Fremtidens udfordringer kræver mere modige og aktivistiske embedsmænd
Politikerne får brug for hjælp fra en mere modig og mindre reaktiv embedsmandstype, hvis vi skal lykkes med de samfundsforandringer, vi står overfor, skriver Lisbeth Knudsen.
Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand for Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, NirasHvem skal bidrage med de næste reformideer, med nye strømlinede, enklere og i nogle tilfælde fuldautomatiserede processer med det bedste af kunstig intelligens bragt i spil, med de kreative løsninger, som på en gang gavner borgerne og sparer arbejdskraft?
Hvem skal og kan understøtte, at politikerne får forelagt de barrierer, de absurde eksempler på bureaukratiske vejspærringer, som bør fjernes, for at medarbejderne i vores tilsandede velfærdsmodel igen kan trække vejret mere frit og udfylde rollen som ansat i det offentliges tjeneste på den mest optimale måde?
Hvem skal pege på den lovgivning, som forhindrer os i at realisere de ønskede klimamål og give politikerne et puf i ryggen til at handle på tingene, hvis vi skal nå frem i tide?
Embedsmændenes incitamenter til at eksperimentere og gå nye veje er få og små og ikke altid karrierefremmende.
Lisbeth Knudsen
Hvem skal vise politikerne de regler i vores sociallovgivning, som reelt ikke beskytter borgerne, men forhindrer, at vi kan passe bedst muligt på de demente, og som forhindrer de bedste løsninger til de handicappede?
Hvem skal få politikerne hjulpet til en gennemtænkt prioritering, når svaret ikke er send flere penge, men at noget må skæres bort for at bane vej for noget nyt eller for at imødekomme ændrede behov i befolkningen?
Svaret er selvfølgelig dygtige embedsmænd. Men lige netop her har vi en udfordring. Embedsmændene koncentrerer sig om at holde skuden flydende og driften på sporet, så der ikke begås alt for mange fejl. For det giver møgsager i medierne, som politikerne er helt allergiske overfor. Incitamenterne til at eksperimentere og gå nye veje er få og små og ikke altid karrierefremmende.
Der har helt fra regeringstoppen under statsminister Mette Frederiksens nuværende og den forudgående regering været sendt det tydelige signal, at magten skulle tilbage til politikerne, og at embedsmændenes rolle skulle nedtones.
Der har de senere år i kommunerne været en markant højere udskiftning af kommunaldirektører og fagdirektører end tidligere, fordi kemien med borgmesteren eller byrådet ikke var god. Det har gjort, at embedsmændene mange steder er blevet mere tilbageholdne end godt er i forhold til at udfordre til forandringer eller at præsentere politikerne for nye veje at gå.
Samtidig taler vi om vilde problemer. Om komplekse samfundsudfordringer som mere end nogensinde kalder på et stærkt makkerskab mellem visionære politikere og stærke embedsmænd, der forstår at tænke med, og som har modet til at udfordre egen organisation og implementere forandringer.
På rigtigt mange punkter er vi i et idepolitisk dødvande, hvor de nye tanker ikke kommer fra de politiske partier
Lisbeth Knudsen
Tænketanken Mandag Morgen holdt i samarbejde med konsulenthuset Mannaz i denne uge toplederkonference med netop denne vigtige dagsorden: Hvordan skal fremtidens offentlige ledere navigere indenfor udfordringerne med underfinansieret velfærd, manglende arbejdskraft, store klimaplaner og digitalisering.
Vi afprøvede også med et stærkt panel af oplægsholdere, hvilke kompetencer der vil blive efterspurgt hos embedsmændene i lyset af fremtidens udfordringer, og hvordan vi gør ledelse i den offentlige sektor attraktivt i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for det. Vi gjorde det på en baggrund af at arbejde med et topledertalenthold for Københavns Kommune.
Det gennemgående svar på dagens øvelse var, at der frem for alt er brug hos mod hos embedsmændene. Mod til at tænke nye veje. Mod til at tænke mere tværgående løsninger. Mod til at udfordre det bestående.
På rigtigt mange punkter er vi i et idepolitisk dødvande, hvor de nye tanker ikke kommer fra de politiske partier. Hvor vi ikke i mange år har haft så mange eksternt sammensatte kommissioner, råd og ekspertudvalg som nu. Hvor andelen af tænketanke med forskellige kernekompetencer blomstrer og producerer analyser og indsigter i lange baner.
