Tv for døve vil gå i sort efter finanslov

KNAST: Regeringens finanslovsforslag vil medføre øjeblikkelig konkurs for Døvefilm – og farvel til original-tv på tegnsprog for 4.000 hørehæmmede. Dårlig prioritering, siger Dansk Folkeparti.

Studieværterne Maja Toft og Olivia Thyge Egeber kommer nok til at se sig om efter et andet job, hvis regeringens finanslovsforslag gennemføres. 21 medarbejdere på Døvefilm producerer ca. 35 timers tv om året.<br>
Studieværterne Maja Toft og Olivia Thyge Egeber kommer nok til at se sig om efter et andet job, hvis regeringens finanslovsforslag gennemføres. 21 medarbejdere på Døvefilm producerer ca. 35 timers tv om året.
Foto: Døvefilm
Søren Elkrog Friis

Hvis regeringens finanslovsforslag gennemføres, vil det medføre øjeblikkelig konkurs for den selvejende institution Døvefilm, som producerer film og tv på tegnsprog.

Det oplyser Mette Bergqvist, der er institutionsleder på Døvefilm.

"For os som institution er det fatalt, og for døve seere i målgruppen er det katastrofalt, udemokratisk og diskriminerende," siger hun.

4.000 har tegnsprog som modersmål
Døvefilm har eksisteret siden 1963 og modtog i år 7,2 millioner kroner i tilskud over finansloven. Den eneste indtægt herudover kommer fra DR, som betaler 2,1 millioner kroner for at vise Døvefilms programmer på DR2.

Regeringen må stå bag det diskriminationsforbud, de har på vej, og få Døvefilm tilbage på finansloven.

Lars Knudsen
Landsformand, Danske Døves Landsformand

For de penge producerer 21 medarbejdere cirka 35 timers film og tv årligt, som til forskel fra tegnsprogstolket tv er originalt og målrettet de 4.000 danskere, som er født som døve og derfor har tegnsprog som modersmål.

Danske Døves Landsforbund raser over regeringens beslutning om at lukke ned for Døvefilm.

"Vi er rystet over, at døve og døvblinde skal fratages muligheden for informationer om samfundet på deres modersmål, dansk tegnsprog, hvis Døvefilm nedlægges. Det er beskæmmende, at handicappede ekskluderes fra samfundet for at finansiere skattelettelser og billigere biler. Regeringen må stå bag det diskriminationsforbud, de har på vej, og få Døvefilm tilbage på finansloven," siger landsformand Lars Knudsen.

Mercado: Indhold kan laves uden statsstøtte
Børne-og socialminister Mai Mercado (K) mener, at tiden er løbet fra Døvefilm.

"For mig er det et kardinalpunkt, at vi konstant overvejer, hvad vi bruger penge på, og om de opgaver kan løftes bedre på anden vis. Da Døvefilm blev sat i verden i 60’erne kunne man reelt ikke producere tv uden et stort og dyrt produktionsapparat. Sådan er det ikke i dag, hvor man godt kan lave indhold uden statsstøtte. Og så skal man også huske, at DR stadig har service-forpligtelser på dette område, så tegnsprogstolket materiale vil derfor stadig kunne findes på sendefladen," skriver hun i en mail til Altinget.

Men de nyheder på tegnsprog, som DR sender i dag på tegnsprogskanalen, foregår ifølge Danske Døves Landsforbund i et tempo og i en sprogkode, som mange døve ikke kan følge med i.

"Det er her, at Døvefilm spiller en afgørende rolle for at en stor gruppe overhovedet får information om samfundet. Det er den informationskilde, døve og døvblinde har på deres eget sprog, så de er sikre på at få nuancerne med. Hvis Døvefilm lukkes, vil de mest udsatte døve og døvblinde blive marginaliserede endnu mere, end de allerede er," siger landsformand Lars Knudsen.

DF stejler over udspil
Regeringens ønske om at hive stikket på Døvefilm falder dog ikke i god jord hos Dansk Folkeparti, hvis stemmer med altovervejende sandsynlighed bliver afgørende for finansloven.

"Det er vigtigt, at døve har de samme muligeder som andre mennesker. Derfor er det ulykkeligt, at regeringen vil fjerne tilskuddet til Døvefilm. Jeg mener virkelig ikke, at ministeren har prioriteret særligt godt," siger handicapordfører Karina Adsbøl.

Ifølge institutionsleder Mette Bergqvist kommer regeringens forslag om helt at sløjfe bevillingen som lyn fra en klar himmel.

"Vi har intet hørt på forhånd, og det gør mig faktisk også lidt arrig. Vores største udgift er jo lønninger, så vi kunne jo have forsøgt at skære ned, hvis vi havde vidst det i bedre tid," siger hun.

Dokumentation

Døvefilm

Døvefilm er en selvejende institution, der er oprettet på initiativ af Danske Døves Landsforbund i 1963. Institutionens opgave er at medvirke til at give døve i Danmark de bedst mulige forudsætninger for, på lige fod med hørende, at deltage i samfundslivet og den offentlige debat.

21 årsværk producerer cirka 35 timers tv årligt, som tolkes med dansk tegnsprog, som bruges af cirka 4.000 døve i Danmark.

Døvefilm finansieres over finansloven med 7,2 mio. kr. i 2017 og modtager derudover 2,1 mio. kr. for levering af programmer til DR.

Døvefilms tv-programmer vises på DR2, men kan også streames på dr.dk og deaftv.dk.

Døvefilm er i dag helt uafhængig af politiske og organisatoriske interesser.

Børne- og Socialministeriet fører tilsyn med Døvefilm. Da over halvdelen af Døvefilms midler finansieres via finansloven følger Døvefilm statens regler på overenskomster, regnskabsføring osv. Døvefilm er ligeledes underlagt stikprøvekontrol af Rigsrevisionen.

Kilde: deaftv.dk


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Adsbøl

MF (DD), 4. næstformand, Folketingets Præsidium
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Fredericia 2005), social sundhedshjælper

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

0:000:00