Ældre Sagen: Frikommuneforsøget skal give ældresektoren fornuften tilbage

Af Bjarne Hastrup
Administrerende direktør Ældre Sagen

Samtale er den enkleste måde at skabe tillidsfuld kontakt på.

Alligevel er nærværende og oplysende samtaler i den kommunale ældrepleje over en årrække blevet erstattet af digital udveksling af information. Det er præcist lige så koldt og klinisk, som det lyder.

Ældre Sagen håber, at de kommende frisatte kommuner tør gribe chancen for at få gjort op med mange års systemtænkning.

Det er over en lang årrække nærmest blevet et kommunalt mantra, at dokumentation og regnearksstyring er afgørende for hjælpen i hjemmeplejen og på plejehjem.

Og mens medarbejdernes øjne og opmærksomhed er koncentreret om de digitale skærme, har vi set skrækeksempler på, at svækkede ældre ikke får den menneskelige omsorg og pleje, de har brug for.

Ældre Sagen håber, at de tre forsøgskommuner Langeland, Middelfart og Viborg har modet til at spørge sig selv, hvordan dette omfattende dokumentationssystem bidrager til at forbedre hjælpen til den enkelte, svækkede ældre. 

Bjarne Hastrup
Administrerende direktør i Ældre Sagen

Mere omsorg, mindre dokumentation
’Fælles Sprog III’ hedder det fælles kommunale dokumentationssystem. I Ældre Sagen har vi stadig til gode at se dokumentation for at ressourcerne til dette og lignende it-systemer gør livet og hverdagen bedre for svækkede ældre.

Samtalen mellem de ansatte er blevet erstattet med dette skriftlige dokumentationssystem, der samtidig er baseret på komplekse sygeplejefaglige termer.

Lad os lige minde om, at flertallet af de ansatte på landets plejehjem er dygtige og kompetente sosu-hjælpere.

De er gode til at snakke med folk, til at vise omsorg og give opmærksomhed, til at være nærværende og lyttende. Men det at formulere sig på skrift er ikke deres største styrke.

Det er svært at føle sig som en succes på sit arbejde, hvis ledelsen hele tiden fremhæver, at det vigtigste er den skriftlige dokumentation, man har det svært med.

Ældre Sagen håber, at de tre forsøgskommuner Langeland, Middelfart og Viborg har modet til at spørge sig selv, hvordan dette omfattende dokumentationssystem bidrager til at forbedre hjælpen til den enkelte, svækkede ældre.

Vi må alle spørge os selv, om styringen indenfor området i alt før høj grad er blevet kontrol for kontrollens egen skyld.

Hjemmehjælp uden bureaukrati 
Ældre Sagen opfordrer også til at kigge på visitationen til hjemmehjælp.

Når man som svækket ældre når så langt, at man indvilliger i at få hjælp, så er der ofte gået flere år med at forsøge at klare sig selv. Den svækkede ældre, pårørende, venner og naboer er på det tidspunkt særdeles bevidste om, hvad der er brug for hjælp til.

Det har de ikke brug for et stort bureaukrati til at fortælle til hjemmehjælperen - de er selv de bedste til at tage den samtale.

Men i kommunerne har kravet om stram økonomistyring medfødt antagelsen om, at ’alle vil bare rage til sig af hjemmehjælp med mere, hvis de selv kan bestemme’. I Ældre Sagen har vi fortsat til gode at se dokumentation for, at den antagelse er rigtig.

Tre anbefalinger fra topmødet
På det nyligt afholdte Ældretopmøde havde eksperter, pårørende, kommunale ledere og medarbejdere en række samtaler om forbedring af ældreplejen.

Tre hovedkonklusioner fra samtalerne blev:

1. At den svækkede ældres behov skal sættes i centrum, når hjælpen tildeles og udføres.
2. At hjælpen skal tilrettelægges og udføres i et tæt samspil mellem hjælperen og plejehjemsbeboeren/hjemmehjælpsmodtageren (og nogle gange også i et samarbejde med pårørende og andre).
3. At hjælpen skal organiseres, så der kommer færre forskellige hjælpere i den enkeltes hjem for at styrke relationerne i hverdagen. 

Lad det være de tre centrale pejlemærker for de tre frikommuner på ældreområdet. Der er behov for en New Deal.

PS. Alle de øvrige 95 kommuner kan passende gøre det samme. De behøver ikke vente på resultaterne. Det er ikke lovgivningen, som sætter de store begrænsninger her.