Kommentar af 
Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Hvorfor har de så mange rådmænd på Frederiksberg?

Frederiksberg har danmarksrekorden i antallet af rådmænd. Det giver politikere mulighed for at bruge deres tid på politik, men det kan også holde de værste borgmesterkonkurrenter stangen, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Laura Lindahl har raset imod, at antallet af Frederiksbergs kommunalpolitikere bliver sat op. Lokaldemokratiet vil være bedre tjent med, at politikerne ikke skal have diskussionen løbende, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Laura Lindahl har raset imod, at antallet af Frederiksbergs kommunalpolitikere bliver sat op. Lokaldemokratiet vil være bedre tjent med, at politikerne ikke skal have diskussionen løbende, skriver Simon Emil Ammitzbøll-BilleFoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I fem af landets store kommuner har man rådmænd (i København kaldet borgmestre) som ledere af enten et magistrat eller af et udvalg.

I Aalborg og København har man seks, i Aarhus har man fem, mens man i Odense kan nøjes med fire. På Frederiksberg derimod har man hele ti rådmænd ud over borgmesteren, men hvorfor har de så mange rådmænd på Frederiksberg? 

Svaret er lige så simpelt, som det er let at snuble i – selv for en tidligere indenrigsminister. Det er nemlig alle medlemmerne af økonomiudvalget på Frederiksberg, der tituleres som rådmænd. De fleste af dem har endda formandskab for eget fagudvalg oven i som et resultat af konstitueringen. På Frederiksberg er den ekstra lønningspose således delt ud til en stor del af kommunalbestyrelsen.

På den ene side er det vel ganske demokratisk. Flere bliver aflønnet på en måde, der gør, at de kan bruge deres tid på politik. Nærmest på fuld tid. Også folk fra oppositionen.

På den anden side kan det virke lige smart nok. At der er ben nok til alle. Måske også for at holde de værste borgmesterkonkurrenter stangen internt i det magtfulde frederiksbergske konservative folkeparti.

Hele tre partifæller kan få titler og ekstravederlag. Ja, faktisk fire i øjeblikket, men kun, fordi Laura Lindahl har skiftet fra Liberal Alliance til De Konservative.

Det var faktisk sidstnævnte, der fik mig på sporet af emnet for denne klumme. Forleden skrev hun en indigneret opdatering på sin facebookprofil, hvor hun forarget rasede imod, at antallet af kommunalpolitikere bliver sat op på Frederiksberg fra 25 til 29.

Det sker efter ønske fra alle andre partier i kommunalbestyrelsen end, ja, De Konservative. De øvrige partier havde ønsket at benytte sig af den kommunale styrelseslovs maksimale mulighed for at hæve antallet til 31.

Det har De Konservative forpurret. Man risikerer jo for mange små partier, og risikoen for at miste flertallet vil også blive større, desto flere mandater der er at gøre godt med.

På Frederiksberg vil de kunne spare pengene ved at sætte de ti rådmænd ned i løn

Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Kommentarskribent

Med 29 byrådsmedlemmer fastholder Frederiksberg positionen som kun én af blot to af landets ti største kommuner, der ikke udnytter den maksimale grænse for antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer.

De Konservative har spillet på, at det koster penge med ekstra kommunalbestyrelsesmedlemmer. Og det er rigtigt.

Loven fastsætter vederlaget for det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen, så udgifter går op og ned med antallet af byrådsmedlemmer.

Omvendt forholder det sig med blandt andre rådmænd og udvalgsformænd, som kommer fra en samlet pulje, der er afhængig i borgmesterens løn. For Frederiksberg Kommunes vedkommende 165 procent af borgmesterlønnen. 

Man kan altså frit sætte antallet af rådmænd og udvalgsformænd op og ned, uden at det koster kommunen, mens man rammes på den kommunale pengepung, hvis antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer sættes op.

Men der er selvfølgelig tale om et maksimumbeløb, også til de frederiksbergske rådmænd. Så på Frederiksberg vil de kunne spare pengene ved at sætte antallet af rådmænd og udvalgsformænd ned eller i det mindste ned i løn.

På Frederiksberg vil de kunne spare pengene ved at sætte de ti rådmænd ned i løn

Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Kommentarskribent

Der er jo trods alt tale om fritidspolitikere. Eller er der? Rådmandsbenene vil i hvert fald få mindre værdi, og det vil skabe mindre fred i den store konservative gruppe. 

I virkeligheden er det synd og skam, at størrelsen af kommunalbestyrelsen skal blive en kamp i den enkelte kommune.

Man kunne med fordel lave en indeksering, så det var antallet af indbyggere i den enkelte kommune, der automatisk udløste et bestemt antal kommunalbestyrelsesmedlemmer.

I dag fastsætter loven blot, at størrelsen på en kommunalbestyrelse skal være mellem ni og 31 (dog 55 for København). Og derefter er det op til den enkelte kommunes politikere at fastsætte det nærmere antal, der så kan variere fra valg til valg.

For lokaldemokratiet ville det nok være bedre, at man ikke skulle have denne diskussion løbende, da de enkelte partiers interesserer jo nemt kan spille ind.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laura Lindahl

Chef for partnerskaber i privatafdelingen, Tryg, rådmand og gruppeformand (K), Frederiksberg Kommune
cand.merc. i filosofi (CBS 2011), HD Marketing Management (CBS 2014)

0:000:00