Om  
Bo Nygaard Larsen

Radikale Venstre i Greve-Solrød peger på ny spidskandidat

Byrådsmedlem Bo Nygaard Larsen bliver Radikale Venstres nye spidskandidat i Greve-Solrød. 

Nikolai Evereth Hansen

Radikale Venstre i Greve-Solrød har hidtil haft Jeppe Trolle som deres spidskandidat. Men nu har man valgt en ny.

Det skriver sn.dk.

Valget er faldet på byrådsmedlem Bo Nygaard Larsen.

Formanden for Radikale Venstre i Greve-Solrød, Bjarne Sommer, ser positivt på Nygaard Larsens potentiale: 

"Bo er en stærk kandidat, der har bevist, at han kan trænge igennem med den radikale politik. Det er nødvendigt, hvis vi skal gøre vælgerne det klart, at der er behov for at trække Danmark i en anden retning," fortæller formanden til sn.dk.

Bo Nygaard Larsen blev byrådsmedlem, da det lykkedes Radikale Venstre at komme i byrådet i Solrød ved sidste kommunalvalg. Det var efter 39 års pause.

Bo Nygaard Larsen, der er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, bor til dagligt i Jersie, er gift og har fire børn.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Nygaard Larsen

Byrådsmedlem (R), Solrød Kommune, kommunikationsmedarbejder, Roskilde Stift
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1997)

0:000:00