Ammitzbøll-Bille: Derfor skal du holde øje med, hvor mange kommuner partierne stiller op i

"Husk, du kan brevstemme på mig fra i dag".

Forleden blev de sociale medier oversvømmet med håbefulde kandidater til kommunal- og regionsvalget, der alle lige ville minde om, at der var blevet åbnet for at brevstemmerne til valgene 16. november.

Selv om den lidt uoriginale opdatering godt kan virke lidt trættende på de fleste af os, så går det nok. Selvfølgelig skal de kæmpe for deres chance for at blive valgt.

Muligheden for at brevstemme bliver benyttet stadig mere flittigt for hvert valg. Personligt kan jeg godt lide at stå og stemme sammen med andre. Det er med til at festligholde folkestyret på valgdagen, men mange gider ikke stå i kø, selv om de gerne vil stemme. Og godt for dem.

Noget af det smukkeste ved det danske demokrati er den høje grad af deltagelse. Trods al snak om politikerlede har vi nogle af de højeste stemmeprocenter. I tider, hvor demokratiet for mange overraskende er under pres, også i vores del af verden, giver det en ekstra legitimitet til vores eget folkestyre.

Og nu er valgene altså skudt i gang. Listerne er blevet afleveret og godkendt. Så nu ved vi, hvem man kan stemme på. Både partier og personer.

De fleste af Folketingets partier stiller op i mere end 90 af de 98 kommuner. Jo, jo, Venstre har opgivet at være med i den konservative vestegnsbastion, Vallensbæk, og SF nåede lige akkurat ikke at få Læsø med.

I kun godt hver tredje kommune kan man stemme på en alternativist. Det er faktisk færre steder, end man kan stemme på en kristendemokrat. Av

Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Kommentarskribent

Men de fem gamle partier, Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF stiller stort set op over alt. Det samme gælder Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Og for første gang også Nye Borgerlige. De har byttet position med Liberal Alliance i forhold til for fire år siden. Der var det LA'erne, der næsten var med over hele landet. Denne gang er partiet på stemmesedlen i godt 60 kommuner og med nærmest sorte huller på Fyn og i Nordjylland.

Samme tendens – bare endnu mere voldsomt – gør sig gældende for Alternativet. I kun godt hver tredje kommune kan man stemme på en alternativist. Det er faktisk færre steder, end man kan stemme på en kristendemokrat. Av.

Hvorfor gå så meget op i, hvor mange kommuner partierne stiller op i? Først og fremmest fordi partierne selv går op i det. Det viser noget om deres organisatoriske styrke eller mangel på samme.

En række nye partier prøver også at komme med. Veganerpartiet, der allerede er godkendt til at stå på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg, stiller op i 16 kommuner, men der skal mere end en appelsin i turbanen, før det kan veksles til byrådsmedlemmer.

Småpartier som Theresa Scavenius' Momentum og Petar Socevic' Danmark For Alle prøver begge i København. Men der skal også ske noget uventet, før disse to tidligere både radikale og alternativister får succes.

Både Lars Løkkes nye parti, Moderaterne, og Sikandar Siddiques Frie Grønne har valgt at springe kommunalvalget over denne gang. Og det gør de klogt i. For selv om valgene er lokale, vil kommunalvalget for nye partier blive opfattet som en indikation på, om der er en vælgerbase eller ej. Selv om det dybest set er en uretfærdig måde at se det på.

Erfaringsmæssigt er det utroligt svært for andre end de partier, der sidder i Folketinget at komme ind.

Undtagelserne er de helt lokale lister, det tyske mindretalsparti, Slesvigsk Parti, og så Kristendemokraterne, som har vist sig sværere at komme af med end mange andre partier, der er røget ud af Folketinget gennem årene.

Landspartier, der ikke er repræsenteret på Christiansborg, får sjældent et kommunalpolitisk gennembrud. Da Nye Borgerlige forsøgte for fire år siden før deres entré i Folketinget, fik de kun ét byrådsmedlem valgt i hele Danmark.

Men nu er valget i gang. Hver dag kan der høstes stemmer lige frem til 16. november. Så kampen om opmærksomhed vil stige. Og når stemmerne er talt op, vil vinderne bræge op om, at der er tale om landspolitiske tendenser, taberne vil sige, at der er tale om lokale valg.

Alle vil have lidt ret. Men mest taberne. Vinderne vil i stedet sætte sig på byrådspladserne og borgmesterposterne. Spændende bliver det.