Kandidatstuderende: Pas på demokratisk underskud i kommunernes udbud

Udbud af offentlige opgaver skal give den bedste og billigste service for os som borgere. Men udbuddet stopper ikke ved tildeling af opgaven.

Det er vigtigt, at kommunerne fører systematisk tilsyn med de private leverandører for løbende at følge op på kvaliteten og økonomien. Det halter i flere kommuner.

Samtidig er det vigtigt, at borgerne oplever en åben og transparent udbudsproces, hvor der er mulighed for at blive oplyst og inddraget.

I mit casestudie, som er skrevet i forbindelse med min kandidatuddannelse på RUC, er ingen af de seks genudbud af vikarydelser inden for social- og sundhedsydelser samt praktisk hjælp blevet politisk behandlet i kommunerne, men er delegeret til administrationen.

Det er ofte kun i de politiske dagsordener og mødereferater, at borgere kan blive orienteret om kommunens udbud. Hvis ikke udbuddene behandles politisk, begrænser det derfor muligheden for, at borgerne blive oplyst om kommunens udbud.

Manglende demokratiske legitimitet

Det giver anledning til at spørge, om den demokratiske legitimitet er opfyldt i den kommunale udbudspraksis?

Ved størstedelen af genudbuddene af vikarydelserne er medarbejderne ikke blevet inddraget via de kommunale samarbejdsudvalg (MED-udvalg).

I virkeligheden ved vi ikke ret meget om, hvordan kommunerne udbyder varer og tjenesteydelser. Den manglende bevågenhed kan risikere at blive en sovepude for kommunerne.

Camilla Vraa Nielsen
Kandidatstuderende, Politik & Forvaltning, Roskilde Universitet

Nogle af de udbudsansvarliges begrundelser er, at det ikke vurderes relevant, når der er tale om genudbud, og når der ikke er tale om betydelige ændringer i arbejdsforholdene for kommunens ansatte.

Men hvorfor skal kommunens ansatte ikke have mulighed for indflydelse på udbudskravene til de private vikarer, som de skal samarbejde med? Det handler jo om at skabe de bedste løsninger for både borgere og ansatte.

Et argument fra en anden udbudsansvarlig er, at tillidsrepræsentanter alligevel ikke har nogen chance for at kende til udbudsloven eller komme med kvalificerede inputs til udformning af et udbud – så hvorfor overhovedet inddrage dem?

Jeg tillader mig igen at spørge, om dette skal være en hindring for at sikre en åben proces, der inviterer til dialog og giver mulighed for at blive hørt?

Det halter med kommunernes tilsyn

For at sikre, at kommunerne lever op til udbudskravene, er det centralt, at kommunerne følger op på de private leverandører. Resultaterne fra casestudiet viser dog, at kommunerne ikke fører løbende systematisk tilsyn med vikarbureauerne. Ofte føres der kun tilsyn ved henvendelser om eventuelle kritisable forhold.

Den nyligt omtalte sag med de kritisable forhold i Flextrafik er et eksempel på regionernes manglende tilsyn med deres leverandører. Man kan frygte, at Flextrafik-sagen ikke bare er en enlig svale, men at der i virkeligheden er behov for et bedre og mere systematisk tilsyn med både regionale og kommunale udbud af tjenesteydelser.

Den danske tænketank Cevea udgav i efteråret 2021 en analyse, der netop peger på, at kommunerne skal være bedre til at sikre løbende opfølgning og kontrol med deres kontrakter. Deres data viser, at kun tre procent af kommunerne opfylder forudsætningen om løbende kontraktstyring og kontrol. Min analyse bekræfter desværre det billede.