Udviklingschef: Uret tikker i kommunerne, hvis massiv ældreboligkrise skal afværges

Den landsdækkende mangel på boliger til vores ældre borgere kræver akut kommunal handling, skriver udviklingschef Anders Thanning fra Kuben Management. 

Placeholder image
Private investorer bygger i disse år mange nye boliger, men en del ældre har ikke råd til at leje sig ind i dem, skriver udviklingschef Anders Thanning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle? Det er et spørgsmål, som mange mennesker i en fremskreden alder har stillet sig selv og deres partner - og det er et mere presserende spørgsmål nu end nogensinde før.

I takt med at antallet af ældre stiger, stiger behovet for passende boligtyper også. I 2040 vil der være knap 400.000 flere ældre over 60 år end i 2020. Det udløser et voldsomt behov for at udvikle boligtyper, som er funktionelle og hensigtsmæssige for disse aldersgrupper.

Temadebat

Hvor skal vores ældre bo i fremtiden?

Altinget Ældre giver i en ny temadebat ordet til partier, ældreorganisationer, eksperter og aktører på boligmarkedet, som vil give deres bud på, hvor vores ældre skal bo i fremtiden.

Hvordan får vi bygget flere ældreboliger, og hvordan skal de se ud? Skal vi stille særlige krav til de forskellige boformer - har de forskellige fordele og ulemper?

Og skal vi nødvendigvis bygge nyt, eller kan vi i bæredygtighedens navn renovere en del af de boliger, vi allerede har, så de bedre imødekommer de ældres behov?

Panelet er:

  • Jane Heitmann (V) og Heidi Bank (V), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer
  • Anu Siren, seniorforsker i Vive
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør hos Ældre Sagen
  • Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL - Danmarks Almene Boliger
  • Karina Adsbøl (DF) og Alex Ahrendtsen (DF), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Jesper Brask Fischer, programchef i PFA
  • Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme
  • Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri
  • Birgitte Vind (S) og Tanja Larsson (S), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Anders Thanning, udviklingschef i Kuben Management
  • Claus Bech-Danielsen, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • Jesper Olsen, bestyrelsesformand og tidl. sekretariatschef i Københavns Kommune
  • Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension
  • Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne

Sådanne boliger og boligtyper eksisterer ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Vi står med andre ord over for et stort uløst boligbehov i fremtiden, hvis ikke vi gør noget nu.

Landsdækkende udfordring skal kortlægges
Problematikken gør sig gældende i hele landet. Det fremgår af Kommunerapporten 2020, som Kuben Management har udarbejdet sammen med analysevirksomheden Exometric.

Undersøgelsens svar fra de ældste respondenter – borgere over 67 år – viser, at 42 procent i dag bor i en ejervilla, og tæt på halvdelen af dem søger en lejlighed som næste bolig. Helt konkret søger 32 procent en lejelejlighed, mens 14 procent søger en ejerlejlighed.

Vi ved, at der er store kommunale forskelle, som vi skal tage højde for. Derfor bør alle kommunerne kortlægge den nuværende boligmasse og analysere boligbehovet på sigt. På den måde kan den enkelte kommune planlægge og arbejde for etablering af et passende boligudbud. For ligesom behovene er forskellige, så er løsningerne heller ikke de samme.

Kommunerne bør tage udgangspunkt i behovet og den samlede boligmasse, inden der bare bygges ”kategoriboliger”, såsom ældre-/plejeboliger og seniorbofællesskaber

Anders Thanning, udviklingschef, Kuben Management

Ældre har ikke råd til nybyggeri 
Uret tikker for kommunerne, hvis de vil sikre deres ældre en relevant bolig i fremtiden. Mange aktører har givet deres bud på, hvordan vi løser det voksende boligproblem.

Private investorer bygger i disse år mange boliger, der opfylder behovene hos store grupper af borgere i de enkelte kommuner. En del ældre har imidlertid ikke råd til at leje sig ind i disse boliger.

Det almene boligbyggeri, plejehjemsbyggeri og andelsboligbyggeri er også i betydeligt omfang med til at dække boligbehovene i de enkelte kommuner. Her har de ældre borgere bedre råd til lejeniveauet. 

