Museumsdirektør: Ny reform skal være baseret på objektive kriterier og en forenkling af systemet

En del kulturministre har passeret, mens vi har talt om behovet for en museumsreform. Hver gang er processen strandet i særinteresser og berøringsangst. Det glæder mig derfor, at Jakob Engel-Schmidt har bebudet, at de går i gang her i det nye år. Min klare opfordring er:

Kom i gang. Jo før jo bedre!

Claus Juhl Arbejdsgruppen har lavet en grundig og solid rapport, som danner et godt udgangspunkt for en kommende reform. Vi har i Danmark et enestående museumsvæsen, som danskerne virkelig bakker op om, og som spiller en vigtig rolle i forhold til dannelse, trivsel og mening for både børn og voksne.

Det er synd, at vi ikke kan finde ud af at lave en tidssvarende museumsreform, der gør op med historisk betingede, vilkårlige tildelinger, som skaber svær forsvarlig og urimelig forskelsbehandling. Der bør være en tydelig sammenhæng mellem statstilskud og de opgaver, statsanerkendte museer er pålagt og påtager sig.

Det vigtige er, at der skabes et retfærdigt, gennemsigtigt og forudsigeligt system med objektive og målbare kriterier

Stine Høholt
Direktør, Kunstmuseum Brandts

Et eksempel på den urimelige forskelsbehandling er fra min egen verden på Kunstmuseum Brandts i Odense. I 2023 havde vi ni udstillinger udover den permanente samling og et væld af aktiviteter, der tiltrak over 117.000 besøgende, heraf godt 20.000 børn og unge.

Museets gæster kunne blandt andet stå face-to-face med den østrigske popkunstner Kiki Kogelniks vanvittigt stærke billeder, se flere andre soloudstillinger med verdensklasse kunstnere og dykke ned i en historisk særudstilling om fynbomalerne med fokus på kvinder og kampen for ligestilling, som har afsæt i vores samling på 17.000 værker.

Objektive og målbare kriterier

Til hele året modtog museet 2,3 millioner kroner i statstilskud. Det får man ikke mange klimaapparater, ansatte eller udstillinger for.

En del af forklaringen er netop historisk betinget, idet Brandts tidligere har været opdelt i to museer og en kunsthal. I dag giver det ingen mening at adskille aktiviteterne i vores fem etagers store hus.

Odense Kommune tager heldigvis et stort økonomisk ansvar for, at vi også i Odense kan præsentere kunst i verdensklasse, værne om vores fynske arv og skabe et livligt og besøgt hus i et område, hvor kulturforbruget statistisk set er lavere end i hovedstadsområdet.

De sidste 25 år har museumsområdet været i rivende udvikling i Danmark. Formidling og offentlighedens adgang til kulturarven fylder meget mere end tidligere. Det bør afspejles i lovens formål og sigte.

Målsætningen bør være mindre skævvridning, så det sikres, at der findes stærke museumstilbud over hele Danmark.

Museerne spiller en vigtig rolle som regional drivkraft for lokal udvikling og dannelse, for eksempel ved at skabe trivsel og mening og i forhold til at tiltrække tilflyttere, arbejdskraft og turisme. Samtidigt bør reformen også understøtte, at vi fortsat har store institutioner med internationalt format, der kan tiltrække besøgende fra hele verden.

Det vigtige er, at der skabes et retfærdigt, gennemsigtigt og forudsigeligt system med objektive og målbare kriterier med konsistent støtte til driften og varetagelse af samlingerne.

Jeg mener, at arbejdsgruppens forslag til en trappemodel er med sine objektive og målbare kriterier med fokus på forenkling samt de væsentligste museumsopgaver; samling, viden og formidling et rigtigt godt udgangspunkt.

Enkelheden bør bevares samtidigt med justeringer, der kvalificerer og tager højde for et museums særlige ansvar og rolle.

For eksempel bør det faste grundtilskud afspejle, hvor stor og kompleks en samling museet har ansvar for at registrere, bevare, konservere, udbygge og udlåne i forhold til kvaliteten og ansvaret.

Modellen bør også afspejle det store ansvar mange museer påtager sig for at nå ud til børn og unge

Stine Høholt
Direktør, Kunstmuseum Brandts

Størrelse kan ikke alene være et kriterie, idet der kan findes mindre steder med flere tusinde kulturhistoriske genstande, mens kendte institutioner kan have langt mindre samlinger, men med større betydning og kvalitet.

Det er også vigtigt med forudsigelighed og sikkerhed for tilskuddet, så det ikke ændrer sig afhængigt af andre museers præstation i et givent år i en dynamisk nøgle.

Museers økonomi er i forvejen ekstrem volatil, og statstilskuddet bør derfor være nogenlunde kendt og konstant og kun reguleres i større omfang, hvis museet ikke længere lever op til de fastsatte krav efter en rimelig periode til at rette op.

Modellen skal være enkel at afrapportere, så det ikke bliver en yderligere administrativ byrde, og den skal ikke blot vægte kortsigtede etårige mål, da museerne skal kunne agere langsigtet. 

Modellen bør også afspejle det store ansvar mange museer påtager sig for at nå ud til børn og unge.

På Kunstmuseum Brandts har vi for eksempel hvert år helt særlige udstillinger for børn og unge. 7.000 elever har deltaget i vores 335 undervisningsforløb, dertil kommer specialforløb for udsatte unge og samarbejder med for eksempel lokalpsykiatrien i Odense. Man kunne honorere museernes indsats ved helt enkelt at kortlægge antal skolebørn og børn som et målbart driftsparameter i modellen.

Jeg glæder mig til den kommende reform. Jo før jo bedre.