Ishøj: Udligningssystemet er "fuldstændig uigennemskueligt"
DEBAT: Kriterier for udligning er i dag fuldkomment uigennemskuelige for kommunerne. En reform af systemet er nødvendig, og det kræver en debat om, hvad formålet egentlig er med udligning, skriver borgmester Ole Bjørstorp.
Af Ole Bjørstorp (S)
Ishøjs borgmester
Det forventes, at en ny regering vil lancere en udligningsreform til efteråret. Det skal gå stærkt for ikke at komme for tæt på næste kommunalvalg.
Nogle vil måske kalde det ”nødvendighedens politik”. Jeg vil kalde det frygt for borgernes dom.
En uigennemtænkt og ubalanceret udligningsreform vil få voldsomme konsekvenser for den service og omsorg, vi i kommunerne kan levere til vores borgere.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Samtidig ser vi ind i endnu en periode, hvor de forskellige kommunealliancer graver sig ned i hver sin skyttegrav. Lad os nu sammen skabe et nyt udligningssystem, som alle kan forstå og har tillid til. Det dur ikke med en debat, som handler om øst mod vest, København mod Jylland eller land- mod bykommuner. Debatten bør handle om mennesker, uanset hvor de bor i landet.
Det handler om rige og fattige kommuner
Vi skal tilbage til det, der var det oprindelige formål med udligningsordningen – at udligne de økonomiske forskelle mellem rige og fattige kommuner uden skelen til geografi, så vi alle sammen har mulighed for at levere en service til vores borgere, som vi kan være bekendt.
En udligningsreform med store tabere vil i min optik lægge kimen til den næste store krig i kommunedanmark.
Ole Bjørstorp (S)
Ishøjs borgmester
Det vil være budskabet fra mig, når Ishøj Kommune lørdag 15. juni er vært ved en debat om udligning i KL’s telt til Folkemødet på Bornholm. En debat med titlen ’Et nyt udligningssystem uden tabere?’.
Indimellem laves der sjov med, at det kun er en håndfuld mennesker her i landet, som forstår udligningssystemet, men det er faktisk ikke morsomt. Det er et stort demokratisk problem. Og det skal vi lave om på.
Derfor vil Ishøj Kommune på Folkemødet lancere og sætte et nyt forslag til debat om fem nye kriterier, der skal afløse de 14 socioøkonomiske kriterier, der i dag gør udligningssystemet fuldstændigt uigennemskueligt.
Kommunal skyttegravskrig
Jeg vil vove den påstand, at alle 98 kommuner i dag kan finde mindst et kriterium i udligningssystemet, hvor de føler sig snydt - enten fordi kriteriet er utidssvarende, ustabilt, eller data ikke er opdateret. Det er på ingen måde befordrende for opbakningen til systemet.
Vi er havnet i en situation med et system, som har mistet sin legitimitet - og en udligningsdebat, som bedst kan sammenlignes med et af de største slag under første verdenskrig, slaget ved Verdun i Frankrig.
De forskellige kommunealliancer (Bedre Balance, Rimelig Udligning og StopForskelsbehandlingen.nu) har gravet sig ned i hver sin skyttegrav. Nogle bruger giftgasser, andre flammekastere i bestræbelserne på at nedkæmpe fjenden, men fronterne flytter sig ikke ud af stedet. Ingen kan helt huske eller gennemskue krigens rationale, som fortaber sig i gaståger og velsmurt propaganda.
Billedet mudres yderligere, når kommunerne bringer forhold ind i debatten som fordeling af statslige arbejdspladser, infrastrukturinvesteringer og LO-familiens rådighedsbeløb. Her kan man med rette argumentere for, at disse forhold også påvirker landsdelenes udviklingsmuligheder og borgernes levevilkår, men når disse bringes ind i udligningsdebatten, går gennemskueligheden fra gråmudret til kulsort.
Det er fint, at alle deltager i kampen om statslige arbejdspladser og infrastrukturinvesteringer, men lad os dele diskussionerne op i nogle forståelige emner, hvor alle kan forstå, hvad der er på spil.
Et mere enkelt system
Vi har brug for et enklere og mere forudsigeligt udligningssystem, som ikke opleves som et sort hul, der suger andre diskussioner med sig ned i dybet.
Vi har brug for at komme op af skyttegravene og genstarte dialogen om udligningssystemet. Hvad er formålet med udligningen? Hvordan gør vi systemet mere enkelt, gennemskueligt og forudsigeligt? Hvilke incitamenter skal være indlejret i systemet?
I år er det 100-året for Versailles-traktaten, som afsluttede første verdenskrig, men også lagde kimen til en ny verdenskrig med et ydmyget Tyskland som den helt store taber. En udligningsreform med store tabere vil i min optik lægge kimen til den næste store krig i kommunedanmark.
Tillid og legitimitet
Regeringen må gøre sig overvejelser om, hvorvidt der skal nye penge i udligningssystemet. Det er naturligvis en hårfin balance, da systemet ikke på længere sigt må undergrave kommunernes incitamenter til vækst og udvikling.
Og så skal udligningssystemet gøres stabilt og forudsigeligt. Lidt lige som Kongehuset. Konservativt og til at regne med og på, så vi i kommunerne fremover kan lave troværdige flerårsbudgetter.
Sker intet af dette, frygter jeg, at det både for regeringen og kommunerne ender i granatchok og uoverskuelige krigsskadeomkostninger. En fortsat skyttegravskrig er skadelig for sammenholdet og sammenhængskraften i kommunedanmark, og det er handlingslammende for KL.
Vi har brug for et stærkt KL med opbakning fra alle kommuner, når der skal forhandles sundhedsreform og alle de andre (delvist) ufinansierede løfter fra valgkampen.
Lad os få tilliden og legitimiteten tilbage til udligningssystemet. Lad os finde tilbage til det, der var og er formålet med udligningsordningen – at udjævne forskelle mellem rige og fattige kommuner, uanset hvor i landet de ligger. Og lad os gøre det på en enkel og gennemskuelig måde.