Billedkunstnere: Billedkunsten skaber samfundsværdi hver dag

Af Nis Rømer,
Formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Når Billedkunstens Dag onsdag 14. marts rammer Danmark, sker det med en mangfoldighed af billedkunstaktiviteter over hele landet.

Det er Kompetencecenter for Børn, Unge og Billedkunst, der i samarbejde med Danmarks Billedkunstlærere og andre aktører sætter fokus på alt det fine arbejde, der gøres på skoler, billedskoler, talentskoler, museer, biblioteker, kulturhuse og andre steder, hvor børn og unge hver dag året rundt møder billedkunsten.

Mange af disse steder er underviserne professionelle billedkunstnere, der åbner billedkunstens verden for kommende generationer af billedskabere og –brugere. De gør et vigtigt og værdifuldt arbejde. Både på landets cirka 120 kommunale og private billedskoler og i eksempelvis Statens Kunstfonds Huskunstnerordning, hvor professionelle kunstnere kommer ud til børn og unge i børnehaver, skoler og andre institutioner.

Disse billedkunsttiltag udfylder en væsentlig rolle i et samfund, hvor de næste generationer i stadig højere grad skal leve af evnen til at tænke kritisk, nyt og visuelt. Og hvor den politiske debat dagligt afspejler et stort behov for at etablere fællesskaber på tværs af samfundets sociale, økonomiske og kulturelle skel.

Bør ikke kun være for de mindste
Derfor er det så vigtigt at styrke billedkunsten på børn- og ungeområdet. Som det er i dag, er billedkunstfaget stadig kun et ’småbørnsfag’ med obligatorisk undervisning til femte klassetrin. Billedskoler og billedkunstneriske talentskoler har ingen lovgivning og ingen statsstøtte, i modsætning til hvad der gælder på musikkens område. Og på gymnasier og læreruddannelsen har billedkunstfaget længe været nedprioriteret.

Lad os fejre Billedkunstens Dag 14. marts, men også huske kunstens og kunstnernes værdi til morgendagens, når spotlyset slukkes.

Nis Rømer
Formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Billedkunstlærerne i folkeskolen er en af de faglærergrupper, hvor underviserne har lavest kompetencedækning: Kun 67 procent har taget linjefag i billedkunst. Til sammenligning har 96 procent af de lærere, der underviser i fysik-kemi i folkeskolen, taget linjefag i fysik-kemi på læreruddannelsen.

I gymnasiet var billedkunstfaget obligatorisk i fire årtier, indtil gymnasiereformen i 2007 medførte, at andelen af gymnasieelever, der havde billedkunst, faldt fra ni ud af ti til færre end hver tredje. Og gymnasiereformen i 2016 reducerede billedkunst og andre kunstneriske fag yderligere.

Reformen begrænsede antallet af studieretninger, eller fagpakker, som eleverne kan vælge, og muligheden for, at eleverne kan vælge en udelukkende kunstnerisk studieretning, er bortfaldet.

Det er ikke godt nok. Vores børn fortjener bedre kvalitet i undervisningen, også når det gælder billedkunst.

Plads til forbedring
Folkeskolereformens idéer om ’Åben Skole’ skaber nye muligheder for forpligtende samarbejde mellem skolerne og for eksempel lokale billedskoler, men hele området bør styrkes systematisk og strukturelt.

Og der er mange gode grunde til at opprioritere kunst i uddannelsessystemet. Som hjerneforsker Kjeld Fredens for nylig formulerede det, så er det eksempelvis for længst videnskabeligt veldokumenteret, at kunstneriske aktiviteter giver elever færdigheder, som gør det nemmere for dem at tilegne sig andre former for viden.

“Hvis man tager de kunstneriske fag alvorligt og anerkender den læring, der er forbundet med at tegne eller spille musik, så kunne man opnå meget. Al læring er jo en skabende disciplin, hvor nysgerrighed, undren og opfindsomhed er vigtigt. Og det fremmer de kunstneriske fag,” siger Fredens og forklarer, at kunstneriske fag – som eksempelvis billedkunst – ud over at være et konkret håndværk styrker elevernes forestillingsevner og muligheder for at udtrykke sig og samtidig åbner for en undersøgende tilgang til verden.

