Debat

DI: Kommuner skal bygge fremtidens ældreboliger i samspil med private

Den offentlige sektor skal samarbejde med pensionskasser og private om at bygge de 13.000 plejeboliger, som KL tidligere har vurderet, der er behov for, skriver Dansk Industris branchedirektør, Jakob Scharff. 

Forskningen viser, at vi ikke bare kan læne os tilbage og nøjes med et par plejeboliger hist og her. Det kommer til at kræve investeringer i et hidtil uset omfang, skriver Jakob Scharff.
Forskningen viser, at vi ikke bare kan læne os tilbage og nøjes med et par plejeboliger hist og her. Det kommer til at kræve investeringer i et hidtil uset omfang, skriver Jakob Scharff.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jakob Scharff
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I fremtidens Danmark vil der være flere ældre med flere kroniske sygdomme og behov for yderligere pleje. Samtidig står vores velfærdssamfund i en situation, hvor velstanden stiger og borgernes forventninger til den offentlige pleje ikke altid kan opfyldes.

Senest har Altinget for eksempel dækket den stigende interesse i velfærdsforsikringer hos Trygs kunder.

For at skabe boligløsninger der kommer til at stå i mål med danskernes forventninger og samtidig skabe de plejeboligpladser, der vil være behov for, kræver det, at den offentlige sektor samarbejder med pensionskasser og private på en intelligent måde.

Temadebat

Hvor skal vores ældre bo i fremtiden?

Altinget Ældre giver i en ny temadebat ordet til partier, ældreorganisationer, eksperter og aktører på boligmarkedet, som vil give deres bud på, hvor vores ældre skal bo i fremtiden.

Hvordan får vi bygget flere ældreboliger, og hvordan skal de se ud? Skal vi stille særlige krav til de forskellige boformer - har de forskellige fordele og ulemper?

Og skal vi nødvendigvis bygge nyt, eller kan vi i bæredygtighedens navn renovere en del af de boliger, vi allerede har, så de bedre imødekommer de ældres behov?

Panelet er:

  • Jane Heitmann (V) og Heidi Bank (V), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer
  • Anu Siren, seniorforsker i Vive
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør hos Ældre Sagen
  • Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL - Danmarks Almene Boliger
  • Karina Adsbøl (DF) og Alex Ahrendtsen (DF), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Jesper Brask Fischer, programchef i PFA
  • Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme
  • Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri
  • Birgitte Vind (S) og Tanja Larsson (S), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Anders Thanning, udviklingschef i Kuben Management
  • Claus Bech-Danielsen, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • Jesper Olsen, bestyrelsesformand og tidl. sekretariatschef i Københavns Kommune
  • Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension
  • Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne

Kommuner har droppet ideologisk stilstand
I 2050 vil der være lidt over 620.500 danskere over 80 år. Tæt på en tredobling sammenlignet med i dag.

Tidligere har vi knuget os til forventningen om, at de ældre borgere ville være langt sundere og kunne klare langt flere opgaver selv. Desværre viser forskningen nu, at vi som samfund ikke bare kan læne os tilbage og nøjes med et par plejeboliger hist og her. Det kommer til at kræve investeringer i et hidtil uset omfang.

Disse investeringer kan virke uoverskuelige med tanke på den samfundsøkonomiske regning efter corona, der vil sætte sine spor i de økonomiske prioriteter mange år ud i fremtiden.

En del af løsningen bør derfor være et øget samarbejde med private – eksempelvis med vores stærke pensionssektor og private virksomheder, der står klar til at bidrage med opførelse af friplejeboliger og nye attraktive seniorbofællesskaber.

Tidligere har vi knuget os til forventningen om, at de ældre borgere ville være langt sundere og kunne klare langt flere opgaver selv.

Jakob Scharff
Branchedirektør, Dansk Industri

Kommunerne er de senere år begyndt at løfte blikket fra politiske og ideologiske stråmandsargumenter og begyndt at samarbejde med private om drift og opførsel fra plejeboliger. Fra 2011 til 2020 er antallet af friplejeboliger steget fra beskedne 400 til omkring 1.200 boliger.

Det er en relativ stor stigning, men samlet set udgør friplejeboliger stadig kun omkring fire procent af det samlede plejeboligtilbud til ældre. Vi kan derfor sagtens lade private stå for en del af de op imod 13.000 plejeboliger, som KL tidligere har vurderet, at der er behov for. Med flere friplejehjem kan vi både sikre det nødvendige antal boliger, men også boliger, som ældre ønsker at bo i.

Private skal inviteres indenfor
Seniorbofællesskaber vinder også frem. De første skød frem for knap 30 år siden, men i dag findes seniorbofællesskaber på tværs af landet. Og der er flere private seniorbofællesskaber på vej.

Eksempelvis vil Evia Living med investering fra PFA over de kommende år åbne dørene til 2.600 nye seniorboliger. Konceptet bygger på mere end 20 års erfaring fra England og vil udgøre et alternativ til de borgere, som ikke mener, at det kommunale tilbud er det rette for dem.

Kommunerne er de senere år begyndt at løfte blikket fra politiske og ideologiske stråmandsargumenter.

Jakob Scharff
Branchedirektør, Dansk Industri

Det skaber variation i tilbuddene til de ældre og giver mulighed for at vælge netop det tilbud, som man ønsker. 

Fælles for både friplejehjem og seniorbofællesskaber er, at der i dag findes flere private investorer og virksomheder, som er klar til – og kan – bidrage. Både til at bygge nye boliger og løsninger, men tilsvarende bidrage med alternative tilbud, der lever op til krav og ønsker fra seniorer og ældre. Men det kræver, at private inviteres indenfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00