De ældre kan også til en vis grad blive boede i deres eksisterende boliger. Ved for eksempel at renovere villaer, så de passer til de ældres behov, kan vi løse boligproblematikken langt hen ad vejen.

Denne løsning kan være billigere for de ældre. Mange ældre vil gerne blive boende, hvor de bor nu – i det kvarter, de kender og med venner og naboer omkring sig. Vi skal huske, at vi ikke bare skal få et boligbehov til at gå op på papiret. Vi skal også have livskvaliteten med, når vi tilpasser den bestående boligmasse.

Uret tikker for kommunerne, hvis de vil sikre deres ældre en relevant bolig i fremtiden.

Anders Thanning, udviklingschef, Kuben Management

Den eksisterende boligmasse skal undersøges
Vi er i dag friskere og mere raske i en høj alder, og mange ønsker ikke at bo i en decideret ældrebolig, men blot en bolig tilpasset deres behov. For den enkelte ældre kan det at bo i sit eget hjem betyde meget for følelsen af selvbestemmelse og bidrage til højere livskvalitet.

Beregninger fra Copenhagen Economics viser, at der samfundsmæssigt er milliardbesparelser at hente ved at øge tilgængelighedsstandarden i den eksisterende boligmasse fremfor at bygge nye ældreboliger. Det vil selvfølgelig stille krav til den kommunale service, når flere skal blive boende i egen bolig.

Kommunerne bør derfor tage udgangspunkt i behovet og den samlede boligmasse i kommunen først, inden der bare bygges ”kategoriboliger”, såsom ældre-/plejeboliger og seniorbofællesskaber.

Mange kommuner ønsker at fastholde eksisterende borgere og tiltrække nye. Dette kræver detaljeret viden om, hvilke boligtyper - eje/leje, lejlighed, rækkehus, villa, bofællesskaber og så videre - og størrelser boliger, der efterspørges af borgerne nu og på længere sigt.

På baggrund af data fra en lang række offentlige og semioffentlige kilder kombineret med interviews af tusindvis af borgere over hele landet, kan der udarbejdes dataunderstøttede bosætningsstrategier og prognoser for boligbehov.

Sammen med de kommunaløkonomiske konsekvenser af ovennævnte udviklingsmuligheder, vil kommunerne kunne få beslutningsgrundlag til den politiske dialog og behandling i forbindelse med blandt andet budgetforløb og kommuneplanarbejdet.

Vi skal huske, at vi ikke bare skal få et boligbehov til at gå op på papiret. Vi skal også have livskvaliteten med.

Anders Thanning, udviklingschef, Kuben Management

Svær opgave hård kræver indsats
Et sådant analyse- og planlægningsarbejde vil også kunne anvendes til dialog med og rekruttering af investorer, developere og andre aktører med henblik på at realisere bosætningsstrategien og opfylde boligbehovet.

Kuben Management og Exometric har netop udgivet ’Kommunerapport 2020 – Kampen om borgerne’, som er en overordnet kortlægning af danskernes flyttemønstre, boligbehov og befolkningsudvikling. Målet med rapporten er at bistå kommunerne med at klarlægge og planlægge udviklingen af det bebyggede miljø med udgangspunkt i borgernes ønsker og de markedsmæssige forhold.

Rapporten viser netop, at der ikke findes nogen snuptagsløsninger. Kommunerne bør gennemføre analyser, der tager udgangspunkt i den eksisterende boligmasse, i borgernes behov og ønsker samt i den forventede demografiske udvikling og derefter opstille prognoser for boligbehov samt udarbejde en bosætningsstrategi og boligpolitik.

Boligbehovet fra det stigende antal af ældre kan ikke opfyldes kompetent og optimalt, uden at kommunen ser på den samlede boligforsyning. Der findes imidlertid ikke en ’one size fits all’-model. Kommunerne står over for en svær opgave, som kræver, at de går lokalt til værks og undersøger og analyserer specifikt på boligbehovet i den enkelte kommune.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser