Kulturen kan være med til at løse vores største problemer: Det skal politikerne huske efter valget

I en tid med krig i Europa, bør politikerne derfor ikke blot prioritere forsvarsbudgetterne, men også kulturbudgetterne.

Her kan de lade sig inspirere af den italienske premierminister, Matteo Renzi, der i 2015 også udtalte, at for hver eneste euro, der investeres i sikkerhed, skal der også investeres en euro i kultur. Herhjemme har Alternativets Franciska Rosenkilde argumenteret for det samme synspunkt.

For det andet befinder vi os i en klimakrise, der blev meget tydelig i sommers, hvor ældgamle ”Hungersteine” med advarslen, ”Hvis du ser mig, græd,” dukkede op i Elben, der var en af Europas mange udtørrede floder.

Den tidligere radikale kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har argumenteret for, at kultur kan bidrage til den grønne omstilling, da kunst- og kulturoplevelser i nærområderne kan erstatte CO2 belastningerne.

Kulturlivets største klimaaftryk er i dag transport af publikum, og de danske orkestre og ensembler arbejder allerede sammen med Bæredygtig Scenekunst for at finde løsninger på, hvordan vi kan gøre det nemmere for publikum at transportere sig på mere bæredygtige måder.

Derudover er det værd at bemærke, at et samlet dansk kulturliv – med 60 millioner årlige besøgende – er i dialog med mange mennesker og dermed har mulighed for at påvirke en stor del af befolkningens tilgang til den grønne omstilling.

Endelig er landets kulturinstitutioner i gang med en grøn omstilling af bygninger og produktioner, hvor de danske orkestre, sammen med alle nordiske kollegaer, for nylig har underskrevet en hensigtserklæring om at arbejde mere bæredygtigt.

For det tredje befinder vi os i en mistrivselskrise, hvor næsten halvdelen af vores unge mistrives i en eller anden grad. Radikale præsenterede i sidste uge et kulturpolitisk program, hvor kulturen gøres til en del af løsningen på mistrivselskrisen. Og det giver god mening, og det har vi allerede flere gode eksempler på.

Svært syge børn får det bedre af at møde levende musik i en hverdag fuld af undersøgelser, behandlinger og rutiner på et hospital

Asbjørn Keiding
Direktør, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner

I 2016 vedtog et bredt flertal i Folketinget en forsøgsordning ”Kultur på recept”, hvor man ordinerede kultur på recept til danskere, der led af let til moderat stress, angst eller depression.

I 2020 konkluderede en stor evaluering, at otte ud af ti borgere havde opnået bedre trivsel. Kulturlivet har således allerede vist, at kunst og kultur kan gøre en afgørende forskel i forhold til mistrivsel.

MusikBeriget er et andet eksempel på, hvordan musikken skaber et frirum for blandt andet hospitalsindlagte familier.

Projektet viser, at svært syge børn får det bedre af at møde levende musik i en hverdag fuld af undersøgelser, behandlinger og rutiner på et hospital. Musikken er her en meget tydelig ventil for de mange følelser, der ellers ikke er plads til i hverdagen som indlagt.

Der er derfor mange grunde til at tænke kultur ind i andre politikområder. I kommunerne har man siden strukturreformen i 2007 i stigende grad gjort netop dette.

Ifølge KL’s undersøgelse ”Virker det?” fra 2017 svarer ni ud af ti kommuner således, at de i dag bruger kultur som løftestang til at løse udfordringer, der traditionelt ligger under andre ressortområder.

Mit håb er, at politikerne på Slotsholmen på samme måde vil tænke kulturen ind som en del af løsningen på samfundets store udfordringer efter et valg.