Kulturminister om finanslov: Til næste år har vi en bedre løsning

FINANSLOV: Regeringen fortsætter grønthøsterbesparelserne på kulturområdet i sit udspil til finansloven. Derudover er udspillet blottet for kulturpolitik, erkender kulturminister Mette Bock (LA), der maner til tålmodighed.

Foto: /ritzau/Mads Nissen
Peter Pagh-Schlegel

Det er de færreste fra kulturbranchen, der for alvor kommer op af stolen efter at have læst regeringens forslag til finanslov for 2018.

Til næste år har vi forhåbentligt et større grundlag for at kunne foretage nogle skarpere prioriteringer.

Mette Bock (LA), Kulturminister

Forrige år gennemførte Venstre-regeringen et såkaldt omprioriteringsbidrag, hvor stort set alle kulturministeriets driftsområder blev besparet med to procent over fire år.

Denne grønthøsterbesparelse ser ud til at fortsætte ufortrødent med regeringens nye udspil, der derudover er blottet for egentlig kulturpolitik.

”I dette års finanslovsudspil er kulturbudgettet mindre end sidste år. Derudover sker der ikke ret meget på finansloven, hvad angår kulturen,” siger kulturminister Mette Bock (LA).

Bock: Arbejder på en bedre løsning
Hun anerkender, at det ikke er en optimal løsning, men maner til tålmodighed.

”Der findes så absolut en bedre løsning, og det er den, jeg vil arbejde videre på den kommende tid. Men når vi skal lave større indgreb, er det vigtigt at finde ud af, hvad vi vil gøre, og hvorfor vi vil gøre det, før vi kan overveje, hvilke ressourcer der skal afsættes til det. Så det er sådan set helt bevidst, at der ikke sker store ændringer i år,” siger Mette Bock.

I marts fremlagde ministeren en reformplan, hvor der blandt andet blev lagt op til en modernisering af statstilskuddene på scenekunst- og museumsområdet. Sidstnævnte er i øjeblikket i hænderne på to arbejdsgrupper, mens diskussionen og forhandlingerne gemmes til foråret.

”Vi forventer at blive klogere på disse områder inden for det næste halve år. Det kræver, at vi tager nogle grundlæggende diskussioner, som tager tid. Så kan det godt være, at I er utålmodige, men hvis man haster afsted, er jeg ikke sikker på, at man får flyttet ret meget,” siger hun.

Flere kulturpenge i 2019?
Mette Bock åbner desuden op for, at finanslovsudspillet til næste år kan indeholde positive prioriteringer til fordel for kulturministeriets driftsområder.

”Lige nu påvirker omprioriteringsbidraget kulturbudgettet negativt. Men uden at kunne love noget, så kunne man forestille sig, at det næste år ville påvirke kulturområdet positivt,” siger hun.

Det har jeg svært ved at forstå. Hvordan kan en besparelse på to procent på hele kulturområdet give flere penge i det store kulturregnskab?

”Til næste år har vi forhåbentligt et større grundlag for at kunne foretage nogle skarpere prioriteringer. De prioriteringer kan både ske inden for kulturområdet, men også mellem forskellige områder,” lyder det fra kulturministeren.

Håber du ligefrem på, at der kan komme flere penge til kulturen i 2019?

”Det kan jeg jo ikke sige noget om endnu. Hvis de samlede ressourcer til kulturen skal øges, skal vi vide, hvorfor vi gør det,” siger Mette Bock.

Mindre passiv støtte
Kulturministeren efterspørger derudover en drøftelse af, hvordan vi som samfund betragter udbyttet af statslig kulturstøtte.

”Vi skal turde gentænke relationen mellem statslige kulturinvesteringer, kommunale indsatser og privat funding. Hele den måde at betragte den statslige kulturstøtte på vil jeg gerne have en gennemgående drøftelse af,” siger Mette Bock.

Vil du gerne have, at kommuner og private fonde overtager en større del af investeringerne i kultur?

”Det vil jeg slet ikke konkludere på. Men jeg synes, vi har tænkt kulturstøtten lidt for passivt. Vi kan helt sikkert lære af kommunerne, som i høj grad tænker kulturinvesteringer som et middel til at skabe økonomi, turisme og arbejdspladser. I stedet for at se kulturstøtte som flødeskum, der kommer, når alle andre opgaver er løst, synes jeg, man i langt højere grad skal betragte det som investeringer, der kan skabe udvikling,” siger hun.

Små gaver til mindre initiativer
I regeringens finanslovsudspil er der afsat cirka 200 millioner kroner til en række mindre initiativer, hvor en række udvalgte kulturinstitutioner kan se frem til flere penge.

Her ønsker regeringen blandt andet at give et årligt tilskud på 1,5 millioner kroner til en ny filial af Statens Museum for Kunst, mens det årlige driftstilskud til Kattegatcentret i Grenå forhøjes med to milioner kroner.

Det er regeringens tre partier, der hver har haft muligheden for at placere 100 milioner kroner til særlige støtteværdige initiativer. Liberal Alliance har modsat Venstre og Konservative valgt at øremærke de 100 millioner til skattelettelser.

Dokumentation

Grønthøster-besparelsen 2016

Til finansloven fra 2016 præsenterede Venstre-regeringen et omprioriteringsbidrag, hvor kulturministeriets budget blev beskåret med 600 millioner over en fireårig periode.

Besparelserne foregik efter den såkaldte grønthøster-metode, hvor både teatre, museer, folkehøjskoler, biblioteker, landsdelsorkestrer og de kunstneriske uddannelser blev berørt. Filmstøtten, kunststøtten og mediestøtten var undtaget.

Forslag til finanslov 2018

Regeringens forslag til finanslov, der blev præsenteret torsdag, ændrer ikke på omprioriteringsbidraget, hvorfor hovedparten af kulturinstitutionerne fortsat kan se frem til færre penge end sidste år.

Udspillet afsætter dog en række årlige tilskud til mindre initiativer de kommende fire år. Blandt andre får Statens Museum for Kunst 1,5 millioner til oprettelse og drift af en ny filial i Doverodde, mens Kattegatcentret i Grenå får forhøjes sit årlige driftstilskud med 2 millioner.

Du kan læse mere om finanslovsforslaget her.

Reformer i fremtiden

Kulturminister Mette Bock (LA) siger, at hun har ambitioner om at reformere tilskudsordningen til blandt andet museer og scenekunst inden for det næste år.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)