1. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Jens Henrik Thulesen Dahl svarer Astrid Krag
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) spørger social- og indenrigsministeren, Astrid Krag, om gennemgang af forskelle og sammenfald, økonomiske udfordringer og løsningsmodeller mellem nuværende udfordringer med selvbudgettering og situationen i 2009 som følge af finanskrisen
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 83, Spørgsmål 4
Kan ministeren i overskuelig form gennemgå forskelle og sammenfald mellem den nuværende situation med udfordringer med selvbudgettering og situationen i 2009 som følge af finanskrisen? Gennemgangen skal både indeholde de økonomiske udfordringer og løsningsmodellerne.
Svar fra tirsdag den 1. december 2020
”Kan ministeren i overskuelig form gennemgå forskelle og sammenfald mellem den nuværende situation med udfordringer med selvbudgettering og situationen i 2009 som følge af finanskrisen? Gennemgangen skal både indeholde de økonomiske udfordringer og løsningsmodellerne.” Svar:
Med covid-19 er der en helt ekstraordinær situation med en global pandemi. Denne situation kan ikke meningsfuldt sammenlignes med finanskrisen. Og det er en situation, som kommunerne ikke kunne være forberedt på.
Kommunerne kan have en forventning om, at der er en konjunkturudvikling, hvor der efter en højkonjunktur kan forventes en recession, dvs. en økonomisk nedgang. Her vil der være forskellige parametre for udviklingen, som kommunerne vil kunne basere deres skøn og risikovurdering på. Kommunerne har derimod ikke haft parametre for den nuværende pandemi at basere deres skøn og risikovurdering på.
I forhold til de økonomiske konsekvenser af valget af selvbudgettering i 2020 har Social- og Indenrigsministeriet ikke et grundlag for at foretage en opgørelse af efterreguleringens forventede størrelse, som efter gældende regler først vil skulle opgøres i 2022 og afregnes i 2023.
KL har rejst problemstillingen i 2020 i forbindelse med økonomiaftalen for 2021. Der er efter ønske fra KL aftalt en løsning, hvor kommunerne ekstraordinært grundet covid-19 får mulighed for i 2020 at overgå til statsgarantien mod at aflevere den gevinst på samlet omkring 300 mio. kr., som kommunerne har budgetteret med ved at vælge selvbudgettering for 2020. Derved undgår disse kommuner midt i den ekstraordinære situation med covid-19 at skulle foretage en økonomisk opbremsning for at forberede sig på et forventet tab, som de ikke kender størrelsen af.
Til forskel forelå grundlaget for at opgøre efterreguleringen vedr. 2009, da der blev aftalt en løsning med KL i 2011, hvor KL rejste sagen i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2012. Efterreguleringen af selvbudgetteringen i 2009 kunne opgøres til, at 19 kommuner samlet set skulle tilbagebetale 1,6 mia. kr. i 2012, og der blev aftalt en løsningsmodel, hvor regeringen skulle søge tilslutning til, at denne efterregulering blev nedjusteret med 300 mio. kr. Samtidig blev der afsat en lånepulje på 300 mio. kr. til fordeling efter ansøgning til kommuner med en ekstraordinær efterregulering sammenholdt med den likviditetsmæssige situation i kommunen.
Det er et fællestræk ved de to situationer, at det i begge tilfælde er KL, der rejser sagen over for regeringen og på vegne af alle kommuner. Tilsvarende er det også KL, der i begge tilfælde har medvirket til fastlæggelsen af løsningsmodellen som led i de årlige økonomiaftaler.
Med covid-19 er der en helt ekstraordinær situation med en global pandemi. Denne situation kan ikke meningsfuldt sammenlignes med finanskrisen. Og det er en situation, som kommunerne ikke kunne være forberedt på.
Kommunerne kan have en forventning om, at der er en konjunkturudvikling, hvor der efter en højkonjunktur kan forventes en recession, dvs. en økonomisk nedgang. Her vil der være forskellige parametre for udviklingen, som kommunerne vil kunne basere deres skøn og risikovurdering på. Kommunerne har derimod ikke haft parametre for den nuværende pandemi at basere deres skøn og risikovurdering på.
I forhold til de økonomiske konsekvenser af valget af selvbudgettering i 2020 har Social- og Indenrigsministeriet ikke et grundlag for at foretage en opgørelse af efterreguleringens forventede størrelse, som efter gældende regler først vil skulle opgøres i 2022 og afregnes i 2023.
KL har rejst problemstillingen i 2020 i forbindelse med økonomiaftalen for 2021. Der er efter ønske fra KL aftalt en løsning, hvor kommunerne ekstraordinært grundet covid-19 får mulighed for i 2020 at overgå til statsgarantien mod at aflevere den gevinst på samlet omkring 300 mio. kr., som kommunerne har budgetteret med ved at vælge selvbudgettering for 2020. Derved undgår disse kommuner midt i den ekstraordinære situation med covid-19 at skulle foretage en økonomisk opbremsning for at forberede sig på et forventet tab, som de ikke kender størrelsen af.
Til forskel forelå grundlaget for at opgøre efterreguleringen vedr. 2009, da der blev aftalt en løsning med KL i 2011, hvor KL rejste sagen i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2012. Efterreguleringen af selvbudgetteringen i 2009 kunne opgøres til, at 19 kommuner samlet set skulle tilbagebetale 1,6 mia. kr. i 2012, og der blev aftalt en løsningsmodel, hvor regeringen skulle søge tilslutning til, at denne efterregulering blev nedjusteret med 300 mio. kr. Samtidig blev der afsat en lånepulje på 300 mio. kr. til fordeling efter ansøgning til kommuner med en ekstraordinær efterregulering sammenholdt med den likviditetsmæssige situation i kommunen.
Det er et fællestræk ved de to situationer, at det i begge tilfælde er KL, der rejser sagen over for regeringen og på vegne af alle kommuner. Tilsvarende er det også KL, der i begge tilfælde har medvirket til fastlæggelsen af løsningsmodellen som led i de årlige økonomiaftaler.
