Museumsdirektør: En museumsreform kan blive en del af løsningen på trivselskrisen

I Danmark vedtog man den første museumslov i 1958 med henblik på at sikre samlingerne og almen adgang til museerne. Lovgivning er vigtigt, fordi det skaber rammer for og forventninger til, hvad museer og medarbejdere skal kunne. Siden 1958 er loven blevet ændret flere gange.

I museumsloven fra 1984 definerede man, at museumsarbejdet baseres på ”fem søjler”: indsamling, registrering, bevaring, formidling og forskning. Traditionelt er søjlerne blevet forvaltet med et fokus på museernes arbejde med samlingerne, som udmunder i formidling i form af udstillinger og skoletjeneste.

I 2006 havde lovteksten fortsat fokus på samlings varetagelse, men efterhånden voksede en stærk formidlingsfaglighed frem på museerne. Dette afspejles i loven fra 2012, hvor der fortsat er fokus på de fem søjler, men nu i samspil med arbejde med et lokalt, nationalt og globalt perspektiv med henblik på at aktualisere kultur- og naturarv gennem viden og tilgængeliggørelse, udvikle borgere og samfunds anvendelse og sikre fremtidens anvendelse.

Museumsloven 2012 begynder at kalde på fagligheder inden for kommunikation, publikumsudvikling, udstillingsdesign og formidlingsforskning. Forventningerne til danske museer er fra 2012 ikke mere kun samlingsfaglig forvaltning, men også professionel formidlingsfaglig relevans.

Tre konkrete forslag

Et første forslag til arbejdet med en museumsreform kunne være at omorganisere museumsloven fra fem søjler til to arenaer: samlingsarenaen og formidlingsarenaen.

I samlingsarenaen placeres opgaverne med indsamling, registrering, bevaring og samlingsforskning. I formidlingsarenaen placeres opgaverne udstilling, publikumsudvikling (inklusive skoletjeneste), kommunikation og formidlingsforskning.

En opdeling i to arenaer giver rum til, at vi bedre kan forstå og anerkende de jævnbyrdige fagligheder, som er relevante på et museum anno 2023. Det synliggør, at et moderne museum har et afsæt i gedigen samlings substans i tæt sammenspil med en relevant borgerrettet formidling.

Et andet forslag er at se på, hvilke argumenter der er for at henholdsvis at centralisere og decentralisere museer.

Ser vi udelukkende på det samlingsfaglige arbejde, kan der være gode argumenter for centralisering af samlinger med mulighed for stærke forskningsmiljøer og større attraktioner til turisme. Dette argument dominerede under den store museumsfusionsbølge.

I en tid med trivselskrise bærer museer et kæmpe potentiale til at være en del af løsningen

Karen Grøn
Museumsdirektør, Trapholt

Ser vi derimod på det formidlingsfaglige arbejde, så er decentraliseringsargumentet stærkt. Engagementet fra lokalt forankrede fagpersoner, der med afsæt i samlingerne agilt og responsivt skaber relevante tiltag i lokalområdet, gør museer over hele landet til regionale motorer i lokal udvikling, dannelse, identitet og mening.

I en tid med trivselskrise bærer museer et kæmpe potentiale til at være en del af løsningen. Det er vigtigt at sikre stærke nationale og regionale museer – men ikke på bekostning af mindre lokale museer. Kulturørkener uden museer er det sidste, vi har brug for.