Fire organisationer får særlig millionstøtte med medieaftalen: “Politikerne agerer smagsdommere”

Flere aktører problematiserer nu, at partierne bag medieforliget selv har udvalgt fire organisationer, der skal modtage millioner i mediestøtte. Politikerne har ikke uddelt støttekronerne efter objektive kriterier og glemmer armslængdeprincippet, lyder kritikken.

Placeholder image
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede 21. maj det nye medieforlig med titlen "Den demokratiske samtale skal styrkes" Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

6,5 millioner til et lille gravermedie, der blandt andet skriver om migrantarbejderes og oprindelige folks vilkår i andre lande. Og lige så mange millioner til et medie, der faktatjekker påstande i den offentlige debat.

Danwatch og TjekDet er blandt de fire medievirksomheder, der er blevet politisk udvalgt til at modtage særlig mediestøtte i det nye medieforlig.

Og det er et problem, at politikerne på den måde fordeler penge direkte til bestemte virksomheder i stedet for at opstille kriterier for, hvad pengene skal gå til og lade embedsfolk om at finde de rette modtagere.

Sådan lyder kritikken fra blandt andre Jesper Olsen, formand for Transparency International, som mener, det er et strukturelt problem, at mediestøtte tildeles politisk.

”Civilsamfundet bliver sårbart, når ens bevillinger hele tiden er afhængigt af, at man skal gøre sine hoser grønne hos den til enhver tid siddende regering. For af og til er det også civilsamfundets opgave at kritisere regeringen,” siger han.

Læs også

Ansvarshavende chefredaktør hos Jysk Fynske Medier, Peter Orry, er enig.

Politikerne deler direkte penge ud til noget, de godt kan lide. To private medier, TjekDet og Danwatch, får hver lidt over seks millioner. Det tror jeg ikke, vi har set før,” siger han og tilføjer:

“Det kan ikke være politikernes opgave. Det må være abonnenterne, der bedømmer os. Det er dem, vi laver vores indhold for.”

Jeg synes, at staten på læner sig ind over produktionen af journalistikken nu. I stadigt tiltagende grad agerer politikerne smagsdommere for, hvad de godt kan lide og ikke kan lide.

Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør, Jysk Fynske Medier

I aftalen lyder det, at medierne DanWatch og TjekDet hver får 6,5 millioner kroner årligt. Derudover er der årligt tildelt fem millioner kroner til et nyt center for lokal graverjournalistik på DMJX. Og så får foreningen Digitalt Ansvar tildelt tre millioner kroner årligt. 

Smagsdommerne på Christiansborg

Socialdemokratiets medieordfører, Kasper Sand Kjær, ser ikke noget problematisk i, at man politisk har udvalgt fire organisationer til at modtage mediestøtte.

“Der er tale om nogen, der laver et stykke arbejde, som ikke kan overleve på markedsvilkår. Deres arbejde er unikt, og det har vi valgt, at vi politisk gerne vil støtte,” siger han.

Dén udmelding er netop kernen af problemet, mener Transparency International.

”Dér giver Kasper Sand Kjær jo det bedste argument for, at jeg har ret. Her har du en politiker, der synes, en given organisation tjener et godt formål. Men politikere bør sætte rammer og regler. Og så er der nogle andre, der uafhængigt bør administrere de rammer,” siger formand Jesper Olsen.

At man politisk tildeler særlig støtte i medieforliget skaber fuldstændig den samme problematik som med satspuljen.

Bent Greve, professor i offentlig administration

Peter Orry mener, at politikerne har glemt armslængdeprincippet.

Jeg synes, at staten læner sig ind over produktionen af journalistikken nu. I stadigt tiltagende grad agerer politikerne smagsdommere for, hvad de godt kan lide og ikke kan lide,” siger han.

Ekspert: Minder om problematikken med satspuljen 

Diskussionen om politikernes hang til at uddele støttepenge direkte til konkrete modtagere er ikke ny. Den har blandt andet været oppe i forbindelse med den såkaldte satspulje, hvor partierne indtil for nylig hvert år fordelte i omegnen af 800 millioner kroner til organisationer på social-, sundheds- og ældreområdet.

