
