Brancheforening: Kulturpolitikerne glemmer udviklingen af musical-genren

Det vakte stor opmærksomhed, da kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) offentliggjorde, at regeringen vil give 30 millioner kroner til et nyt institut for spil. Også i musical-branchen spidsede vi ører, for selvom der er langt fra computerspil til musical, deler genrerne en række fællestræk: 

For det første har musicalen en bred målgruppe, for det andet tjener den mange penge selv og for det tredje er genren underprioriteret politisk i forhold til, hvor populær den er. 

Konsekvensen ved det sidste forhold er, at den danske musical lever på markedsvilkår, og det begrænser udviklingen af musical som scenekunstform i Danmark. De kommercielle interesser vægtes ofte før de kunstneriske, og få producenter tør satse på nye opsætninger og formater. 

Det er statens opgave at udvikle dansk musical

Dansk musical har et uforløst potentiale som scenekunstform. Men det må være statens opgave at tage ansvar for udviklingen, ligesom den gør ved andre scenekunstformer. Det er ikke de store private producenters ansvar at udvikle genren i Danmark. 

Det fremgår af det seneste regeringsgrundlag, at man vil reformere forældet lovgivning og rydde op i tilsandede strukturer. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har ved senere lejligheder understreget, at man vil gøre op med ulogiske støttesystemer. 

Musicalen i Danmark har altså ikke bare et uforløst kunstnerisk potentiale, men også et uforløst økonomisk potentiale

Mikal Korsgaard Larsen
Bestyrelsesleder, Dansk Musical

Dansk musical er en af de scenekunstformer, der sælger flest billetter, men modtager samtidig færrest midler i støtte. Det står i stor kontrast til eksempelvis støttesystemet for film, hvor man har en markedsordning, der vurderer støtte alene på baggrund af billetsalg. 

Derudover findes der ikke støttekategorier, som passer til og tilgodeser musicals. For at opnå støtte skal musicalen forklares i skabeloner og presses ned i kategorier, den ikke er lavet til. Således har dansk musical de samme vilkår for støtte, som spilindustrien havde, inden det nye institut for spil blev annonceret. 

Hvis kulturministeren vil stå ved sine ord om at gøre op med ulogiske strukturer, så er det her et eksempel på en opgave, der burde ligge øverst på ministerens skrivebord. 

Et uforløst, økonomisk potentiale

Tilbage i maj måned fik Danmark sin første kulturpolitiske redegørelse siden 1997. Efter at have set redegørelsens tal, konkluderede kulturministeren, at kulturen er en god forretning for Danmark, og at vi fremover bør se på kulturen i det lys. 

Musicalen er allerede en god forretning for Danmark. Den sælger billetter og skaber arbejdspladser. Men et drømmescenarie vil være, hvis vi kan udvikle musicalen i herhjemme til en grad, hvor den skaber nye opsætninger og formater, der kan eksporteres til udlandet, ligesom eksempelvis nordic noir og dogmefilmene. 

Musicalen i Danmark har altså ikke bare et uforløst kunstnerisk potentiale, men også et uforløst økonomisk potentiale. 

Potentialerne kan dog ikke indfries, så længe musicalen ikke har mulighed for at udvikle sig. Hvis der skal skabes en selvstændig tradition for musicals herhjemme, skal genren kunne fungere på andet end markedsvilkår. 

De danske kulturpolitikere bør derfor tage musicalen alvorligt som scenekunstform, hvis ikke ansvaret for genrens udvikling skal efterlades hos de private producenter.