I takt med at flere direktører, forvaltningschefer og tekniske chefer i kommunerne er ansat efter åremålsansættelse, er lønningerne galoperet fra borgmestrenes lønninger - hvis lønninger alene afhænger af borgmestrenes vederlag og kommunens størrelse.

Næstformand i KL og Rudersdals borgmester, Erik Fabrin, siger til Jyllands-Posten, at borgmestrene ikke blot halter bagefter, men sakker håbløst agterud.

"Folketinget fastsætter vores løn- og arbejdsvilkår, og skiftende finans- og indenrigsministre har haft det synspunkt, at det skulle der ikke lige reguleres på nu. Derfor er vi reelt ikke blevet reguleret siden 1994, og vi er sakket mindst 30 pct. agterud," siger Erik Fabrin til Jyllands-Posten.

Modsat borgmestrene har de administrative chefer i kommunerne kunnet forhandle deres løn ud fra udbud og efterspørgsel. Sammen med et generelt ønske om at tiltrække dygtige chefer ved høje lønninger har det skabt et ulige forhold mellem borgmesterens og kommunalchefens lønningsniveau.

Men politikerne vil tilsyneladende ikke hæve borgmestrenes vederlag.

"Det er et forkert signal at sende lige nu, hvor der er mangel på penge i de offentlige kasser," siger Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, til Jyllands-Posten.

Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, opfordrer i stedet til løntilbageholdenhed.

"Jeg vil gerne sende en klar opfordring til, at man udviser tilbageholdenhed i lønningerne på kommunaldirektørgangen," skriver Simon Kollerup til Jyllands-Posten.