1. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Katarina Ammitzbøll svarer Astrid Krag
Katarina Ammitzbøll (K) spørger social- og indenrigsministeren, Astrid Krag, hvilke beregninger ligger til grund for forventningen om, at de kommuner som har et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag for kommune- og kirkeskat, ikke kommer til at holde deres budget
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 83, Spørgsmål 2
Hvilke beregninger ligger til grund for forventningen om, at de kommuner som har et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag for kommune- og kirkeskat, ikke kommer til at holde deres budget og ville have interesse i at ændre deres beslutning til et statsgaranteret udskrivningsgrundlag?
Svar fra tirsdag den 1. december 2020
”Hvilke beregninger ligger til grund for forventningen om, at de kommuner som har et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag for kommune- og kirkeskat, ikke kommer til at holde deres budget og ville have interesse i at ændre deres beslutning til et statsgaranteret udskrivningsgrundlag?” Svar:
Baggrunden for lovforslaget er, at KL rejste sagen i foråret 2020 i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2021. I aftalen om kommunernes økonomi for 2021 indgår det på den baggrund, at regeringen vil søge Folketingets opbakning til, at kommuner der har selvbudgetteret i 2020 får mulighed for at omgøre deres beslutning og vælge at overgå til statsgarantien for 2020 grundet den ekstraordinære situation med covid-19.
Her henvises der til, at covid-19 indebærer en ekstraordinær risiko for, at de selvbudgetterende kommuners forudsætninger og skøn for indkomstskat og kirkeskat for 2020 har været for høje, og at det forventeligt vil medføre et ekstraordinært tab for disse kommuner.
De fire selvbudgetterende kommuner har også skrevet til regeringen om et ønske om at overgå til statsgarantien.
Jeg lægger derfor til grund, at de fire kommuner vil være interesseret i ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det vil dog være frivilligt, om kommunen vil gøre brug af lovforslagets ekstraordinære mulighed for at omgøre valget af selvbudgettering for 2020. Beslutningen træffes af den enkelte kommune.
En efterregulering som følge af selvbudgettering vedr. 2020 vil først skulle opgøres i 2022 på baggrund af det faktiske opgjorte udskrivningsgrundlag og indbyggertal for 2020.
Baggrunden for lovforslaget er, at KL rejste sagen i foråret 2020 i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2021. I aftalen om kommunernes økonomi for 2021 indgår det på den baggrund, at regeringen vil søge Folketingets opbakning til, at kommuner der har selvbudgetteret i 2020 får mulighed for at omgøre deres beslutning og vælge at overgå til statsgarantien for 2020 grundet den ekstraordinære situation med covid-19.
Her henvises der til, at covid-19 indebærer en ekstraordinær risiko for, at de selvbudgetterende kommuners forudsætninger og skøn for indkomstskat og kirkeskat for 2020 har været for høje, og at det forventeligt vil medføre et ekstraordinært tab for disse kommuner.
De fire selvbudgetterende kommuner har også skrevet til regeringen om et ønske om at overgå til statsgarantien.
Jeg lægger derfor til grund, at de fire kommuner vil være interesseret i ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det vil dog være frivilligt, om kommunen vil gøre brug af lovforslagets ekstraordinære mulighed for at omgøre valget af selvbudgettering for 2020. Beslutningen træffes af den enkelte kommune.
En efterregulering som følge af selvbudgettering vedr. 2020 vil først skulle opgøres i 2022 på baggrund af det faktiske opgjorte udskrivningsgrundlag og indbyggertal for 2020.
