Dansk Journalistforbund: Vi må sikre ordenlige arbejdsforhold på medieområdet

I de her år oplever dansk film- og tv-produktion et sandt boom, blandt andet fordi de udenlandske streamingudbydere har fået øjnene op for, hvor stærke produktioner vi laver herhjemme.

Men arbejdsvilkårene for de ansatte på produktionerne er mildest talt ikke en del af succeshistorien. Det, som nogle producenter kalder en guldalder for dansk indhold, er ikke nødvendigvis særligt gyldent for dem, der omsætter den gode idé til levende billeder. I alt for mange tilfælde tværtimod.

Kædeansvar på medieområdet
I august underskrev flere hundrede ansatte og freelancere inden for film- og tv-branchen et protestbrev, der beskrev et grænseløst arbejdsliv, mangelfuld sikkerhed, højt konfliktniveau og en brutal kultur på deres arbejdspladser.

På produktionerne ansættes man som hovedregel i tidsbegrænsede perioder eller hyres som freelancer til enkeltopgaver, og man forventes at arbejde solen sort i den korte periode. 

Tine Johansen
Formand, Dansk Journalistforbund

Problemet med dårligt arbejdsmiljø i produktionsbranchen er ikke nyt. På produktionerne ansættes man som hovedregel i tidsbegrænsede perioder eller hyres som freelancer til enkeltopgaver, og man forventes at arbejde solen sort i den korte periode. Ferie, efteruddannelse, barsel og den slags må afvikles mellem ansættelser. Ens visitkort er rulleteksterne fra den seneste produktion, og derfor er det uendelig svært for den enkelte at sætte foden ned over for urimelige vilkår.

Det nye er, at vi sammen kan gøre noget ved det urimelige arbejdsmiljø i branchen. Ved de forhåbentlig snarlige forhandlinger om en ny medieaftale foreslår Dansk Journalistforbund, at der indføres et ’kædeansvar’ på medieområdet, sådan som vi kender det fra for eksempel byggeriets område: For at modtage offentlig støtte skal man garantere overenskomstmæssige vilkår for medarbejderne.

Udgangspunktet må være, at når det offentlige sender demokratistøtte efter medieindhold, så skal de ansatte have ordentlige vilkår.

Der er så hårdt brug for at finde modeller til at sikre de mange danskere – også uden for film- og tv-branchen – der ikke har en klassisk fastansættelse, men derimod et arbejdsliv med mange korttidskontrakter og måske lidt freelancearbejde eller selvstændig virksomhed oveni. Her kan den nye medieaftale vise vej.

Afgift på streaming og digital annonceomsætning
Medieforhandlingerne er også en god anledning til at sikre, at medierne dækker hele Danmark. Frygten for flere nyhedsørkener er reel: De lokale medier er økonomisk nødstedte på grund af nedgang i både annonceindtægter og betalende brugere.

Det betyder, at der findes områder i Danmark, hvor der ikke er nogen systematisk dækning af, hvad der sker henne på rådhuset, og hvor der ikke er medier til at kigge lokalpolitikere efter i kortene. Derfor er det selvfølgelig højt på dagsordenen at understøtte de lokale medier – både "de gamle" og "de nye", typisk digitale og hyperlokale, som skyder op som et værn mod nyhedsørkenerne.

Krisen hos de lokale medier skyldes primært, at fire ud af ti annoncekroner er flyttet fra de etablerede medier til sociale platforme, som altså "tapper" det danske mediemarked uden at betale tilbage til kredsløbet.

Derfor vil det være helt oplagt at tænke ind i den nye medieaftale, hvordan vi kan få techvirksomhederne til at bidrage til dansk medieproduktion. Vi foreslår en streamingafgift og en afgift på digital annonceomsætning, som kan være med til at finansiere de medier, som er så vigtige for demokratiet og sammenhængskraften.

En anden grund til krisen er, at det er dyrt for det enkelte medie at udvikle nye tekniske løsninger og formater for at nå brugerne der, hvor de er. Et fælles mediernes innovationscenter eller andre tiltag, der kan understøtte nytænkning og udvikling, står også på Dansk Journalistforbunds ønskeliste.