Men inde i maskinrummet i det offentlige i vores tre styringslag – stat, region og kommuner – har de store strategiske tanker og ideer det sværere, selv om det er her, de ved mest om, hvor skoen trykker.
Vi har nu en 2030-plan netop fremlagt af regeringen, som siger noget om den ønskede fordeling af pengene fra det såkaldte råderum frem mod 2030.
Men hvad det er for en vision for fremtidens velfærdssamfund, vi taler om, står temmelig uklart. For slet ikke at tale om prioriteringerne inden for velfærdsmidlerne, bortset fra nogle overskrifter. Og så er der potentialerne for et større arbejdskraftudbud, som også svæver lidt i tågerne.
Som KL-formand, Martin Damm, formulerede det på konferencen: ”Man kan ikke få en ældre op af sengen med et potentiale, når vi kommer til at mangle 16.000 SOSU’er i 2030.”
Bestyrelsesformand for Den Grønne innovationsfond og Innovationsfonden, tidligere departementschef i Finansministeriet og administrerende direktør i Dong Energy, Anders Eldrup, efterlyste på konferencen en mere aktivistisk embedsmand.
Formanden for KL, borgmester Martin Damm, efterlyste en debat om, hvad det offentlige ikke skal tage sig af, når medarbejderudfordringen bliver så stor, at alt ikke kan løses som hidtil.
Professor og dekan ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen, argumenterede for, at de seneste mange års fokus på effektivitet har betydet, at offentlige organisationers rolle og funktion er gledet i baggrund til fordel for et fokus på arbejdsgange. ”Medarbejdere mobiliseres ikke omkring mål, men omkring forandring. Ikke om hvad, men om hvordan. Politikerne er blevet allierede med medarbejdere og aftagere snarere end deres embedsmænd”, var hans pointe.
Han pegede også på mod som den vigtigste lederegenskab. Lige som DMI-direktør og tidligere medlem af Ledelseskommissionen, Marianne Thyrring. ”Vi er på vej ind i en mere revolutionsagtig tid”, sagde hun og beskrev det at have mod, være innovativ, besidde relationskompetencer, nysgerrighed og teknologiforståelse som vigtigste lederegenskaber.
Nye udfordringer – nogle af dem mere vilde end andre – kalder på nye lederkompetencer også i den offentlige sektor, og mere end nogensinde har vi brug for stærke offentlige ledere med visioner, mod og handlekraft til at styre både de store offentlige organisationer i stat, regioner og kommuner sikkert igennem de kommende år.
Forventningspresset fra borgerne er stigende. Klimaomstillingen er under tidspres, og udsigten til en ny tidsalder med kunstig intelligens og digital omstilling kræver helt nye kompetencer
Lisbeth Knudsen
Velfærdssamfundet og velfærdsmodellen, som vi har vænnet os til i Danmark, er udfordret økonomisk, og hvad angår arbejdskraft til at udføre opgaverne.
Forventningspresset fra borgerne er stigende. Klimaomstillingen er under tidspres, og udsigten til en ny tidsalder med kunstig intelligens og digital omstilling kræver helt nye kompetencer – også af de offentlige ledere.
Ingen ønsker sig jo embedsmænd, der tager chancer på kanten af det lovlige, eller som overskrider den politiske, juridiske eller økonomiske ramme, de er sat til at forvalte. Men politikerne får også brug for mere modige embedsmænd og for hjælp til at få udtænkt og ikke mindst implementeret den reformstorm, som vi har brug for de kommende år frem mod 2030.
Anders Eldrup skar det ud i pap og advarede mod den reaktive embedsmandsrolle: ”Vi skal ikke bare justere på samfundet hist og her. Vi skal have et nyt og bæredygtigt samfund, og vi mangler en overordnet plan for det samfund, vi skal bygge.”
Det burde give stof til eftertanke. Vi mangler den overordnede samtale mellem politikere og embedsmænd om embedsmandsrollen anno 2023. Ikke den om håndtering af møgsager, fejl og kendskabet til juraen og embedsmandsdyderne. Den har vi været omkring. Men den om at give embedsmændene plads til at finde kreative løsninger på de vilde problemer, om at opbygge motivation, arbejdsglæde og få revet uhensigtsmæssige barrierer ned for at lykkes med den bedst mulige version af den borgernære velfærd.