Mindeord: Professor og fhv. formand for Dansk Sprognævn Erik Hansen (85)

Professor emeritus i dansk sprog ved Københavns Universitet Erik Hansens virke var og er inden for tre områder: dansk grammatik, sprogformidling og sprognormering.

En traditionel professor ville kunne mure sig inde i et elfenbenstårn af vanskeligt tilgængelig grammatik, men ikke Erik Hansen. For ham var grammatikken nok hjertebarnet, men den skulle give mening for andre som en vej til at blive klogere på sprogbrugen, både den dagligdags og den kunstneriske.

Fra han blev ansat på universitetet i 1963, omfattede hans produktion også formidling og anvendt grammatik. To af hans bøger fra dengang er de rene perler: ’Reklamesprog’ fra 1967 og den nok mest kendte: ’Ping- og pampersprog’ fra 1970, en anvisning i forenkling af det offentliges kancelliprægede sprogbrug, med enkel sætningsbygning og overensstemmelse mellem sætninger og mening.

Nej, Erik murede sig aldrig inde, men lærte andre at mure tekster selv. Han anbefalede, at man skrev i løberforbandt, med sætninger, der bandt hinanden med simple overlapninger som i klassisk murværk.

Han elskede rollen som den provokerende formidler, der udfordrede fordomme om sprog og sprogrigtighed; han rejste land og rige rundt i en omfattende foredragsvirksomhed, og han optrådte i medierne først som rubrikforfatteren Magister Stygotius i Information, senere i Danmarks Radios sprogminut og som sprogkonsulent for DR’s ansatte.

Men kernen i det hele var Glæden ved grammatik, oprindelig en kortgenre i radioens P1 ’Glæden ved ...’ f.eks. at kigge stjerner eller at være et rodehoved og altså også: Glæden ved grammatik.

For Erik kom denne glæde ikke fra det nørdede – som det hedder nu – men fra betydningerne, fra det saftige lag i sproget. Han blev ikke stående ved Jensen er nede i gården med noget vasketøj, men han så forskellen til Jensen er nede i postkassen med et brev. Med den betydningsforskel begyndte den egentlige grammatiske udfordring for ham.

Og det lærte han sine studerende. Selv mødte jeg ham første gang som student i 1970 på et velbesøgt hold i moderne dansk syntaks, hvor hans ildsjæl tændte og spredte sig netop, når han kunne finde grammatik på steder, hvor ingen andre havde set det før.

Erik Hansen var cand.mag. i dansk og tysk, og hans læremestre var professor i nydansk sprog Paul Diderichsen og professor i tysk Gunnar Bech.

Når han bekendte teoretisk kulør, var det disse to strukturalister, han oprindelig henviste til. Men den teoretiske grammatik er svær at undervise i, også for ildsjæle.

I 1970’erne forsøgte Erik Hansen sammen med kollegerne Glismann og Togeby og med undertegnede at lægge grunden til en større grammatik over dansk, men tiden var præget af en teoretisk uafklarethed, og den meget formelle og algebraiske amerikanske grammatik var langt væk fra Eriks interesse for betydning.

I en årrække var hans fokus på formidling og på Dansk Sprognævn, men i 1990’erne var en ny funktionel (betydningsorienteret) grammatik slået igennem, og det var med den som grundlag, at Erik Hansen og jeg tog fat på det, der 20 år senere skulle udkomme som ’Grammatik over det Danske Sprog 1-3’.

Der fik vi endnu et bevis på det grammatiske univers’ uendelighed og uafgrænselighed. Det gjorde det ikke lettere, at Erik midt i perioden blev alvorligt syg. Han bevarede glæden, men genvandt nok ikke helt arbejdsevnen.

Erik Hansen har spredt sin viden om sprog bredt, langt videre end til de sprogvidenskabelige kredse. Han skrev for det meste i det samme løberforbandt, som han havde anbefalet pingerne og pamperne som et middel til at vise respekt for brugere og modtagere.

Hans skrivemåde var fyndig og klar, og samtidig myndig, af og til også underfundig.

Han efterlader sig et liv og en produktion, der har åbnet sproget, så vi har fået indblik i det på nye måder og på nye steder.

---

Tidligere fremgik det, at Erik Hansen gik bort 30. september 2017. Det er 9. oktober rettet til den korrekte dato, 2. september 2017. Altinget beklager fejlen.