Om  
Elisabeth Fogtdal Nøjgaard
Rasmus Prehn

Kulturministeren har udpeget formand for Forfatterskolen

Elisabeth Nøjgaard bliver formand for Forfatterskolen, som hun skal lede i perioden 2020-2023.

Sara Fleckner Vilstrup

Elisabeth Nøjgaard, der er direktør for Karen Blixen Museet, er blevet udnævnt til formand for Forfatterskolen.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

I 2018 blev den tidligere rektor Jeppe Brixvold fyret. Fyringen blev præsenteret samtidig med et klagebrev fra 55 forfattere, som førte til indførelsen af en whistleblower-ordning.

Elisabeth Nøjgaard påtaler i pressemeddelelsen også den skandaleramte Forfatterskole og siger, at skolen har været gennem en turbulent tid.

"Med Ursula Andkjær Olsen som rektor er der skabt det bedste grundlag for, at skolen nu skriver sig ind i fremtiden, så den fortsat kan være en katalysator for nye, vigtige forfatterstemmer, sådan som der er en fornem historik for. Det glæder jeg mig til at være med til at udvikle sammen med rektor, den øvrige bestyrelse og dem, det hele handler om, forfatterne."

Kulturminister Rasmus Prehn (S) mener, at Forfatterskolen bidrager til, at der er et alsidigt og eksperimenterende forfattermiljø i Danmark.

"Jeg tror på, at Elisabeth Nøjgaard med sin ledererfaring fra kulturlivet og forlagsverdenen er den helt rigtige til at sikre skolens fortsatte udvikling, så vi fortsat får uddannet dygtige, originale og nyskabende danske forfattere," siger han ifølge pressemeddelelsen.

Ud over Elisabeth Nøjgaard er der også udpeget en række andre nye medlemmer.

Her er et overblik over alle bestyrelsesmedlemmerne:

Nyudpegede medlemmer (2020–2023)
Peter Stein Larsen, Aalborg Universitet – genudpeget af Danske Rektorer
Tomas Lagermand Lundme – udpeget af Dansk Forfatterforening
Charlotte Jørgensen, Grif Forlag – udpeget af Danske Forlag
Asta Olivia Nordenhof – genudpeget af lærerstaben
• Medlem udpeget af Kulturministeriets rektorer (KUR) (udpeges snarest).

Fortsættende medlemmer
Lars Bukdahl – udpeget af FOFU (Foreningen for Forfatteruddannelse)
Martin Bastkjær - udpeget af FOFU
Anders Gamst Skov – elevrepræsentant.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisabeth Fogtdal Nøjgaard

Direktør, Karen Blixen Museum Rungstedlund, formand, Forfatterskolen, næstformand, Deloitte Fonden
cand.jur. (Københavns Uni. 1990), LL.M (London Uni. 1990)

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

0:000:00