Rådmand: Flyt statslige kulturkroner ud af København

Det må være målet at inddrage kommunerne i arbejdet, for vi spiller en afgørende rolle i danskernes møde med kulturlivet.

Jane Jegind, by- og kulturrådmand i Odense Kommune

Af Jane Jegind (V)
By- og Kulturrådmand i Odense Kommune

Når kulturminister Bertel Haarder benytter Altinget til at åbne en debat om omprioritering af kulturmidlerne, er der grund til begejstring. Kulturlivet spiller en helt afgørende rolle i fortællingen om provinsen – vi er ikke døde herude, og der bliver levet, dyrket interesser, festet, lyttet og lært præcis som i hovedstaden.

Den store forskel er imidlertid, at provinsen selv betaler store dele af kulturen, mens København kan lade den fælles kasse finansiere en stor del af museer, teatre, uddannelser og orkestre.

Naturligvis må det være sådan, at landets hovedstad får den største del af kulturmidlerne, for der er institutioner, som hører naturligt hjemme i København. Det skal vi ikke lave om på, men fordelingen er unødvendigt skæv.

Det undrer mig, at vi kan ændre samfundet markant, lave store reformer eller skabe nye sygehusstrukturer, men kulturmidlerne kan vi ikke rokke ved. Kulturbudgetterne gror simpelthen fast. Her har traditioner og vanens magt åbenbart været for stærk en modstander.

Således lukkede daværende kulturminister Marianne Jelved da også effektivt for enhver diskussion om statslige museumstilskud, dengang hun sad for bordenden.

Mod til forandring
Heldigvis er den nuværende kulturminister ikke bange for diskussionen, og det fortjener al mulig ros og anerkendelse. Bertel Haarder har allerede stået i spidsen for en omprioritering af tilskuddene til de små storbyteatre, hvilket gavner både Aalborg og Odense. Så ministeren har haft modet til at tage nødvendige beslutninger.

Jeg er helt på linje med kulturministeren, når han ønsker en drøftelse af den økonomiske prioritering inden for museer, orkestre, musikskoler og scenekunst. Der er meget at kigge på, og det er et glimrende oplæg og fundament at tage udgangspunkt i.

Hvis vi tager museumsområdet som eksempel, bygger vi vores statslige tilskud på ordninger, der er baseret på 1960’erne og 1970’ernes behov, og der er behov for en oprydning. Lad os diskutere, om tilskuddene skal fordeles efter helt enkle kriterier.

Det kunne være museets nationale og internationale betydning, hvor eksempelvis Vikingeskibsmuseet i Roskilde og H.C. Andersens Hus i Odense er nationale fyrtårne.

Herudover kunne vi kigge på, hvilke ansvarsområder museet påtager sig, og desuden bør det befolkningsmæssige opland og besøgstallet naturligvis også tages med.

Endelig vil jeg mene, at hjemkommunens engagement også bør vægtes, når der er tale om tilskud – og dette gælder for alle områder, ikke kun museerne.

Lukrere på statslige tilskud
For i øjeblikket er det muligt for visse kommuner at lukrere på statslige tilskud, mens andre må afholde en stor udgift til sine kulturtilbud. Som eksempel modtager både Aarhus og København langt større statstilskud til deres museer end eksempelvis Esbjerg, Aalborg og Odense gør – samtidigt med, at hovedstaden nyder godt af de mange statslige museer.

Tager vi landsdelsorkestrene, må både Aalborg, Aarhus og Odense til lommerne, mens Copenhagen Phil bliver finansieret udelukkende af statstilskud. En mere kynisk person end jeg ville antyde, at den manglende kommunale medfinansiering tyder på, at orkestret ikke reelt betyder noget særligt for kommunen – og i så fald kunne pengene da bruges bedre andre steder.

Under alle omstændigheder er det en diskussion værd, om kommunernes engagement – også det økonomiske – ikke burde spille en større rolle i fordelingen af statslige midler.

Mere kultur for pengene
I sit indlæg efterspørger kulturministeren mere kultur for pengene. Her tror jeg også, at provinsen kan give en række svar, for her har der altid været brug for gode idéer og løsninger, når kulturinteressen har været levende, mens pengene har været små.

I 2015 fik Arken bevilliget 31,6 millioner kroner i støtte, mens Brandts i Odense fik 2,65 millioner kroner. Arken er et dejligt sted, men det er næppe 11-12 gange bedre og vigtigere for dansk kulturliv end Brandts i centrum af landets tredjestørste by.

En af de modeller, som det kunne være spændende at få diskuteret på nationalt plan, er Corporate Cultural Responsibility eller CCR. Det har altid været sådan, at samarbejde giver flere muligheder, og det gælder også i kulturlivet. Således har vi i Odense fået en fantastisk by- og gadeoplevelse i form af HCA Festivals. Skabt på privat initiativ af lokale forretninger og virksomheder – og med kommunen som partner og medhjælper.

Det er et samarbejde, som giver mening både i København og resten af landet, og jeg håber, at det også kan blive en del af diskussionen om en omprioritering af kulturmidlerne, selvom denne diskussion primært vil handle om økonomi.

For det er ingen naturlov, at alle statslige kulturkroner skal placeres i hovedstadsområdet. I 2014 modtog Københavns Kommune således 1.126 statslige kulturkroner per indbygger, mens Odense fik 467 kroner og Aalborg kun 277 kroner per indbygger.

Oplæg til en mere rimelig fordeling
Det afspejler på ingen måde kvaliteten eller interessen for kulturlivet i Odense og Aalborg, og de to kommuner bruger da også selv henholdsvis 759 og 696 kroner per indbygger på kultur. Her nøjes København med 309 kroner, og dermed har hovedstaden altså flere penge til andre formål – blandt andet fordi den får store dele af kulturen betalt af fælleskassen.

Som tidligere nævnt handler dette ikke om at pille ved Københavns status. Byen er Danmarks hovedstad, og den må og skal være et naturligt midtpunkt for kunst og kultur i vores land. Det er ikke til diskussion, og det er heller ikke meningen med kulturministerens indlæg.

Derimod læser jeg kulturministerens debatoplæg som et oprigtigt ønske om en åben diskussion af mulighederne for en mere rimelig fordeling af statens kulturmidler – og den deltager vi meget gerne i.

I den forbindelse vil jeg opfordre til, at det ikke kun bliver eksperterne, som skal diskutere og konkludere på omprioriteringen af museer, orkestre, musikskoler og scenekunst. Det må være målet at inddrage kommunerne i arbejdet, for vi spiller en afgørende rolle i danskernes møde med kulturlivet.

Jeg håber, at kulturministerens debatoplæg bliver anledning til at bringe større balance ind i kulturstøtten, så hovedstaden får, hvad der er nødvendigt – og ikke mere – for det giver råd til at gøre det samme for kulturen i resten af Danmark.

Så tror jeg, at landet vil få både mere og bedre kultur for pengene.