Vi elsker billedkunst
Arrangørerne af Billedkunstens Dag regner med endnu større tilslutning til arrangementet i år end sidste år, hvor der blev sat deltagerrekord. Mere end 9.000 børn, billedkunstnere og undervisere i mere end 70 byer landet over samarbejdede på Billedkunstens Dag i 2017 om workshops, kunstprojekter og offentlige kunstudsmykninger. Det var næsten en fordobling i forhold til 2016.

Tallene vidner om den stærke opbakning, billedkunsten har i befolkningen. Billedkunst er således ikke en elitær og verdensfjern størrelse, men et felt, der griber og engagerer rigtig mange danskere, både børn, unge og voksne. Ja, kunstmuseernes besøgstal overstiger rent faktisk publikum til fodboldens superligakampe.

På billedkunstens festdag 14. marts ønsker vi os derfor, at politikerne anerkender den folkelige interesse, billedkunsten har. Og bakker området op. Det er især nødvendigt på børn- og ungeområdet.

Der er brug for lovgrundlag og støtte til landets billedskoler, til det billedkunstneriske talentområde – og behov for en samlet styrkelse af billedkunstundervisningen i hele skoleforløbet. Så billedkunsten langt om længe kan blive ligestillet med musikken, der fylder mere på skoleskemaet, har sin egen lovgivning og modtager væsentlige statstilskud til musikskoler og musikalske talentuddannelser.

Brug billedkunstnere
Når Billedkunstens Dag fejres, skaber det mere opmærksomhed og synlighed om billedkunsten, dens faglighed, bredde og betydning. Og i Billedkunstnernes Forbund er vi selvfølgelig meget optaget af at synliggøre og styrke billedkunstneres faglighed.

Billedkunstnere kan noget særligt. Udover at skabe værker og projekter, der gør os klogere på os selv og vores omverden, har de kunstneriske arbejdsprocesser kvaliteter, der med fordel kan bruges mange andre steder i samfundet end i kunstverdenen. For eksempel skal fremtidens ledere ikke kun kunne tænke i excel-ark. De skal også kunne drive komplicerede udviklingsprocesser med mange ubekendte faktorer – og inddrage medarbejdere, samarbejdspartnere og brugere undervejs. Det kan kunstnere.

Andre samfundssektorer kunne også vinde meget ved at gøre endnu mere brug af kunsten og af kunstneres kompetencer, end de gør i dag: Byudvikling, ingeniørvirksomhed og hele den kreative industri, eksempelvis design- og computerspilsbrancherne, kunne med fordel inddrage kunstnere til at højne kvaliteten af deres processer, produkter og projekter.

Kunst skaber værdi
At kunstneres arbejde er uhyre værdifuldt, også samfundsøkonomisk, glider nogen gange i baggrunden for rituelle mediediskussioner om offentlig kunststøtte og provokerende skandalekunst. Men det er rent faktisk kunstnernes arbejde, der skaber det indhold, som genererer millionindtægter på museer og mange andre steder i den såkaldte oplevelsesøkonomi.

Tænk på de meterlange køer foran kunstmuseer som Louisiana eller Aros, på den solide omsætning i museumsbutikker og restauranter, på hele turismebranchen, der ved hjælp af kunst og kultur tiltrækker betalende gæster til hoteller, services og oplevelser.

Og tænk på alle de formidlere, kunsthistorikere, gallerister, håndværkere og teknikere, der alle på forskellig vis er beskæftigede og henter deres indkomst fra de værker og projekter, kunstnerne skaber.

Samtidig er billedkunstnere selv en lavindkomstgruppe med gennemsnitsindkomster på dagpengeniveau. Vi slås med utidssvarende skatte- og dagpengeregler og en sejlivet forventning hos mange opdragsgivere om, at kunstnere selvfølgelig arbejder gratis, fordi vi brænder for vores kunst. Så derfor: Lad os fejre Billedkunstens Dag 14. marts, men også huske kunstens og kunstnernes værdi til morgendagens, når spotlyset slukkes. Glædelig festdag!