KL: Frikommuneforsøget kan skabe resultater, hvis vi tør

Af Jacob Bundsgaard (S)
Formand for Kommunernes Landsforening

Kan statsministerens vilde ide føre noget vildt med sig?

Ja, selvfølgelig. Hvis vi altså har modet til det.

Hvis vi har modet til at slippe kontrollen lidt. Ikke bare i en tre-årig forsøgsperiode i syv udvalgte kommuner, men også mere generelt.

Hvis vi får brugt erfaringerne fra de syv frihedskommuner og fra andre kommuner, som arbejder for mere fleksibilitet og mere lokal ledelse til at få taget et reelt og langsigtet opgør med, at vi tyr til regler, når vi vil forbedre noget.

For regler er ufleksible. Og regler kan være tidsrøvere, som flytter fokus fra resultater til formalia.

Velfærden bliver bedre, når man som leder og medarbejder har mulighed for at bringe lokale forhold og faglig viden i spil.

Det giver mulighed for at tilrettelægge indsatsen efter borgernes situation og behov, og det giver større motivation og arbejdsglæde hos ledere og medarbejdere.

I stedet for at sætte regler op, når man vil forbedre noget, handler det om at skabe en lærende organisation, hvor kvaliteten for borgeren er i fokus.

Kræver mange ting
Men hvordan gør vi det?

Det kræver, at vi hele tiden har fokus på at understøtte, at kompetente medarbejdere med høj faglighed og ordentlighed tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og forudsætninger.

Det kræver en stærk og nærværende faglig ledelse. Og det kræver, at vi lytter til og inddrager borgere og brugere.

Det kræver også, at vi tilrettelægger dokumentation, klageadgang og tilsyn på en måde, så det understøtter kvalitet og faglighed i kerneopgaven i stedet for at skabe et overdrevent fokus på at overholde procesregler.

Og endelig kræver det, at der er et stærkt samspil mellem de folkevalgte og ledere, medarbejdere og borgere.

Behov for retning
I kommunerne er vi klar til at gøre, hvad der kræves for at lykkes med at få skabt mere tillid og nærvær frem for kontrol og detailstyring.

Det vil vi gøre ved at rydde ud og rydde op i egne regler og dokumentationskrav. Vi vil tage livtag med vores egen styring og rydde op, dér hvor det ikke er nødvendigt.

Det vil vi også gøre ved at tage vores politiske ansvar på os. Det ansvar går blandt andet ud på at sætte retning og skabe den røde tråd mellem de politiske mål, opfølgningen og den kommunale medarbejders møde med borgeren.

Hvis ikke vi fra lokalpolitisk side sætter en retning, er det op til den enkelte leder og medarbejder at bestemme, hvad kvalitet er. Men er det rimeligt at lægge så tungt et lod på deres skuldre? Nej. Det er en politisk opgave og et ansvar, vi skal tage på os.

Ved hvor skoen trykker
Og vi har gode forudsætninger for at lykkes med netop dén opgave.

Vi er som kommunale politikere, ledere og medarbejdere tæt på borgerne og ved, hvor skoen trykker. Nye og gode ideer til, hvordan man kan gøre tingene, udspringer ofte fra dem, der er til stede dér, hvor velfærden hver dag bliver leveret.

Vi har muligheden for at tage højde for de vidt forskellige vilkår, som vi hver især driver kommune under. Det, der virker godt i Løgstør, gør det ikke nødvendigvis i Lyngby.

Men helt afgørende, når vi ønsker at styrke nærhed og kvalitet, er også, at vi i kommunerne har mulighed for at arbejde på tværs af velfærdsområderne.

Vi griber bolden
For eksempel når kommunens sociale indsats for børn går gennem en beskæftigelsesindsats rettet mod forældrene, der løfter hele familien.

Når vi skaber sammenhæng i overgang fra dagtilbud til skole. Når vi tænker klimatilpasningen sammen med et levende, legende byrum og turismefremstød.

Eller når vi bygger daginstitutioner i samme hus som plejehjemmet for at skabe liv og glæde på tværs af generationer.

Statsministeren har givet bolden givet op med en vild idé. I kommunerne har vi både modet og viljen til at gribe bolden.