Borgmester i Middelfart: De ældre skal mærke en ny nærhed i dagligdagen

I Middelfart Kommune skal ældreplejen sættes fri. Sammen skal ældre og ansatte udvikle en ældrepleje, der tager udgangspunkt i den enkelte ældre og de ansattes faglighed, skriver Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Ældrerådet, pårørende, ansatte og ledere bliver vigtige samarbejdspartnere, når Middelfart Kommune skal udvikle en ny og mere fri ældrepleje, skriver Johannes Lundsfryd Jensen (S).Foto: Middelfart Kommune/pressefoto

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johannes Lundsfryd Jensen (S)
Borgmester i Middelfart

Hvordan skal vi styre og udvikle de næste skridt i udviklingen af vores velfærdssamfund?

Det er det store og vigtige spørgsmål, der er på spil i de velfærdsaftaler, som Folketinget og syv udvalgte kommuner har indgået.

To vidt forskellige styringsfilosofier har de senere år kæmpet om den offentlige mening og lovgivernes gunst.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Nationale beslutninger
I det ene ringhjørne står centralisterne anført af en række fagforbund og nationale organisationer, som øver deres indflydelse gennem national lovgivning og derfor vil lade beslutningerne ske i den nationale arena.

Med aftalen om årets finanslov blev BUBL’s meget effektfulde kampagne for minimumnormeringer fremrykket: Normeringerne skal nu være gennemført allerede i 2024.

Med velfærdsaftalen har vi en stor mulighed for at frigøre ressourcer og lave løsninger baseret på medarbejdernes faglighed og de ældres faktiske ønsker og behov.
Johannes Lundsfryd Jensen (S)
Borgmester i Middelfart

Kræfter i blandt andet Ældresagen arbejder for at kopiere successen og indføre minimumsnormeringer på landets plejehjem. Også Sundhedsstyrelsen presser på for at indføre en række nationale standarder.

De tre eksempler tegner konturerne af en ny generation af velfærden, hvor nationale standarder vedtages og finansieres af Folketinget – stort set direkte med de enkelte institutioner. Det er en ny form for velfærdskontrakt, hvor der ikke gøres forskel eller gives rum for individuelle eller geografiske forskelle. Loven gælder for Loke såvel som for Thor.

Lighed og lige muligheder
I det andet ringhjørne er decentralisterne anført af statsminister Mette Frederiksen, Kommunernes Landsforening og medarbejderne på gulvet.

Her er fokus på at give et reelt lokalt råderum for faglige medarbejdere og ledere i kommuner og de enkelte institutioner. Filosofien er, at hjælpen skal søge hen, hvor behovet er størst.

I denne tænkning kan der godt være flere pædagoger i socialt udsatte områder og individuelle hensyn til den enkelte. Lokale ledelser får mulighed for selv at prioritere ressourcer, da de er tættest på borgerne. Lighed er således mere i familie med lige muligheder og lighed gennem forskellighed.

De nye velfærdsaftaler om henholdsvis skoler, dagtilbud og ældrepleje skriver sig ind i decentraliserings-traditionen. I løbet af foråret sættes blandt andet Middelfart Kommunes ældrepleje fri. Ældre og ansatte skal designe den gode ældrepleje sammen.

Ny nærhed i dagligdagen
Velfærdsaftalen sætter nogle vigtige hegnspæle, som har fokus på ældres retssikkerhed. Men derudover sætter aftalen kommunen fri til i de næste tre år at udvikle en ældrepleje, der tager udgangspunkt i den enkelte ældre og de ansattes faglighed.

De ældre skal mærke en ny nærhed i dagligdagen. Vi vil bruge vores gode erfaringer med ”prøvehandlinger”, hvor vi giver dygtige medarbejdere bedre mulighed for at sætte deres faglighed i spil i forhold til de ældres behov.

Læs også

Ældre Sagen: Frikommuneforsøget skal give ældresektoren fornuften tilbage

Debat

Vi har allerede et tæt og nært samarbejde med Ældrerådet, og de bliver sammen med pårørende, ansatte og ledere vigtige samarbejdspartnere.

Dokumentationskrav fylder meget i dag. I fremtiden forventer jeg, at vi kan nøjes med at dokumentere det, der er vigtigt for den ældre, og for at vores ansatte kan sikre en sammenhængende og tryg pleje.

Jeg har også store forventninger til vores indsats for rehabilitering – altså den hjælp, der gør, at den ældre er mest mulig selvhjulpen – bliver mere relevant og måske i virkelighed kan være med til at skabe nye fællesskaber mellem ældre.

Fremtidens velfærd
Med velfærdsaftalen har vi en stor mulighed for at frigøre ressourcer og lave løsninger baseret på medarbejdernes faglighed og de ældres faktiske ønsker og behov. Den mulighed glæder jeg mig til at udnytte sammen med de ældre, deres pårørende, vores ansatte og ledere og naturligvis Ældrerådet.

Byrådene i de syv kommuner får med velfærdsaftalen et stor ansvar. Både for at styrke velfærden gennem aktive prøvehandlinger. Men nok så vigtigt: med at give decentraliserings-filosofien krop og vinger.

Med aftalerne har medarbejdere og borgere mulighed for at bevise, at fremtidens velfærd skal baseres på lokale fornuftige beslutninger – tæt på borgeren.

Mit fromme nytårshåb er, at vi kan samle både det ene og det andet ringhjørne og sammen vinde kampen om velfærden.

Dokumentation

Temadebat: Kan Mette Frederiksens vilde idé skabe vilde resultater?

”Det er en lidt vild idé.”

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun ved Folketingets åbning lancerede planerne om at give syv kommuner næsten ubegrænset frihed i indretningen af folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet.

Spørgsmålet er, om den vilde idé kan skabe vilde resultater.

Hvordan kan kommunerne bedst udnytte friheden? Hvilke forbedringer kan vi forvente at se? Hvordan skal forsøget evalueres? Kan de syv udvalgte kommuner danne inspiration for fremtidens kommunale velfærd?

Politik har aldrig været vigtigere