Borgmester i Esbjerg: Friheden skal ud til dem, der kender børnene bedst
DEBAT: Politikerne i Esbjerg Kommune skal følge frisættelsen af folkeskolerne, men de skal også overlade arbejdet til skolerne. Folkeskolen er først og fremmest elevernes, skriver Jesper Frost Rasmussen (V).
Af Jesper Frost Rasmussen (V)
Borgmester i Esbjerg Kommune
En vild idé. Det var, hvad statsministeren kaldte forsøget med at sætte syv kommuner fri på folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet. I Esbjerg Kommune er vi aldrig gået af vejen for vilde ideer. Faktisk er vores kommune bygget på netop nytænkning og viljen til fremdrift. Derfor har vi nu sat kursen mod en helt ny folkeskole.
Hos os finder udviklingen sin rod og balance mellem den historiske forankring i Nordens ældste by, Ribe, og havnebyen Esbjerg, som på bare 150 år er vokset fra ingenting til Danmarks femtestørste by.
Dynamikken afspejler sig i vores mentalitet og tro på, at vi med mod og arbejdsomhed kan gå forrest og skabe forandringer, der gør en forskel. Den tilgang tager vi med på vores vej mod fremtidens folkeskole.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Lad folkeskolen løfte sig
Banen for det treårige projekt er ikke kridtet endeligt op, men vi ved, at vi står foran en udfordrende opgave. Samtidig ser vi store muligheder for at lade folkeskolen løfte sig på fagligheden, fællesskabet, forskelligheden og friheden. Altså der hvor netop folkeskolen er unik og stærk.
Vi er ikke i tvivl om, at potentialet er der, og vi har dygtige og engagerede elever, lærere, pædagoger, ledere og bestyrelser, som står på spring for at tage opgaven på sig.
Heldigvis ved vi, at folkeskolen er kommunalt hjerteblod, og vi har et stort maskineri, som er velsmurt og parat til at løfte opgaven.
Jesper Frost Rasmussen (V)
Borgmester i Esbjerg Kommune
Samtidig skal vi sikre det politiske ejerskab i byrådet og den tætte forbindelse til forvaltningens understøttende ressourcer. Derfor tror vi på, at inddragelse er et nøgleord i hele processen, så vi alle oplever at have indflydelse. Vi sætter en fælles retning og styrker den frie folkeskole med udgangspunkt i og respekt for hver vores kompetencer og perspektiver.
Hjørneflag tegner fælles billede
Frihed er fundamentet for projektet, og i lighed med staten skal vi i kommunen fjerne så mange regler som muligt. Derfor har vi identificeret en lang række små og store bindinger for folkeskolen, og dem tager vi nu stilling til politisk.
Inden for de frie rammer har vi forpligtet os til at levere tydelige resultater til gavn for borgerne. Det gælder både hos os selv i Esbjerg Kommune og i resten af landet, der har rettet blikket mod os for at følge vores initiativer og erfaringer.
Vi skal altså kunne måle og vise den udvikling frem, som skolerne går igennem i de næste tre skoleår. Kun sådan kan andre blive klogere og drage nytte af vores frihedsforsøg. Derfor har vi brug for at sætte nogle hjørneflag, som tegner et fælles billede af opgaven og sikrer, at vi taler samme sprog, uanset hvilken rolle vi spiller for folkeskolen.
Politisk bliver det vores vigtigste opgave på den ene side at bakke op og følge projektet tæt, og på den anden side at holde os væk og overlade arbejdet til hver enkelt skole. Folkeskolen er først og fremmest elevernes, og friheden skal derud, hvor de kender børnene allerbedst og har det som deres spidskompetence at skabe læring og trivsel hver eneste dag.
Folkeskolen er kommunalt hjerteblod
Der er stadig for meget, som endnu ikke er helt på plads til, at vi er klar med modeller for evaluering og mål om konkrete resultater.
Men vi arbejder på højtryk med en stram tidsplan og lægger skinnerne, mens vi kører. Heldigvis ved vi, at folkeskolen er kommunalt hjerteblod, og vi har et stort maskineri, som er velsmurt og parat til at løfte opgaven.
Så måske er det en vild idé. I hvert fald går vi ind i projektet med ydmyghed og stor respekt for folkeskolen. Men én ting tror vi på. Esbjerg Kommune er det helt rette sted at gøre en vild idé til virkelighed.
Temadebat: Kan Mette Frederiksens vilde idé skabe vilde resultater?
”Det er en lidt vild idé.”
Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun ved Folketingets åbning lancerede planerne om at give syv kommuner næsten ubegrænset frihed i indretningen af folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet.
Spørgsmålet er, om den vilde idé kan skabe vilde resultater.
Hvordan kan kommunerne bedst udnytte friheden? Hvilke forbedringer kan vi forvente at se? Hvordan skal forsøget evalueres? Kan de syv udvalgte kommuner danne inspiration for fremtidens kommunale velfærd?