4. maj 2023 kl. 08.00Ministersvar
Theresa Scavenius svarer Lars Aagaard Møller
Theresa Scavenius (ALT) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, hvilke GW havvind der er blevet besluttet hvornår, og hvilke der ikke er blevet sat op endnu
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 81, Spørgsmål 2
Lovforslaget redegører for de politiske aftaler fra 2018, 2020 og 2022, som ligger til grund for lovforslaget. Kan ministeren give et overblik over, hvilke GW havvind som er blevet besluttet hvornår, og hvilke der ikke er blevet sat op endnu?
Svar fra torsdag den 4. maj 2023
Nedenfor følger et overblik over politiske aftaler om havvind siden 2018. I overensstemmelse med de politiske aftaler er ingen af de besluttede GW havvind endnu opført, og det er kun afsluttet udbud på den første park fra Energiaftale 2018: Thor.
De øvrige er enten p.t. under politisk forhandling af udbudsrammer eller mulige genstande for politiske forhandlinger på et senere tidspunkt.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke kun vedrører kendte GW havvind fra de nævnte aftaler, men også vil gælde for fremtidige GW havvind, der endnu ikke er aftalt.
Energiaftale af 29. juni 2018 Aftalen blev indgået af den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre samt Socialistisk Folkeparti. Der blev aftalt tre havvindmølleparker på minimum 800 MW stykket. Det gælder Thor Havvindmøllepark, som endte på 1 GW samt Hesselø Havvindmøllepark, der endnu ikke er udbudt, men hvor der er aftalt en kapacitet på 800-1.200 MW. Placering og kapacitet blev først besluttet med Klimaaftalen fra 2020, og de nærmere udbudsbetingelser indgår i de nuværende forhandlinger om udbudsrammer for 6 GW havvind. Den tredje park (1 GW) er med Klimaaftalen fra 2020 blevet omlagt til at indgå i Energiø Bornholm.
Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 Aftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Alternativet. Aftalepartierne blev enige om etablering af to energiøer – én ved Bornholm og en i Nordsøen. Der blev oprindeligt besluttet 2 GW i relation til Energiø Bornholm, hvilket med tillægsaftale af 29.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk aug. 2022 er opjusteret til 3 GW. Ift. Energiø Nordsøen er der truffet politiske beslutning om udbygning med 3 GW havvind i første fase og mindst 10 GW på sigt.
Dette er sidenhen præciseret i tillægsaftale af 3. okt. 2022, således der nu arbejdes mod etablering af 10 GW i relation til Energiø Nordsøen senest inden udgangen af 2040 og under iagttagelse af sikring af de nødvendige udlandsforbindelser. Der arbejdes for nuværende efter, at første fase af Energiø Nordsøen etableres senest i 2033. Der udestår centrale politiske beslutninger om udbudsrammer og igangsættelse på baggrund af bl.a. vurderinger af rentabilitet.
Finanslovsaftalen for 2022 (Delaftale om investeringer i et fortsat grønnere Danmark af 4. december 2021) elaftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Det er her aftalt at udbyde yderligere 2 GW, der som udgangspunkt skal kunne opføres uden at påvirke de offentlige finanser negativt over projektperioden. Den ene GW herfra er senere besluttet at indgå i Energiø Bornholm, jf. ovenfor. Den anden GW indgår i de 6 GW, hvorom der pågår forhandlinger.
Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 Aftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne. Det er i denne aftale aftalt at udbyde yderligere mindst 4 GW havvind under forudsætning af, at havvindmølleparkerne ikke belaster statens finanser negativt over projektperioden, og at der i relevant omfang er plads i elnettet. De 4 GW indgår i de 6 GW, hvorom der p.t. forhandles om de nærmere udbudsbetingelser.
Klimaaftalen fra 2022 Klimaaftalen fra 2020 Nej Anm.:
1 3 GW i fase 1, men udvikles på sigt til 10 GW, jf. udbudsforberedende aftale fra februar 2021.
De øvrige er enten p.t. under politisk forhandling af udbudsrammer eller mulige genstande for politiske forhandlinger på et senere tidspunkt.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke kun vedrører kendte GW havvind fra de nævnte aftaler, men også vil gælde for fremtidige GW havvind, der endnu ikke er aftalt.
Energiaftale af 29. juni 2018 Aftalen blev indgået af den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre samt Socialistisk Folkeparti. Der blev aftalt tre havvindmølleparker på minimum 800 MW stykket. Det gælder Thor Havvindmøllepark, som endte på 1 GW samt Hesselø Havvindmøllepark, der endnu ikke er udbudt, men hvor der er aftalt en kapacitet på 800-1.200 MW. Placering og kapacitet blev først besluttet med Klimaaftalen fra 2020, og de nærmere udbudsbetingelser indgår i de nuværende forhandlinger om udbudsrammer for 6 GW havvind. Den tredje park (1 GW) er med Klimaaftalen fra 2020 blevet omlagt til at indgå i Energiø Bornholm.
Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 Aftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Alternativet. Aftalepartierne blev enige om etablering af to energiøer – én ved Bornholm og en i Nordsøen. Der blev oprindeligt besluttet 2 GW i relation til Energiø Bornholm, hvilket med tillægsaftale af 29.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk aug. 2022 er opjusteret til 3 GW. Ift. Energiø Nordsøen er der truffet politiske beslutning om udbygning med 3 GW havvind i første fase og mindst 10 GW på sigt.
Dette er sidenhen præciseret i tillægsaftale af 3. okt. 2022, således der nu arbejdes mod etablering af 10 GW i relation til Energiø Nordsøen senest inden udgangen af 2040 og under iagttagelse af sikring af de nødvendige udlandsforbindelser. Der arbejdes for nuværende efter, at første fase af Energiø Nordsøen etableres senest i 2033. Der udestår centrale politiske beslutninger om udbudsrammer og igangsættelse på baggrund af bl.a. vurderinger af rentabilitet.
Finanslovsaftalen for 2022 (Delaftale om investeringer i et fortsat grønnere Danmark af 4. december 2021) elaftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Det er her aftalt at udbyde yderligere 2 GW, der som udgangspunkt skal kunne opføres uden at påvirke de offentlige finanser negativt over projektperioden. Den ene GW herfra er senere besluttet at indgå i Energiø Bornholm, jf. ovenfor. Den anden GW indgår i de 6 GW, hvorom der pågår forhandlinger.
Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 Aftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne. Det er i denne aftale aftalt at udbyde yderligere mindst 4 GW havvind under forudsætning af, at havvindmølleparkerne ikke belaster statens finanser negativt over projektperioden, og at der i relevant omfang er plads i elnettet. De 4 GW indgår i de 6 GW, hvorom der p.t. forhandles om de nærmere udbudsbetingelser.
Klimaaftalen fra 2022 Klimaaftalen fra 2020 Nej Anm.:
1 3 GW i fase 1, men udvikles på sigt til 10 GW, jf. udbudsforberedende aftale fra februar 2021.
