Fire afgørende værktøjer skal skærpes

Skulle årsmødet program tilpasses den nye virkelighed, så skulle der nok havde været et større fokus på, hvordan den opgave kan håndteres.

”Altså de ting som knytter sig til hele den latente råderumsdagsorden, og hvordan vi gearer vores byråd til at træde ind i, at vilkårene faktisk er anderledes. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at det ville være nogle af de samme greb, vi ville bringe på banen, når det kommer til løsninger,” siger Eddie Dydensborg.

Kigger man lidt bagom programmet for årsmødet, så vil man også kunne se, at flere af emnerne knytter sig til nogle af de temaer, foreningen har fokus på. Temaer som står centralt i arbejde med at lede økonomistyringen i en så mangefacetteret og kompleks organisation, som en dansk kommune er.

”Der er fire centrale overskrifter for de ting, vi arbejder med. Fælles redskaber for økonomi, bæredygtighed, ressourcestyring og digitalisering,” siger Eddie Dydensborg.

Økonomistyring er naturligvis et uomgængeligt tema. Her arbejdes der med begreber som anlægsstyring, decentral økonomistyring og interne kontroller.

Klima og budgetproces skal i bedre sync

Fokus på bæredygtighed handler blandt andet om at knytte klimadagsordenen an til den økonomiske styring.

”Det handler både om data, som på klimaområdet generelt ikke er af særlig høj kvalitet. Og så handler det i høj grad også om at få koblet klimainvesteringer og -prioriteringer sammen med budgetprocessen og de beslutningsvinduer og dagsordener, der er i den sammenhæng. Det er de færreste, som har fået det i sync endnu,” siger Eddie Dydensborg.

Det tredje greb i værktøjskassen handler om ressource- og effektstyring. Altså klassiske ting som råderum, effektiviseringer og produktivitet. Men også rekruttering og personaleledelse i selve økonomifunktionen.

Data spiller en rolle, når vi skal løse nogle af de her ’vilde problemer’, som vi taler så meget om.

Eddie Dydensborg
Formand for Økonomidirektørforeningen

Det er noget, der er arbejde med år efter år efter år, men som kræver fortsatte forbedringer.

Det fjerde punkt er digitalisering og data.

Her er der endnu meget ubetrådt land og forventninger om et stort potentiale. Både i forhold til at udvikle nye måder at løse opgaver på, men også for at bruge data til at forbedre økonomistyringen og til at skabe et bedre beslutningsgrundlag for de politiske prioriteringer.

”Data kan nogle ting i forhold til både at frigøre hænder, men også på klimadagsorden eller i forhold til ting som sundhed og byudvikling. Og data spiller en rolle, når vi skal løse nogle af de her ’vilde problemer’, som vi taler så meget om. Men det er et spørgsmål om, hvordan man gør det,” siger Eddie Dydensborg.

Data og digitalisering kræver politisk rygdækning

Han peger på, at der her er en dagsorden, som man også er nødt til at arbejde for at få det politiske lag til at engagere sig i og tage stilling til.

”Det kræver risikovillighed og så er der nogle dataetiske hensyn, der skal tages stilling til. Så det er på en måde farligt farvand. Men det indebærer også potentialer, og hvis vi forvaltningsmæssigt skal træde ind i det, så har vi brug for, at lokalpolitikerne drøfter de ting, og hvordan man kommer videre med dem,” siger Eddie Dydensborg.

Udover at de overordnede finanspolitiske prioriteringer ikke ser ud til at sikre ekstra luft i kommunernes økonomi de kommende mange år, så har de seneste ugers valgkamp også budt på en række udmeldinger om besparelser i kommunerne.

Ikke mindst på administration og jobcentre.

Samlet set er Eddie Dydensborg ikke sikker på, at de mere traditionelle værktøjerne han og hans kollegaer har til rådighed vil være tilstrækkeligt til at løse de kommende års økonomiske udfordringer i kommunerne.

”Jeg har selv været leder på det økonomiske område siden midt i nullerne. Og jeg kan ikke huske en tid, hvor kommunerne ikke har arbejdet med snævre økonomiske rammer, effektiviseringer og alle de her ting. Og vi kigger bare ind i, at der lægges ekstra på de kommende år,” siger han.

Velfærdens indhold kan også komme i spil

Han taler om at have leveret årlige effektiviseringer og produktivitetsforbedringer på ét til to procent. År efter år.

”Vi arbejder videre med hele det arsenal, vi har brugt de seneste mange år, og forsøger hele tiden at videreudvikle på det. Men der er nok også en grænse for, hvor langt vi kan nå ved at fortsætte med de klassiske tiltag,” siger Eddie Dydensborg og fortsætter:

”Så hvis vi skal få tingene til at hænge sammen også frem mod 2030, så er der behov for, at vi har en bredere diskussion om, hvad indholdet skal være af det, vi laver på de store velfærdsområder.”

Så er der behov for, at vi har en bredere diskussion om, hvad indholdet skal være af det, vi laver på de store velfærdsområder.

Eddie Dydensborg
Formand for Økonomidirektørforeningen

Han startede selv i Kolding Kommune i de tidligere 00’er og blev en del af økonomistaben i Odense, hvor han fik sin første cheftitel i 2007.

Efter en kort tur forbi Assens og Horsens Kommune kom han videre til Esbjerg som først økonomichef og siden økonomidirektør. Her blev han hele vejen op gennem 10’erne, ind til han i 2020 vendte tilbage til Odense.

I de år har rollen som økonomiansvarlig topembedsmand også udviklet sig. Tidligere har fokus i høj grad været på den interne drift, regnskaber, budgetter, prognoser og i det hele taget at holde styr på pengene.

Vilde problemer kræver mere end fine regneark

Men at være topleder i en kommune kræver i dag også andre vigtige kompetencer og egenskaber.

”Hvis vi skal arbejde med de her ’vilde problemer’, hvor der ikke er fuld enighed om, hvad problemerne faktisk er, og man da slet ikke har nogen oplagt løsning, så er man nødt til at koble mange forskellige fagligheder internt, og man er nødt til at gå i dialog med borgerne om de ting, og også om hvordan de skal føres ud i livet,” siger Eddie Dydensborg.

Som eksempel peger han på, hvordan Aarhus Kommune med sit seneste budgetforlig har udpeget syv ’vilde problemer’, som kommunen skal sætte ind over for.

’Den demokratiske samtale’, ’rekruttering’, ’unges mentale sundhed’, ’sundhed’. ’blandede bydele’, ’integration’, ’bæredygtig vækst’ samt ’klima og bæredygtighed’. Og nå ja, så er der også lige socialområdet oven i.

Hvis man som topleder skal bidrage til løsningen af den slags problemer, så er det ikke nok ’bare’ at sidde på rådhuset og sikre, at udvalgene får ordentlige sagsfremstillinger og forståelige regneark.

”Vi skal ud og have borgerne med og få dem til at kigge med ind i de samme ting og tage stilling. Det synes jeg i virkeligheden præger vores snakke om ledelsesmæssige kompetenceudvikling mere, end at økonomifunktionerne sidder og hekser med at en eller anden budgetmodel, som skal gøre tingene meget bedre,” siger Eddie Dydensborg.