Aftale om ny refusion kan lande i næste uge
UDLIGNING: En endelig politisk aftale om en kommende refusionsreform kan være lige på trapperne. Spørgsmålet om en grundig granskning af hovedstadsudligningen skiller dog fortsat vandene.
Kim Rosenkilde
RedaktørHvis ikke man havde en hovedstadsudligning, så ville vi få nogle meget fattige og nogle meget rige områder omkring København.
Ib Terp (S)
Borgmester i Brøndby Kommune
Regeringen indgik i juni aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om en beskæftigelsesreform.
Reformen indebar blandt andet en omlægning af de over 100 milliarder kroner, kommunerne årligt modtager i refusion af udgifter til overførselsydelser.
Ud over partierne bag forliget har også Enhedslisten og SF haft krav på at blive indraget i de politiske forhandlinger om refusionsreformen, da begge partier står bag aftalen om at justere udligningsordningen fra 2012.
- Adfærdsændringer i kommunerne i lyset af de ændrede incitamenter.
- En trinvis stigning i udgifter og dermed også fordelingsmæssige virkninger over en længere periode.
- Udgiftsudviklingen for forskellige kommunegrupper.
- Sammenhænge mellem aldersprofil og socioøkonomiske forhold, herunder strukturelle forhold som erhvervsstruktur og udkantsbeliggenhed for forskelle i udgiftsudviklingen.
- Kan også se på beskæftigelsestilskuddets eventuelle integration i generelt system.
- Lave en analyse af mulighederne for - og konsekvenserne af - at afskaffe hovedstadsudligningen og etablere et enstrenget udligningssystem for alle landets kommuner.
- Lave en analyse af udligningssystemets robusthed over for den demografiske udvikling frem mod eksempelvis 2030.
- Udarbejde en opgørelse af de enkelte kommuners samlede strukturelle over-/underskud efter de foreslåede ændringer i udligningen, som supplerer de traditionelle analyser af byrdefordelingsmæssige forskydninger.
- Finansieringsudvalget bør udvides med flere medlemmer for at sikre en bredere faglig og geografisk repræsentation, end praksis hidtil har været.
Forhandlingerne om beskæftigelsesreformens bebudede omlægning af den statslige refusion på beskæftigelsesområdet er på vej ind i det afsluttende heat.
Selve omlægningen af refusionen har ikke givet anledning til de store politiske uoverensstemmelser mellem partierne bag beskæftigelsesreformen.
Til gengæld har de afledte konsekvenser for den kommunale udligningsordning antændt et decideret lokalpolitisk oprør fra en række provinsborgmestre. Det har sat sit præg på forhandlingerne på Christiansborg, oplyser flere kilder tæt på forhandlingerne til Altinget.
Regeringens forslag til ny refusion og justering af udligning
Modellen er baseret på et princip om, at kommunerne skal have samme refusionssats på tværs af de forskellige overførselsydelser. Refusionen vil blive aftrappet trinvis over det første års ledighed fra 80 procent de første fire uger til 20 procent efter et års ledighed.
Isoleret set vil omlægningen ifølge ministeriet på sigt kunne flytte 1,6 milliarder kroner fra primært provinsen til hovedstadskommuner. Med regeringens forslag til tilpasninger forventes en forskydning at kunne begrænses til 300 millioner kroner.
Omlægning af udligning
For at modvirke de byrdefordelingsmæssige konsekvenser ved omlægningen af refusionen vil regeringen samtidig ændre udligningsordningen.
Der vil ske en første omlægning, som modvirker forskydninger fra det øvrige land til hovedstaden.
- Udligningsniveauet i landsudligningen øges fra 58 til 61 procent.
- Overudligningsgrænsen forhøjes fra 92 til 93 procent.
- Højere udligning for kommuner med strukturelt underskud.
- Herudover vil der være en overgangsordning, som kompenserer for tab svarende til over 0,1 procent af skattegrundlaget i 2016 og 0,2 procent i 2017.
Et analysearbejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets finansieringsudvalg vil se på en mere langsigtet tilpasning i udligningssystemet.
Kommunal
