Debat

Økonomisk Råd anbefaler flerårigt perspektiv i udgiftspolitik: Sikrer kommunerne fleksibilitet

DEBAT: Der er ikke plads til lempelser i den samlede finanspolitik p.t. Men der er plads til forbedringer som eksempelvis at åbne for muligheden for et økonomisk langtidsperspektiv, så kommuner kan flytte udgifter mellem årene, skriver formandskabet for Det Økonomiske Råd.

<b>VISMÆND</b>: Økonomisk Råd vurderer hvert år tilstanden for dansk økonomi. Her er det direktør John Smidt, formand Michael Svarer og formand Torben Tranæs ved præsentation af vismandsrapporten i 2016.
VISMÆND: Økonomisk Råd vurderer hvert år tilstanden for dansk økonomi. Her er det direktør John Smidt, formand Michael Svarer og formand Torben Tranæs ved præsentation af vismandsrapporten i 2016.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Svarer, Torben Tranæs, Carl-Johan Dalgaard og Lars Gårn Hansen
Formandskabet for Det Økonomiske Råd

Vi har netop offentliggjort en vurdering af dansk økonomi. I rapporten diskuterer vi blandt andet mangel på arbejdskraft og den aktuelle finanspolitik, og vi har en anbefaling om et mere flerårigt perspektiv i udgiftspolitikken.

Her vil vi beskrive, hvordan dette skal ses i forhold til kommunernes økonomi for 2019.

Der har været solid fremgang i beskæftigelsen siden 2013, og det forventes, at beskæftigelsen vil stige yderligere i de kommende år. Arbejdsmarkedet er derfor i en situation, hvor flere brancher og virksomheder melder om mangel på arbejdskraft.

Når kommunerne skal planlægge deres økonomi, så er der et meget snævert fokus på det kommende år. Et flerårigt perspektiv kan give en bedre planlægning af de kommunale service- og anlægsudgifter. 

Michael Svarer, Torben Tranæs, Carl-Johan Dalgaard og Lars Gårn Hansen
Formandskabet, Det Økonomiske Råd

Finanspolitik passende afstemt
I den netop offentliggjorte konjunkturvurdering vurderer vi dog, at der endnu ikke er et uholdbart pres på arbejdsmarkedet. Lønstigningerne er fortsat moderate, og virksomhederne har en relativ god konkurrenceevne.

Dertil kommer, at det er værd at huske på, at tilbagetrækningsalderen hæves i disse år. Dette forventes at øge arbejdsudbuddet de kommende år, hvilket vil bidrage til at afbøde presset på arbejdsmarkedet.

Hvis der i kommuneforhandlinger gives et løft af de kommunale serviceudgifter eller anlæg – så er der tilsvarende mindre plads til statslige eller regionale udgifter.

Michael Svarer, Torben Tranæs, Carl-Johan Dalgaard og Lars Gårn Hansen
Formandskabet, Det Økonomiske Råd

I en sådan situation mener vi, at finanspolitikken skal være moderat stram. Og vores vurdering er, at den planlagte finanspolitik er rimeligt afstemt med situationen i dansk økonomi.

Det er altså vurderingen, at der ikke er plads til at lempe den samlede finanspolitik i 2018 eller 2019. Det vil mere konkret sige, at de samlede drifts- og serviceudgifter skal holde sig inden for de rammer, der allerede er vedtaget af Folketinget med udgiftslofterne, og de offentlige investeringer bør holde sig inden for de niveauer, som regeringen planlægger efter.

Når formandskabet vurderer finanspolitikken som passende afstemt – så er det den samlede pakke.

Det er op til det politiske system at aftale fordelingen mellem kommuner, regioner og stat af de midler, der er til rådighed. Det indbefatter så, at hvis der i kommuneforhandlinger gives et løft af de kommunale serviceudgifter eller anlæg – så er der tilsvarende mindre plads til statslige eller regionale udgifter.

Flerårigt perspektiv giver bedre planlægning og fleksibilitet
I Danmark har staten relativ stor indflydelse på niveauet for de udgifter, kommuner kan afholde år for år. En fordel ved dette styringssystem er, at staten har gode muligheder for at føre stabiliseringspolitik. Staten kan skrue op for kommunernes anlægs- og serviceudgifter i en lavkonjunktur og omvendt skrue ned i en højkonjunktur i de enkelte år.

Omvendt mister kommunerne noget fleksibilitet. Når kommunerne skal planlægge deres økonomi, så er der et meget snævert fokus på det kommende år. Et flerårigt perspektiv kan give en bedre planlægning af de kommunale service- og anlægsudgifter. Og særligt på investeringsområdet er det væsentligt, at der er en vis fleksibilitet, da den præcise timing af udgifter til for eksempel anlægsinvesteringer kan være svær at styre i de enkelte år.

Vi anbefaler på den baggrund, at der kommer et flerårigt perspektiv i udgiftspolitikken, så det i højere grad bliver muligt at flytte udgifter mellem årene.

Kommunerne fylder meget i økonomien i Danmark, og kommunernes udgiftsniveau har derfor stor betydning for den samlede finanspolitik. Staten skal derfor stadig have indflydelse på det samlede udgiftsniveau i kommunerne.

Vi har ikke en konkret model, men det vil være naturligt at diskutere dette nærmere i forbindelse med en budgetlovsevaluering til efteråret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl-Johan Dalgaard

Overvismand, De Økonomiske Råd, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2002)

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00