Af Lars Engberg
Formand for Danske Patienter

Vi skal være bedre til at forme behandlingsforløbet efter den enkelte patients behov og præferencer. Det understreger Danske Regioners formand, Bent Hansen, i et debatindlæg her på Altinget og sender spørgsmålet om hvordan videre til os i Danske Patienter.

Der er et klart behov for, at man gør inddragelse af patienter og pårørende til en systematisk del af praksis i vores sundhedsvæsen – og det er her, vi har den store udfordring. For det kræver en investering her og nu, hvis vi skal komme ordentligt i gang – en investering, der ikke alene består af kroner og ører, men også i viljen til at gøre tingene på en ny måde. En vilje hos både sundhedsprofessionelle, ledelser og politiske beslutningstagere.

Men kan det overhovedet lade sig gøre? Vi hører hele tiden om et sundhedsvæsen, der er under stigende pres – stresset personale, overbelægning på hospitalerne og stigende udgifter til medicin. Svaret er ja. Og et godt eksempel er Aarhus Universitetshospital, hvor vi gennem vores Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, ViBIS, arbejder sammen med hospitalsledelsen og Aarhus Universitet om at implementere to helt konkrete metoder til inddragelse på samtlige af hospitalets afdelinger. Vi er ikke i mål endnu – processen er flerårig, men allerede nu aner vi gode resultater.

Det handler ikke kun om penge
Selvfølgelig skal rammerne være i orden – det gælder de fysiske rammer, men også puljen af kompetencer. Og derfor kan man heller ikke lukke øjnene for, at der vil være udgifter i den helt klassiske form bestående af kroner og ører, men der er en række ting, man kan gøre selv inden for de gældende rammer. En anden måde at tale med patienten på, en anden måde at træffe beslutninger om behandlingen på – en ny bevidsthed om det arbejde, man udfører.

Vi er heldige i Danmark. Alle undersøgelser viser, at vores sundhedsprofessionelle hellere end gerne vil de nye arbejdsmetoder – de vil gerne inddrage patienterne og de pårørende. Men det er op til de politiske beslutningstagere og ledelserne på hospitaler, i regioner, kommuner og på institutioner og centre at sikre, at det sker. I Danske Patienter og ViBIS bidrager vi gerne med den viden, vi har på området.

Hospitalet er kun en lille del af alle de step, en patient skal tage i sit samlede forløb. Kommunerne spiller også en central rolle – ligesom de alment praktiserende læger. 

Lars Engberg
Formand for Danske Patienter

Inddragelse på tværs af sektorer
Men én ting er at skabe brugerinddragende hospitaler – en anden er at skabe brugerinddragende forløb. For hospitalet er kun en lille del af alle de step, en patient skal tage i sit samlede forløb. Kommunerne spiller også en central rolle – ligesom de alment praktiserende læger. Derfor skal vi sikre, at alle patienter med komplekse forløb får én samlet plan for forløbet. En plan, der går på tværs af indsatserne hos lægen, i regionen og hos kommunen – og en plan, der er udarbejdet i samarbejde med patienten og dennes pårørende.

Det giver ikke mening, at vi sektoropdeler planlægningen af patientens forløb – det kommer ingen til gode. Patienten fanges i et spind af de forskellige sektorers modstridende incitamenter – i et ukoordineret rod, hvor resultatet bliver en meget uoptimal behandling. Det er virkelig ikke særlig effektivt, og det ender med at koste systemet dyrt. For uoptimal behandling betyder, at patienten dukker op i systemet igen – måske endda i en langt værre tilstand.

Èn samlet plan
Derfor skal patienterne have ret til én samlet og individuelt tilrettelagt plan – og derfor skal vi også fokusere på at måle kvaliteten af det samlede forløb og ikke alene kvaliteten af sundhedsvæsenets enkelte indsatser. Det kan man med fordel gøre via patientrapporterede data, men det er en længere snak, så den tager vi en anden gang.

Jeg vil give stafetten videre til Helene Bækmark, der er direktør for Odense Kommunes ældre- og handicapforvaltning. Hun har arbejdet målrettet med at bygge bro mellem sektorerne og kan kaste lys over både fordele og udfordringer ved den proces.