DH: Danmark skal være verdensmestre i sagsbehandling

Af Thorkild Olesen
formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Hvis du spørger os med handicap, om vi vil sætte ord på vores oplevelser med kommunen, lyder det ofte: Bureaukrati, mistillid, forkerte afgørelser og laaaang ventetid.

Det skal være slut. Det er alt for dyrt for vores samfund, at sagsbehandlingen ikke er bedre. Vi må rykke nu. Regeringen og kommunerne bør i den kommende økonomiaftale lægge stenene til en meget bedre sagsbehandling i kommunerne. Vi med handicap og vores pårørende bør have den rigtige hjælp og ikke blive kastet rundt i systemet.

Et eksempel: Aina med muskelsvind havde tandpine og skulle have trukket tre tænder ud. Det var nødt til at være hos en specialtandlæge, da hun grundet sit handicap ikke kan åbne munden helt op.

Det tog 1½ år med adskillige opkald rundt i kommunen, før kommunen anerkendte dens ansvar og ville hjælpe Aina med hendes tandproblemer. 1½ år som var fyldt med tandpine og frustrationer over kommunens manglende hjælp.

Langt færre mennesker med handicap er tilfredse med livet end blandt mennesker uden handicap. Det viser tal fra Vive. Det kan blandt andet skyldes den kamp, som mange med handicap skal kæmpe med kommunen på grund af dårlig sagsbehandling. For eksempel er kun hver tredje med et større psykisk handicap tilfreds med livet, imens det er næsten ni ud af ti blandt mennesker uden handicap.

Det er alt for dyrt for vores samfund, at sagsbehandlingen ikke er bedre. Vi må rykke nu.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Skab de gode rammer nu
Der er brug for, at vi bliver verdensmestre i sagsbehandling, så livskvaliteten bliver hævet gevaldigt for os med handicap.

Mange sagsbehandlere har for mange sager i kommunen. Eksempler fra Horsens Kommune viser, at færre sager giver bedre sagsbehandling. Det gavner borgere og kommunekassen, når den rigtige hjælp bliver givet fra starten.

Socialrådgiverne skal samtidig have bedre mulighed for at bruge deres faglighed og indhente ekstern viden, når det er nødvendigt. Kvaliteten bliver hævet, når faglige vurderinger fra speciallæger, psykiatri, handicapspecifikke fagmiljøer samt anden relevant viden bliver inddraget i afgørelserne.

Ainas eksempel viser tydeligt, hvordan man risikerer at blive kastet rundt mellem sektorer i kommunen. Mange løber panden mod muren, når de forsøger at få hjælp, fordi systemer ikke taler sammen og koordinering ikke finder sted.

Vi foreslår derfor en koordinerende sagsbehandler. Én borger. Én plan. Én sagsbehandler. Hvis borgeren får én sagsbehandler, der på tværs af sektorer og i samarbejde med borgeren laver én handlingsplan, vil det skabe et bedre møde mellem mennesket og systemet.

Kommunerne skal også have en uvildig borgerrådgiver, der følger op på, hvordan det går med at give borgerne den rigtige hjælp. På den måde kan der løbende holdes øje med, at sagsbehandlingen er god.

Under økonomiforhandlingerne vil det samtidig være oplagt at tage de første diskussioner af, hvordan specialviden om handicap finansieres bedre og fremtidssikres.

Pårørende yder kæmpe indsats
Det kommer hele familien til gavn med mere helhedsorienterede løsninger for mennesker med handicap, og hvis vi fjerner bureaukrati og lange ventetider.

Men vi skal også have et særligt fokus på de pårørende. Når børn, ægtefæller eller forældre bliver ramt af alvorlig sygdom eller får et handicap, er de nærmeste klar til at hjælpe. Det kræver tid og en stor indsats at støtte, koordinere og få hverdagen til at fungere. Derfor skal vi passe på vores pårørende.

Cirka hver fjerde pårørende bruger mere end syv timer om ugen på at hjælpe, viser en analyse fra KMD.

I DH foreslår vi derfor, at pårørende får mulighed for at tale med en pårørendekonsulent, som kan støtte og rådgive, samt får tilbud om kurser i at tackle en hverdag som pårørende. Desuden skal der være klare aftaler mellem kommune og pårørende om, hvilke opgaver den pårørende skal løse.

De seneste år er der desværre opstået en tillidskrise mellem os med handicap og kommunerne. En ny økonomiaftale med blik for bedre sagsbehandling kan medvirke til mere tillid samt mere fleksible og individuelle løsninger.

Målet må være, at vi med handicap og vores pårørende kommer mere i fokus og får mere indflydelse på vores liv, så vi får bedre mulighed for at leve et godt liv og bidrage i samfundet.