Regeringen: Slut med ideologisk udbudstyranni

Christiansborg skal ikke længere fastsætte centrale mål for, hvor meget ældrepleje og hvor mange kilometer vej kommunerne skal sende i udbud.

Sådan lyder meldingen fra Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, på samme dag, som ministre, borgmestre og lokalpolitikere samles til Kommunaløkonomisk Forum 2012 i Aarhus.

"Nu tager vi et opgør med det ideologiske udbudstyranni," fastslår Simon Kollerup i et interview med Altinget | Kommunal.

Konkret vil regeringen fjerne procentsatsen, som i økonomiaftalerne mellem KL og regeringen har angivet, hvor mange kommunale opgaver der bør sendes i udbud. Det sker samtidig med, at man skrotter reglen, som giver regeringen ret til at tvinge kommuner til at konkurrenceudsætte opgaver helt eller delvist.

"Vi vil erstatte den benhårde højreorienterede ideologi om, hvor meget der skal sendes i udbud, med en pragmatisk og fornuftig tilgang, hvor vi viser tillid og er i dialog med kommunerne," siger Simon Kollerup og understreger, at alle tre regeringspartier er enige om forslaget.

Det vækker glæde i kommunernes interesseorganisation KL.

Nu falder vi tilbage i det gamle system, hvor det er nemmest i kommunalbestyrelsen at sidde med korslagte arme og lade tingene være.

Mike Legarth (K)
Kommunalordfører

"Vi er sat i verden for at levere god og billig service til borgerne, og det ser vi konkurrenceudsættelse som et glimrende instrument til at nå. Kommunerne har virkelig taget det til sig, så der er ikke behov for den slags meget rigide måle- og sanktionssystemer," lyder det fra Erik Fabrin (V), næstformand i KL og borgmester i Rudersdal.

Mere bliver sendt i udbud
At konkurrenceudsætte betyder kort fortalt, at en kommune sender en opgave i udbud. Det kan eksempelvis være vedligehold af veje eller rengøring hos ældre. Private virksomheder giver så et tilbud på opgaven, og hvis firmaet kan gøre det billigere end kommunen, overtager de opgaven.

Antallet af kommunale opgaver, der bliver sendt i udbud, er steget støt de senere år: Fra 20,2 procent af opgaverne i 2006 til 25,7 procent i 2010.

Procentmålet blev for første gang skrevet ind i den centrale aftale om kommunernes økonomi, da KL og regeringen i 2006 blev enige om, at 25 procent af de kommunale opgaver skulle være konkurrenceudsat senest i 2010. I 2009 var parterne enige om at skrue procentsatsen op til 26,5.

I 2010 pressede den daværende VK-regering på for at få procenten endnu højere op - til 31,5 procent - men det afviste KL, som dog noterede sig, at man ville drøfte målsætningen og mulige regelændringer, der kunne gøre det muligt at nå målet.
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AsnkH4p9G1S9dE5LTWNseUdaWmlCRmRhNjBPbjgwZ2c&transpose=1&headers=1&range=A1%3AF2&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"title":"konkurrenceudsatte opgaver i pct.","minValue":10,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":10,"max":null},"maxValue":null},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"reverseCategories":false,"title":"Flere opgaver sendes i udbud","backgroundColor":"#FFFFFF","pointSize":0,"legend":"none","logScale":false,"reverseAxis":false,"hasLabelsColumn":true,"hAxis":{"maxAlternations":1},"isStacked":false,"width":450,"height":300},"state":{},"view":"{\"columns\":[0,1]}","chartType":"AreaChart","chartName":"Diagram1"} </script>
Kilde: KL ifølge de kommunale regnskaber. Grafen viser udviklingen i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU). IKU for 2011 kendes først omkring maj 2012.

Oppositionen ryster på hovedet
Det er nu alt sammen materiale til historiebøgerne.

"En procentsats angiver alene en størrelse på, hvor meget der skal være privat, og hvor meget der skal være offentligt. Derfor er det ideologisk. Det er ikke båret af nogen faglige og rationelle hensyn i kommunerne. I min verden som socialdemokrat er det en forkert måde at gøre det på," siger Simon Kollerup.

Klik her og læs interview med Simon Kollerup om, hvorfor procentmålet skal væk

I oppositionen ryster Konservative på hovedet af forslaget.

"Nu falder vi tilbage i det gamle system, hvor det er nemmest i kommunalbestyrelsen at sidde med korslagte arme og lade tingene være. Nu er der ikke noget, der animerer eller presser kommunalbestyrelsen til at gå ind i noget, som kan betale sig rigtig godt. Derfor ender det med, at vi får mindre for pengene og dårligere serivce. Det er en katastrofe," siger Mike Legarth, konservativ kommunal- og finansordfører, til Altinget | Kommunal. Han supplerer:

"Jeg synes jo, at kommunerne skulle konkurrenceudsætte 50 procent. Det er kun til deres egen fordel."

Klik her og læs interview med Mike Legarth om, hvorfor procentmålet skal blive

Tvivl om effekter ved udbud
Samfundsforskere har længe forsøgt at undersøge effekterne af at sende flere offentlige opgaver i udbud. Anvendt Kommunalforskning samlede for nylig resultaterne fra 80 forskellige studier i én analyse, og her viste resultatet sig at stikke i flere retninger.

"De økonomiske effekter er meget forskellige på de tekniske og de bløde områder. Man ved kun lidt om konsekvenserne for kvaliteten, mens udlicitering kan være forbundet med faldende tilfredshed og dårligere arbejdsvilkår for medarbejderne," hedder det i analysen, som seniorforsker Ole Helby Petersen er medforfatter på.

Han vurderer, at procenttallene siden 2007 har fået kommunerne til at fokusere mere på konkurrenceudsættelse, men han tvivler på, at udviklingen vil stoppe, blot fordi målene bliver slettet fra økonomiaftalerne.

"Jeg tror ikke, vi vil se nogen som helst ændring i kommunernes arbejde med konkurrenceudsættelse. De har alle i forvejen nedskrevet en udbudsstrategi - det er der lovkrav om - hvor de løbende skal overveje udbudsegnede opgaver," siger han og supplerer:

"Så der er i forvejen krav om, at kommunerne skal arbejde seriøst med det, og det er noget, man i forvejen har meget fokus på ude i kommunerne. Især når kommunerne er pressede på budgetterne. Det håber man at kunne afhjælpe ved at bruge private. Så er der til gengæld lidt mere tvivl om, hvorvidt man får alle de positive effekter ud af det, som nogle fortalere vil hævde."