Danmark på Vippen: Politiske rævekager udfordrer udligning i Danmark

DEBAT: Udligningsmodeller tager ikke udgangspunkt i de enkelte kommuners mulighed for at levere ordentlig velfærd til borgerne, men det bør de, skriver Kim Ruberg, formand for Danmark på Vippen.

Af Kim Ruberg
Formand for Danmark på Vippen

Der bliver for øjeblikket bagt politiske rævekager i forhandlingslokalerne i Indenrigsministeriet. Jyllands-Posten kunne 21. marts fortælle, hvordan regeringen sidder og strikker en model sammen til en ny udligningsordning, så kommuner som Gentofte, Rudersdal, Frederiksberg, Høje-Taastrup og Lyngby-Taarbæk skal betale markant mindre i udligning, end Finansieringsudvalget i sine fem bud på en ny udligningsordning tidligere har foreslået.

"Det ser umiddelbart ud til, at der har været større lydhørhed over for argumenterne fra de kommuner, hvis borgmestre har samme partifarve som regeringspartierne," udtalte Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, til Jyllands-Posten.

Man bør her tilføje, at det bestemt også er en markant fordel at være placeret i hovedstadsområdet.

Ny model tilgodeser rige kommuner
Bemærkelsesværdigt er det i hvert fald, at regeringen ifølge Jyllands-Posten i øjeblikket arbejder på en model, hvor man tilgodeser ovenstående rige kommuner, men fuldstændig overser kommuner i resten af Danmark, som også står med en ekstraregning af de større ifølge de nye modeller fra Finansieringsudvalget.

Det drejer sig om kommuner som Frederikshavn, Horsens, Varde, Sønderborg og Esbjerg. Her må man se langt efter en udstrakt hånd fra regeringen, hvis det udspil, regeringen i øjeblikket arbejder på, bliver til virkelighed.

Finansieringsudvalget foreslår i sine modeller at rette op på en række fejl i det kommunale udligningssystem.

Det gælder blandt andet en nedjustering af den såkaldte udlændingeudligning med 50 procent og en ny måde at opgøre udlændinges uddannelsesniveau på. 

Alle udlændinge, der er kommet til Danmark siden 2006, er blevet placeret i kategorien 'uden erhvervsuddannelse', hvilket har udløst midler fra det kommunale udligningssystem.

Det har ifølge firmaet Dataproces betydet, at otte af landets rigeste kommuner – alle beliggende i hovedstadsområdet – har fået over 2,5 milliarder kroner for meget i perioden 2007 til 2018. Midler, som de rige hovedstadskommuner altså ikke burde have haft.

Og derfor er det heller ikke midler, som hovedstadskommunerne nu kan påstå, de bliver snydt for. 

Ser vi bort fra effekten af de fejlrettelser, som Finansieringsudvalget foretager på udlændingeområdet, viser det sig faktisk, ifølge en analyse fra det økonomiske ugebrev NB-Økonomi, at de fem modeller til en ændring af den kommunale udligning vil flytte mellem 90 og 600 millioner kroner fra provinskommunerne til hovedstadskommunerne. 

På trods af de oplysninger sidder regeringen altså nu ifølge Jyllands-Posten og strikker en model sammen, som vil tilgodese en række af de kommuner, som i mange år fejlagtigt har fået for meget i tilskud. Det er ikke i orden!

Udligningssystemet skal give lige muligheder
I stedet for at koncentrere sig om at tilgodese en række hovedstadskommuner burde forhandlingerne tage udgangspunkt i fire punkter: 

1. Skab et mere gennemsigtigt udligningssystem. Det nuværende er fyldt med fejl, og meget få personer i det her land kan gennemskue, hvordan ordningen egentlig er skruet sammen. Det kan vi ikke være tjent med.

Derfor foreslår vi også, at udligningssystemet gennemgår en total ombygning.

2. Hovedstadsudligningen skal fjernes, og landsudligningen hæves. Et enstrenget udligningssystem, hvor alle kommuner omfattes af de samme udligningsordninger.

Hvorfor har Danmark som det eneste land i Norden en særskilt udligningsordning for hovedstadskommunerne?

Hvis Esbjerg Kommune blev optaget som den 35. kommune i hovedstadsområdet og dermed blev en del af hovedstadsudligningen, ville man eksempelvis få 242 millioner kroner ekstra om året direkte i kommunekassen.

Det er en privilegeret klub for kommuner i hovedstaden, som hører fortiden til. 

3. Udligningsordningen handler i sidste ende om at give kommunerne nogenlunde lige økonomiske forudsætninger for at levere service til borgerne. I dag er de muligheder alt andet end lige.

Faktum er, at borgerne uden for hovedstadsområdet i dag får dårligere kommunal service, fordi vi her i gennemsnit bruger flere penge på overførselsindkomster, mens udgifterne til børnepasning er 30 procent højere i hovedstadskommunerne, de har råd til at bruge 9 procent mere på folkeskolen og 12 procent mere på ældreområdet – og har tilmed en lavere skatteprocent.

4. En uforholdsmæssig stor del af vores fælles statsskattepenge udbetales og bruges i hovedstadsområdet.

Det er alle danskeres penge, der skaber rigdommen i hovedstadsområdet, og derfor er det kun naturligt, at den ensidige overførsel af skattepenge fra det lokale Danmark til hovedstaden balanceres af en gennemsigtig ordning, der gør, at kommunerne i det lokale Danmark kan betjene sine borgere på nogenlunde samme niveau, som statsskattepengene giver hovedstadskommunerne mulighed for.

Debat skal tage udgangspunkt i enkelte kommuner
Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop offentliggjort tal for, hvordan den enkelte kommunes økonomiske situation ser ud, hvis der fremover udlignes efter én af de fem modeller, som Finansieringsudvalget har fremlagt.

Her fremgår det, at det strukturelle underskud i gennemsnit per borger er på 262 kroner i hovedstadskommunerne mod hele 4.481 kroner i provinskommunerne.

En markant forskel, som understreger, at modellerne på ingen måde tager udgangspunkt i de enkelte kommuners mulighed for at levere ordentlig velfærd til borgerne. Det er altså her, vi bør starte og slutte debatten om en ny udligningsordning. 

I øjeblikket virker det desværre, som om det først og fremmest handler om vennetjenester over for en række rige hovedstadskommuner.

Får de deres vilje, svækker vi endnu en gang de områder af landet, hvor vores afgørende eksportvirksomheder er placeret, og hvor langt størstedelen af værdierne skabes.

En manøvre, der på sigt vil svække hele Danmark.

Forrige artikel Stephanie Lose: Styrelser skal flyttes ud, hvor erhvervsklyngerne er Stephanie Lose: Styrelser skal flyttes ud, hvor erhvervsklyngerne er Næste artikel Læren fra Sundhedsplatformen: Opprioriter forandringsledelse Læren fra Sundhedsplatformen: Opprioriter forandringsledelse