Debat

Enhedslisten: En streamingafgift skal støtte dansk indhold

Seks ud af syv kroner anvendt på digitale annoncer ender i skattely i udlandet, hvor de ikke bidrager til dansk indhold. Det samme gælder de store streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic, Disney+ og Amazon Prime, skriver Søren Søndergaard.
Seks ud af syv kroner anvendt på digitale annoncer ender i skattely i udlandet, hvor de ikke bidrager til dansk indhold. Det samme gælder de store streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic, Disney+ og Amazon Prime, skriver Søren Søndergaard. Foto: Danish Siddiqui/Reuters/Ritzau Scanpix
Søren Bo Søndergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

 Hvis man skal opsummere Enhedslistens ønsker til den kommende medieaftale i en sætning, så lyder den i al sin enkelhed: Der skal være et alternativ!

For det er det, der er på spil. Med milliarder i ryggen buldrer de multinationale tech-, medie- og streaminggiganter derudaf. Det betyder ikke bare, at de kan fylde markedet med et enormt udbud. Det betyder også, at de trækker penge ud af de kulturelle- og mediemæssige tilbud i Danmark, som hidtil har eksisteret.

Seks ud af syv kroner anvendt på digitale annoncer ender i skattely i udlandet, hvor de ikke bidrager til dansk indhold. Det samme gælder de store streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic, Disney+ og Amazon Prime.

Med milliarder i ryggen buldrer de multinationale tech-, medie- og streaminggiganter derudaf.

Søren Søndergaard (EL), mediepolitisk ordfører

Omvendt falder finansieringen fra de klassiske tv-distributører. Flere og flere, især unge, får deres informationer fra sociale medier, som dygtigt bruger hemmelige algoritmer til at holde brugerne inde i deres snævre univers for at få flest mulige annonceindtægter til deres udenlandske ejere.

Det handler om at tjene penge
Der er ikke noget galt med hverken Netflix, YouTube eller de andre platforme. I hvert fald ikke i sig selv. Men der er et problem, hvis de bliver totalt dominerende på det danske marked. For man skal ikke have nogen illusioner: De er her ikke for den danske befolknings skyld. De er her alene for at tjene penge.

Det fik vi en lille forsmag på, da YouTube i sommeren 2020 lukkede ned for al dansk musik i en konflikt med de danske rettighedshavere. Og selv når de laver film og tv i Danmark - på dansk og med danske skuespillere – så er målgruppen ikke originalt indhold til den danske befolkning, men indhold orienteret mod et internationalt publikum.

Der er en grund til at Netflix-dramaet ”The Rain” ikke hed ”Regnen”. Og omvendt at DR-dramaet ”Borgen” ikke hed ”The Castle”.

Hvis vi ønsker at understøtte disse alternativer – hvis vi ønsker at styrke public service i en bred forstand – så kræver det penge. Mange penge.

Søren Søndergaard (EL), mediepolitisk ordfører

Danske alternativer
De multinationale giganter skal nok klare sig. Værre er det for de medier og producenter, som først og fremmest ønsker at levere originalt dansk indhold til det danske sprogområde. De er under pres. Hvis ikke vi aktivt beslutter, at der skal skabes de økonomiske rammer til, at der forsat kan være stærke alternativer til de internationale giganter.

Det handler om vores fælles public service-kanaler, først og fremmest DR og TV2. Det handler om de private publicistiske medier - både landsdækkende, men ikke mindst regionale og lokale. Det handler om producenter af film og tv. Og det handler om den underskov af indholdsproducenter af alt fra podcasts til lokalradioer.

Hvis vi ønsker at understøtte disse alternativer – hvis vi ønsker at styrke public service i en bred forstand – så kræver det penge. Mange penge.

Afgifter på streaming og digitale annoncer
Desværre går det i den modsatte retning. Hvis man sammenligner den samlede bevilling på medieområdet i 2019 - hvor forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale og Enhedslisten slog fast, at dansk public service skulle styrkes – med regeringens planlagte bevilling i 2023, er der et fald på 150 millioner kroner. Det burde jo være stik modsat.

Ny debatserie: Hvad skal et nyt medieforlig opnå?

Hvordan skal den nye mediepolitik udformes? Det har Altinget Kultur i denne debatserie spurgt en række af mediepolitikkens aktører om.

Kort sagt har vi bedt aktørerne om at forholde sig til følgende spørgsmål:  

Hvad er vigtigst at få med i et nyt medieforlig? 

Hvordan forholder et nyt medieforlig sig til en virkelighed, hvor risikoen for nyhedsørkener vokser, og hvor sociale medier udgør en konkurrent på både indtjening og opmærksomhed?

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du meget velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Pernille Tørslev på pnt@altinget.dk eller til Altingets debatredaktion på debat@altinget.dk.

Og det vil være fuldt ud muligt, hvis de multinationale giganter bare bidrog en smule i forhold til den indtjening, de har i Danmark. For eksempel gennem en streamingafgift, som målrettet går til at understøtte film og tv, dokumentarprogrammer og uddannelse af den arbejdskraft inden for branchen, som der er så hårdt brug for.

Og for eksempel ved en afgift på digitale annoncer, som forhindrer, at indtægten ved disse ikke bare forsvinder til udlandet. Og hvis man dertil ændrer den flade medieskat, hvor millionæren betaler præcis det samme som kassemedarbejderen, til en progressiv medieskat - så vil det være muligt at skaffe mange hundrede millioner yderligere til originalt dansk indhold.

I de kommende medieforhandlinger vil der være et hav af større og mindre emner oppe og vende. Fra Enhedslistens side er vi leveringsdygtige i et mindre ocean.

Men når forhandlinger er overstået og regnebrættet skal gøres op, så er der én ting, som er afgørende. Er det lykkede at skabe bedre muligheder for originalt dansk indhold som alternativ til de multinationale giganters udbud. Hvis svaret et ja, så er Enhedslisten med. For der skal være et alternativ!

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion