Vive-forsker: Her er tre nyttige erfaringer fra tidligere frikommuneforsøg

DEBAT: Otte års erfaring fra frikommuneforsøg har vist, at der er særligt tre punkter, som forvaltninger og politikere i de frisatte kommuner skal være opmærksomme på, skriver Ulf Hjelmar. 

Af Ulf Hjelmar
Projektchef ved Vive

Regeringen har lagt op til, at syv kommuner fra 2021 som en del af nærhedsreformen får status som frikommuner og dermed får mulighed for at blive undtaget for statslig regulering og krav om dokumentation på folkeskole-, dagtilbuds- eller ældreområdet.

De syv kommuner er Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Langeland, Middelfart, Rebild og Viborg kommuner.

Det bliver spændende!

De nye frisatte kommuner har store forventninger til de kommende år, og andre kommuner har også en stor interesse i løbende at se, hvad der kommer ud af forsøget, så erfaringerne hurtigt kan blive bredt ud til alle kommuner.

Men hvad kan vi med rimelighed forvente af det nye forsøg?

Vi står på ryggen af otte års erfaringer med frikommuner.

Frikommuneforsøg I løb fra 2012-2015 og Frikommuneforsøg II løber fra 2016 og frem til december 2020, og de sidste evalueringer er netop nu ved at være klar.

Dermed har vi faktisk et godt og unikt grundlag for at se lidt ud i fremtiden og allerede nu ridse nogle opmærksomhedspunkter op, som det er værd at fokusere på, hvis det nye frikommuneforsøg skal blive en succes.

Opmærksomhedspunkt 1: At skabe mere faglig frihed
I regeringens bebudede nærhedsreform er fokus på tillid og et øget professionelt handlerum for ledere og medarbejdere på det lokale niveau.

Som et led i dette får de nye frikommuner i højere grad friheden til selv at vælge de rette faglige løsninger til at opnå de opsatte mål.

Erfaringerne viser, at det er muligt at skabe mere faglig frihed gennem sådanne tiltag. Erfaringerne viser dog også, at med større faglig frihed kommer også et større lokalt ansvar for at levere løsninger, der virker.

To forhold er her særlig vigtige at være opmærksomme på.

Det er vigtigt fra centralt hold i kommunen at give institutionerne tid og plads til at udvikle deres faglige løsninger. Det kræver is i maven fra beslutningstagerne.

På skoleområdet har vi for eksempel set, at eleverne får bedre resultater, hvis skoleledere og medarbejdere får mulighed for gennem en længere periode at udnytte deres større viden om eleverne og lokale forhold i tilrettelæggelsen af undervisningen.

De skoler, der opnår de bedste faglige resultater, er de skoler, hvor ledere i samarbejde med medarbejderne har fokus på fagligheden – og autonomien til at udvikle denne.

Samtidig skal man være opmærksom på, at de medarbejdere som oplever mest faglig frihed og autonomi på arbejdspladsen også er de medarbejdere, som er mest disponeret for stress. Arbejdsmiljøet er et væsentligt fokuspunkt, hvis man vælger at gå ad denne vej.

Opmærksomhedspunkt 2: At skabe mindre administrativt bøvl
De syv frisatte kommuner får en mulighed for at tilrettelægge arbejdsgange, så de skaber mindre administrativt bøvl.

Et helt centralt punkt er her de mange mål, som lokale institutioner skal leve op til. Forhåbningen er, at ved at opstille få og klare mål, så bliver målene i højere grad meningsfulde og retningsgivende for institutionerne samtidig med, at ressourceforbruget i forbindelse med dokumentation og registrering minimeres.

Erfaringerne viser dog her, at det er svært at gøre i praksis.

Skoler, daginstitutioner og andre velfærdsinstitutioner har komplekse opgaver, og det betyder, at der på trods af intentioner om det modsatte ofte styres på mange og detaljerede mål.

Og studier viser også, at hvis man forsøger at viske tavlen ren og lade fagfolk skabe nye meningsfulde mål, så resulterer det typisk i, at omfanget af dokumentationskrav øges.

Fagprofessionelle har forskellige kvalitetskrav, og det fører til forskellige indikatorer på målopfyldelse, som igen leder til forskellige mål og komplekse dokumentationssystemer.

Det er dog muligt at styre efter få mål, og den proces kan frikommunerne hjælpe med at gøre os klogere på.

Særlig vigtigt er det, at topledelsen prioriterer et strategisk arbejde, der kan skabe klarhed over prioriteringerne i organisationen og i denne proces opnår bred opbakning lokalt i institutionerne.

Den klarhed kan være motiverende for såvel ledere som medarbejdere, fordi det skaber en fælles målopfattelse og retning for en institutions arbejde.

Opmærksomhedspunkt 3: At skabe bedre resultater for borgerne
Særlig Frikommuneforsøg II har demonstreret, at man som frikommune kan skabe bedre resultater for borgerne.

Det er bemærkelsesværdigt, at de mest markante resultater er skabt i et tværkommunalt samarbejde og med et tværsektorielt perspektiv.

Frikommuneforsøget omkring 'Én plan' for udsatte borgere i ni nordsjællandske kommuner er et eksempel på dette, og forsøget i tre andre nordsjællandske kommuner omkring et tværkommunalt subakut tilbud er et andet eksempel.

De syv nye frisatte kommuner indgår ikke som udgangspunkt i et tværkommunalt netværkssamarbejde, og de har heller ikke som udgangspunkt et tværsektorielt perspektiv. 

De nye frisatte kommuner træder dermed ind i ukendt terræn, hvor der ikke er klar evidens for resultater.

Forskning peger på, at man i denne type forsøg skal fokusere ligeså meget på processen som på kortsigtede resultater.

Disse forsøg er særligt velegnede til at arbejde med mål, værdier og roller i organisationen. I de nye frisatte kommuner får man muligheden for at fjerne regler og nedbryde vante arbejdsgange og roller, og derudfra kan vokse helt nye måder at bruge de offentlige ressourcer og inddrage borgere på. 

Forrige artikel Venstre: Statsministerens vilde idé er slet ikke så vild igen Venstre: Statsministerens vilde idé er slet ikke så vild igen Næste artikel KL: Frikommuneforsøget kan skabe resultater, hvis vi tør KL: Frikommuneforsøget kan skabe resultater, hvis vi tør
Overvismand: Ny velfærdslov bliver ingen paladsrevolution

Overvismand: Ny velfærdslov bliver ingen paladsrevolution

KØF: Formanden for Det Økonomiske Råd, professor Carl-Johan Dalgaard, forventer ikke, at en kommende velfærdslov vil gøre nogen større forskel for udviklingen af de offentlige udgifter. Men detaljerne kan få konsekvenser lokalt.