Forsker: Vi mangler viden, før vi kan lempe restriktioner i dagtilbud og skoler

CORONA: Selvom tal fra både Danmark og udlandet viser, at børn smitter og smittes mindre, er det fornuftigt at fastholde retningslinjerne for skoler og dagtilbud, mener ekspert. Mere håndfast viden kan føre til fremtidige lempelser af restriktionerne.

Flere studier peger på, at børn både smitter og smittes i mindre grad end voksne. Men vi ved det reelt set ikke. Og indtil vi har den afgørende viden, er det fornuftigt at holde fast i de retningslinjer, der er sat op for børnene i landets skoler og dagtilbud.

Sådan lyder budskabet fra Thea Kølsen Fischer, der er forskningschef på Nordsjællands Hospital og professor på Syddansk Universitet med ekspertise i virus og epidemier.

”Så længe vi ikke har forstået børnenes rolle i pandemien til fulde, så vil man til enhver tid hellere gå med livrem og seler. Hellere det end at basere sine retningslinjer på nogle antagelser, der er for lette, så vi risikerer en uheldig effekt, der ellers kunne være undgået,” siger Thea Kølsen Fischer.

Data peger på milde sygdomsforløb
En lang række undersøgelser og rapporter fra ind- og udland har den seneste måned peget i retning af, at børn rammes mindre hårdt end andre aldersgrupper.

På Island har massetest ifølge fagmediet Ingeniøren vist, at børn har en fjerdedel lavere risiko for både at blive smittet og videregive smitten. I Norge har forskere fra Folkehelseinstituttet gennemgået den eksisterende forskning på området og konkluderer, at børn ikke udgør en væsentlig kilde til smittespredning. Samtidig begrunder nordmændene deres genåbning af landets dagtilbud med henvisning til, at man i Sverige ikke har haft udbrud af coronavirus af symptomgivende karakter, mens svenskernes dagtilbud har været holdt åbne. Også tal fra en WHO-rapport om smittespredningen blandt børn i Kina bekræfter, at børn kun i mindre grad rammes af covid-19.

Tendensen med lavere smitte blandt børn gør sig også gældende i Danmark. Ifølge en rapport fra Statens Serum Institut har der været 175 bekræftede tilfælde af covid-19 blandt børn. Det svarer til lidt over to procent af det samlede antal smittede. Læg dertil, at halvdelen af de smittede børn udgøres af teenagere, og at 18 procent var under to år. Det efterlader meget få kendte positive tilfælde blandt børn i dagtilbuds- og skolealderen.

Eksisterende tal ikke nok
Men den eksisterende viden er ifølge Thea Kølsen Fischer ikke helt så simpel at fortolke, som det umiddelbart ser ud.

”Hvis man skal sige, hvad der skal til, før man sundhedsfagligt lemper restriktionerne yderligere, vil det være betryggende at få børns rolle som mulige covid-19 smittebærere afklaret. Det kan udelukke de mange forstyrrende faktorer som ændrede testkriterier og testmetoden,” siger Thea Kølsen Fischer.

Ifølge forskningschefen skal der yderligere studier til, før der kan skabes et godt nok sundhedsfagligt grundlag, der kan begrunde en lempelse af de eksisterende restriktioner. Eller sågar helt at ophæve de eksisterende restriktioner.

”Vi ved jo ikke med sikkerhed, om børn smittes i lavere grad. Det er noget fra Island, der tyder på det. Men er det metodebias, eller er det sandheden? Vi har ikke de underliggende blodprøver, så det kan godt være, at børn smittes i samme grad, men bare ikke bliver lige så syge. Det ville være fantastisk.”

Hvilken betydning vil det få for retningslinjerne?

”Det vil betyde, at vi i højere grad kan hæve nogle af restriktionerne, når børnene er i daginstitutionerne eller skolen. Det vil også være fantastisk, hvis vi vidste, at børnene smittes i meget lavere grad, så de på den måde udgør en lille smittetrussel blandt hinanden. Det ville betyde, at vi kunne tillade meget mere kontakt børnene imellem, end vi gør lige nu. Den viden er ekstremt vigtig set i forhold til, hvor hurtigt man kan lempe på forsigtighedsreglerne,” siger Thea Kølsen Fischer.

Hvis man ender med en viden, der tilsiger, at børnene internt mellem hinanden smitter meget mindre, men at risikoen for at ramme de voksne er større. Hvordan indretter man så retningslinjerne i dagtilbud i skoler og dagtilbud med den viden?

”Så kunne man godt forestille sig, at man kunne gå roligt tilbage til den gamle hestesko eller gruppeborde, men at der i små klasselokaler fortsat opretholdes distance til læreren. Det kan nok bedre lade sig gøre i skoler end i børnehaver.”

Du kan læse hele artiklen på Altinget Børn. Her får du endnu mere baggrund om, hvilke studier der skal til for at sige noget mere endeligt om børns rolle som smittebærere, og hvorfor man ifølge forskningschefen bør rette fokus på, at det i højere grad er lærere og pædagoger, der skal skærmes mod smitten, hvis det viser sig, at børnene bliver mindre ramt af covid-19 og smitter hinanden mindre.

Forrige artikel Nu falder kommunernes opsparing: Se hvor og hvor meget her Nu falder kommunernes opsparing: Se hvor og hvor meget her Næste artikel Ombudsmanden kritiserer klagenævn: Sagsbehandlingstiden er ”uacceptabel lang” Ombudsmanden kritiserer klagenævn: Sagsbehandlingstiden er ”uacceptabel lang”
Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

POLITISK STUEGANG: Hvis det står til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skal styrelsen bestemme mere over, hvordan kommunerne passer deres sundhedsopgaver med for eksempel at forebygge sygdom og dårligt helbred blandt børn og voksne. Det er en af flere interessante meldinger fra topembedsmanden i Altingets podcast, hvor han også bliver spurgt, hvorfor han ikke længere er med til regeringens pressemøder om corona.