Dansk Sygeplejeråd: 8 tiltag, der bør være i kommunernes økonomiaftale for 2019

Af Grete Christensen, Vibeke Westh, Helle Dirksen, John Christiansen, Anja Laursen og Jytte Wester
Henholdsvis formand og kredsformænd, Dansk Sygeplejeråd

Vi mærker dagligt, at kommunernes rolle i det danske sundhedsvæsen er under forandring.

De kommunale sygeplejersker oplever ofte at stå over for nye behandlingsopgaver og specialiseret sygepleje, som flyttes fra hospitalerne til behandling i eget hjem.

Dette stiller konstant nye krav til sygeplejerskerne i forhold at erhverve sig den nødvendige viden og håndtere nye teknologiske redskaber m.m.

Der er brug for en investering i det samlede sundhedsvæsen til gavn for patienterne og deres pårørende.

Grete Christensen, Vibeke Westh, Helle Dirksen, John Christiansen, Anja Laursen og Jytte Wester
Dansk Sygeplejeråd

Samtidig betyder udflytningen af hospitalsopgaver til borgerens eget hjem også, at kompleksiteten i sygeplejerskernes arbejde stiger.

De kommunale sygeplejersker skal koordinere og skabe sammenhæng mellem mange sundhedsfaglige personer samt skabe kontinuitet i flere samtidige patientforløb for den multisyge borger og patient.

Otte tiltag til kommunerne økonomiaftale
Set i dette lys – samt set i forhold til de uudnyttede muligheder, kommunerne har for at præge folkesundheden – anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at følgende tiltag indgår i kommunernes økonomiaftale for 2019:

1. Kompetenceløft til sygeplejersker i kommunerne. Udflytningen af behandling og specialiseret sygepleje fra hospitalerne til borgerens eget hjem stiller nye og andre krav til de kommunale sygeplejersker. 60 procent af de kommunale sygeplejersker svarer, at de savner opgavespecifikke og/eller tværgående kompetencer for at kunne varetage specialiseret sygeplejeopgaver på et fagligt forsvarligt niveau.
   
   
2. Flere sygeplejersker på plejecentre. Beboerne på kommunerne plejecentre er ofte multisyge og har behov for specialiseret sygepleje. Knap halvdelen (46 procent) af plejecenterlederne konkluderer, at der er behov for ekstra sygeplejetimer blandt plejecentersygeplejerskerne for at sikre beboerne en tilstrækkelig god pleje og behandling.
   
   
3. Oprust på kommunernes akutfunktioner. I takt med specialiseringen af sygehusene ændres kommunernes rolle. Halvdelen (51 procent) af de kommunale sygeplejersker angiver, at de indenfor den sidste måned har oplevet, at hospitalsbesøg blandt akutte patienter kunne være undgået ved den rette indsats.
   
   
4. Investér i mere kommunal forebyggelse. Kommunerne har gennem skole, sundhedsplejen, fritidstilbud, det tekniske område m.v. muligheder for at præge borgernes adfærd. Kommunerne har adgang til en række arenaer, som kan bidrage yderligere til at styrke folkesundheden.
   
   
5. Skab incitamenter til fælles ledelse, fælles økonomi og fælles sundhedspolitiske løsninger på tværs af sektorgrænserne. Økonomiaftalen skal skabe incitamenter til, at kommuner og regioner iværksætter fælles politiske, ledelsesmæssige og økonomiske tiltag, som styrker sammenhængende patientforløb mellem sektorerne.
   
   
6. Økonomisk løft af socialpsykiatri. Socialpsykiatrien har – lige såvel som behandlingspsykiatrien – behov for et økonomisk løft. Både i form af flere sundhedsfaglige medarbejdere samt sygeplejersker med specialviden.
   
   
7. Afsæt midler til et videnscenter om multisygdomme samt forskning i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Patienter har ofte flere samtidige sygdomme. Der er derfor brug for et videnscenter om multisyge samt forskningsmidler til at indsamle viden om, hvad der virker i kommunerne og i kommunernes samarbejde med sygehusene og almen praksis.
   
   
8. Skab adgang til fælles data. I takt med udflytningen af behandling og specialiseret sygepleje til behandling i eget hjem, stiger kommunernes behov for adgang til rette sundhedsfaglige data. 4 ud af 10 (38 procent) af de kommunalt ansatte sygeplejersker vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke har tilstrækkelig viden om, hvad patienten har modtaget af behandling i andre dele af sundhedsvæsenet.

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til, hvad der bør indgå i kommunernes økonomiaftale, skal ikke ses som et udtryk for, at der ikke samtidig skal investeres i sygehusene. Tværtimod.

Der er brug for en investering i det samlede sundhedsvæsen til gavn for patienterne og deres pårørende.