1. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Jens Henrik Thulesen Dahl svarer Astrid Krag
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) spørger social- og indenrigsministeren, Astrid Krag, om den forventede økonomiske konsekvens for de fire kommuner, som lovforslaget omhandler, såfremt lovforslaget ikke bliver vedtaget
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 83, Spørgsmål 6
Kan ministeren redegøre for den forventede økonomiske konsekvens for de fire kommuner, såfremt lovforslaget ikke bliver vedtaget?
Svar fra tirsdag den 1. december 2020
”Kan ministeren redegøre for den forventede økonomiske konsekvens for de fire kommuner, såfremt lovforslaget ikke bliver vedtaget?” Svar:
Den foreløbige gevinst ved de fire kommuners valg af selvbudgettering for 2020 kan samlet set opgøres til ca. 300 mio. kr. i forhold til valg af statsgaranti. Hvis lovforslaget ikke vedtages, vil de fire kommuner blive afregnet en efterregulering i 2023 som følge af selvbudgettering for 2020.
Størrelsen af en efterregulering af selvbudgetteringen i 2020 vil først blive opgjort i 2022 på baggrund af det faktiske opgjorte udskrivningsgrundlag og befolkningstal.
Social- og Indenrigsministeriet har ikke et grundlag for at foretage en opgørelse af efterreguleringens forventede størrelse. Det er dog forventningen, at den vil betyde et tab, der udgør et større beløb, end det beløb på samlet 300 mio. kr., som de fire kommuner til sammen vil skulle aflevere, hvis de alle efter vedtagelse af lovforslaget vælger ekstraordinært at overgå til statsgarantien for 2020.
Hvis lovforslaget ikke vedtages, vurderes uvisheden om efterreguleringens størrelse at indebære en betydelig økonomisk usikkerhed frem mod 2023 for de fire kommuner.
Ved ekstraordinært at overgå til statsgarantien vil de fire kommuner undgå denne efterregulering i 2023 og således være omfattet af den samme garanti for indtægtsgrundlaget som de øvrige kommuner.
Den foreløbige gevinst ved de fire kommuners valg af selvbudgettering for 2020 kan samlet set opgøres til ca. 300 mio. kr. i forhold til valg af statsgaranti. Hvis lovforslaget ikke vedtages, vil de fire kommuner blive afregnet en efterregulering i 2023 som følge af selvbudgettering for 2020.
Størrelsen af en efterregulering af selvbudgetteringen i 2020 vil først blive opgjort i 2022 på baggrund af det faktiske opgjorte udskrivningsgrundlag og befolkningstal.
Social- og Indenrigsministeriet har ikke et grundlag for at foretage en opgørelse af efterreguleringens forventede størrelse. Det er dog forventningen, at den vil betyde et tab, der udgør et større beløb, end det beløb på samlet 300 mio. kr., som de fire kommuner til sammen vil skulle aflevere, hvis de alle efter vedtagelse af lovforslaget vælger ekstraordinært at overgå til statsgarantien for 2020.
Hvis lovforslaget ikke vedtages, vurderes uvisheden om efterreguleringens størrelse at indebære en betydelig økonomisk usikkerhed frem mod 2023 for de fire kommuner.
Ved ekstraordinært at overgå til statsgarantien vil de fire kommuner undgå denne efterregulering i 2023 og således være omfattet af den samme garanti for indtægtsgrundlaget som de øvrige kommuner.