Socialdemokratiet gjorde selv op med modellen, fordi de havde "et ønske om, at organisationer, som tidligere er hoppet fra tue til tue og ikke aner, hvad de har at gøre med økonomisk, nu kan planlægge længere ud i fremtiden,” som daværende socialordfører for S, Pernille Rosenkrantz-Theil, formulerede det til Altinget.

Men den socialdemokratiske medieordfører, Kasper Sand Kjær, mener ikke man kan sammenligne satspuljen med elementerne fra medieforliget. 

Det har tidligere været problematiseret at give penge til konkrete projekter, eksempelvis med satspuljen. Skal det forstås som om, at det nu igen er en god idé at give penge til konkrete projekter?  

“Nej, det er en skør sammenligning. Der er god grund til, at vi har afskaffet satspuljen. Den måde at fordele penge på og understøtte en social indsats på forskellige måder i samfundet, var ikke hensigtsmæssig. Her er der jo ikke tale om projektbevillinger.” 

Der står bare i aftalen, at bevillingen til DanWatch øremærkes som et projekttilskud? 

“Ja, det er rigtigt nok.” 

Og det er stadig helt skørt at sammenligne med satspuljen? 

“Ja, det synes jeg ikke giver mening,” siger Kasper Sand Kjær. 

Det synes Bent Greve, professor i offentlig administration ved RUC, dog sagtens man kan. 

“At man politisk tildeler særlig støtte i medieforliget skaber fuldstændig den samme problematik som med satspuljen,” siger han.

Den bedste idé er, at man har en uafhængig armslængde. Men nogle gange står man i en konkret situation, hvor noget lukker eller ikke kan fortsætte, hvis ikke man gør noget. Og så gør man noget.  

Søren Søndergaard, medieordfører, Enhedslisten

Man fandt ud af, at satspuljen var en dårlig idé, fordi Folketingets ordførere blev rendt på dørene af organisationer, der brugte den vej til at få en bevilling igennem, forklarer Bent Greve.

“Det betyder i virkeligheden, at man risikerer ikke at få et forberedt scenarie for, hvordan man bruger pengene bedst til de formål, man vil opnå,” siger han. 

Enhedslisten: Vi er kommet for tæt på

Bag medieforliget står blandt andre Enhedslisten. Partiets medieordfører, Søren Søndergaard, er dog ikke selv tilfreds med måden, de fire organisationer har fået tildelt kroner og ører på.

“Jeg synes, den bedste idé er, at man har en uafhængig armslængde. Men nogle gange står man i en konkret situation, hvor noget lukker eller ikke kan fortsætte, hvis ikke man gør noget. Og så gør man noget,” siger han.

Søndergaard understreger, at udvælgelsen udelukkende er en politisk beslutning.

“Vi synes, det er vigtigt med faktatjek på grund af fake news. Vi synes, det er vigtigt med international journalistisk afdækning af, hvad der foregår i samfundet,” siger han.

Og det er jo nogle fine mål. Men spørgsmålet er, om I kommer for tæt på, når I udvælger de fire, der skal løse opgaven?

“Jamen, det synes jeg da. Det er klart, at den ideelle model er en decideret pulje, så man kan få armslængden med,” siger han.

Læs om alle hovedpunkterne i medieaftalen her. 

Omtalte personer

Jesper Olsen

Formand, Transparency International Danmark, bestyrelsesformand, Klostergården i København, bestyrelsesmedlem, Alzheimerforeningen
cand.jur.

Peter Orry

Ansvarshavende chefredaktør og direktionsmedlem, Jysk Fynske Medier, forhandlingsudvalgsformand, Danske Mediers Arbejdsgiverforening
journalist (DJMX 1985), master i redaktionel ledelse (SDU 2008)

Kasper Sand Kjær

MF (S), udlændinge- og integrationsordfører, medieordfører, formand, Uddannelses- og forskningsudvalget, formand, Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD)
Bachelor i uddannelsesvidenskab (DPU, Aarhus Uni.)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser