Dansk Byggeri: Krisen punkterer, at det lokale erhvervsliv og kommunerne er hinandens modsætninger

Af Lars Storr-Hansen
Direktør, Dansk Byggeri

Det er glædeligt, at coronavirussen ser ud til at være kommet under kontrol, og vi er på vej tilbage til mere normale tilstande. 

Men det er en ny og anderledes normal, og krisen vil kaste lange og tunge skygger. Mens sundhedskrisen blev mindre end frygtet, bliver de økonomiske konsekvenser for samfundet og erhvervslivet længere og dybere end ventet.

Den aktuelle krise har endnu en gang dokumenteret, at der ikke hersker et modsætningsforhold mellem det lokale erhvervsliv og kommunerne. Tværtimod.

Kommunerne er jo både kunder, myndighed og somme tider også konkurrenter. Derfor har de stor indflydelse på virksomhedernes liv og hverdag, og det er vigtigt, at kommunerne er bevidste om alle tre roller.

De fleste kommuner er ansvaret bevidst
For mange virksomheder repræsenterer kommunerne det konkrete i politik. Det er dem, der skal sikre, at erhvervslivet ikke forsinkes af langsom myndighedsbehandling, også selvom mange ansatte er sendt hjem.

Den aktuelle krise har endnu en gang dokumenteret, at der ikke hersker et modsætningsforhold mellem det lokale erhvervsliv og kommunerne.

Lars Storr-Hansen
Direktør, Dansk Byggeri

Kommunerne er med til at stimulere med aktivitet og beskæftigelse ved at få vedligeholdt og renoveret de skoler, institutioner, veje og idrætsfaciliteter, der har ventet længe, og de er med til at fjerne udgifter og besvær.

I rigtig mange kommuner er der tændt lys i det mørke, som coronavirussen pludselig spredte, for heldigvis er de fleste kommuner bevidste om deres ansvar og opgaver.

I starten af krisen skulle nogle hjælpes, da de for eksempel lukkede genbrugspladserne helt og efterlod håndværkerne med deres affald. Men det blev heldigvis hurtigt rettet op og tjener fint som eksempel på den gensidige afhængighed.

Erhvervsliv og kommuner er hinandens forudsætninger 
Siden har en lang række kommuner valgt at fremrykke betalinger og udskyde indbetaling af dækningsafgift.

Og gennem aftale med KL har Folketinget suspenderet det kommunale anlægsloft i år. En beslutning, der betyder, at et stort antal kommuner har rykket vedligeholdelsesopgaver frem og samtidig sat fokus på klimaet ved at energirenovere.

Dansk Byggeri er blevet kontaktet af kommuner, der gerne vil vide, hvad de derudover kan gøre for at understøtte erhvervslivet. Endnu et eksempel på, at kommuner og erhvervsliv er hinandens forudsætninger. 

Vores svar til kommunerne er lige så konkrete, som deres erhvervspolitik. Når betalinger rykkes frem for at hjælpe virksomheder, der har problemer med likviditeten, kan kommunen med fordel overveje at målrette den fremrykkede betaling til at være efter anmodning.

På den måde kan man sikre, at det ikke er de velkonsoliderede virksomheder og selskaber, der dræner kassen til ugunst for virksomheder, der er mindre konsoliderede.

Dækningsafgiften bør udfases
De kommuner, der opkræver dækningsafgift, bør følge aftalen mellem regeringen og KL og udskyde anden rate af betalingen fra 2020 til 2021. På sigt bør dækningsafgiften helt udfases. 

Derudover er det vores anbefaling, at man indarbejder en juridisk formulering i kontrakter på nye bygge- og anlægsprojekter, der tager højde for uforudsete forsinkelser forårsaget af covid-19. Det handler om, at kommune og entreprenør skal være gensidigt fleksible, fordi situationen er mindre sikker for alle.

Dansk Byggeri opfordrer desuden kommunerne til at give private erhvervsdrivende i kommunale bygninger henstand med huslejebetaling og at suspendere eller meget gerne helt afskaffe lejebetaling på offentlige vejarealer.