Økonomisk Råd anbefaler flerårigt perspektiv i udgiftspolitik: Sikrer kommunerne fleksibilitet

DEBAT: Der er ikke plads til lempelser i den samlede finanspolitik p.t. Men der er plads til forbedringer som eksempelvis at åbne for muligheden for et økonomisk langtidsperspektiv, så kommuner kan flytte udgifter mellem årene, skriver formandskabet for Det Økonomiske Råd.

Af Michael Svarer, Torben Tranæs, Carl-Johan Dalgaard og Lars Gårn Hansen
Formandskabet for Det Økonomiske Råd

Vi har netop offentliggjort en vurdering af dansk økonomi. I rapporten diskuterer vi blandt andet mangel på arbejdskraft og den aktuelle finanspolitik, og vi har en anbefaling om et mere flerårigt perspektiv i udgiftspolitikken.

Her vil vi beskrive, hvordan dette skal ses i forhold til kommunernes økonomi for 2019.

Der har været solid fremgang i beskæftigelsen siden 2013, og det forventes, at beskæftigelsen vil stige yderligere i de kommende år. Arbejdsmarkedet er derfor i en situation, hvor flere brancher og virksomheder melder om mangel på arbejdskraft.

Finanspolitik passende afstemt
I den netop offentliggjorte konjunkturvurdering vurderer vi dog, at der endnu ikke er et uholdbart pres på arbejdsmarkedet. Lønstigningerne er fortsat moderate, og virksomhederne har en relativ god konkurrenceevne.

Dertil kommer, at det er værd at huske på, at tilbagetrækningsalderen hæves i disse år. Dette forventes at øge arbejdsudbuddet de kommende år, hvilket vil bidrage til at afbøde presset på arbejdsmarkedet.

I en sådan situation mener vi, at finanspolitikken skal være moderat stram. Og vores vurdering er, at den planlagte finanspolitik er rimeligt afstemt med situationen i dansk økonomi.

Det er altså vurderingen, at der ikke er plads til at lempe den samlede finanspolitik i 2018 eller 2019. Det vil mere konkret sige, at de samlede drifts- og serviceudgifter skal holde sig inden for de rammer, der allerede er vedtaget af Folketinget med udgiftslofterne, og de offentlige investeringer bør holde sig inden for de niveauer, som regeringen planlægger efter.

Når formandskabet vurderer finanspolitikken som passende afstemt – så er det den samlede pakke.

Det er op til det politiske system at aftale fordelingen mellem kommuner, regioner og stat af de midler, der er til rådighed. Det indbefatter så, at hvis der i kommuneforhandlinger gives et løft af de kommunale serviceudgifter eller anlæg – så er der tilsvarende mindre plads til statslige eller regionale udgifter.

Flerårigt perspektiv giver bedre planlægning og fleksibilitet
I Danmark har staten relativ stor indflydelse på niveauet for de udgifter, kommuner kan afholde år for år. En fordel ved dette styringssystem er, at staten har gode muligheder for at føre stabiliseringspolitik. Staten kan skrue op for kommunernes anlægs- og serviceudgifter i en lavkonjunktur og omvendt skrue ned i en højkonjunktur i de enkelte år.

Omvendt mister kommunerne noget fleksibilitet. Når kommunerne skal planlægge deres økonomi, så er der et meget snævert fokus på det kommende år. Et flerårigt perspektiv kan give en bedre planlægning af de kommunale service- og anlægsudgifter. Og særligt på investeringsområdet er det væsentligt, at der er en vis fleksibilitet, da den præcise timing af udgifter til for eksempel anlægsinvesteringer kan være svær at styre i de enkelte år.

Vi anbefaler på den baggrund, at der kommer et flerårigt perspektiv i udgiftspolitikken, så det i højere grad bliver muligt at flytte udgifter mellem årene.

Kommunerne fylder meget i økonomien i Danmark, og kommunernes udgiftsniveau har derfor stor betydning for den samlede finanspolitik. Staten skal derfor stadig have indflydelse på det samlede udgiftsniveau i kommunerne.

Vi har ikke en konkret model, men det vil være naturligt at diskutere dette nærmere i forbindelse med en budgetlovsevaluering til efteråret.

Forrige artikel Forsker til ledere i det offentlige: Få styr på ambitionerne, chef! Forsker til ledere i det offentlige: Få styr på ambitionerne, chef! Næste artikel BUPL: Sæt ledelsen fri med faglig ledelse – og politikere tæt på virkeligheden BUPL: Sæt ledelsen fri med faglig ledelse – og politikere tæt på virkeligheden
Udlicitering falder mest i kommuner med V-borgmester

Udlicitering falder mest i kommuner med V-borgmester

UDBUD: Andelen af kommunale opgaver, som løses af private, faldt i 2018 for første gang siden strukturreformen, og faldet er størst i kommuner med V-borgmestre. En tilfældighed siger borgmestre.