Debat

Kunsthåndværkere: Dansk design kan give os en mere værdig alderdom

Danske kunsthåndværkere og designere er 100 procent hjemme i at udvikle unikke løsninger på samfundets problemstillinger. Vi kan eksempelvis hjælpe en værdig alderdom på vej, skriver Hanne Brøbech Sønnichsen. 

Med dansk kunsthåndværk og design bliver vi klædt på til de kriser, som vores samfund konfronteres med, skriver Hanne Brøbech Sønnichsen. 
Med dansk kunsthåndværk og design bliver vi klædt på til de kriser, som vores samfund konfronteres med, skriver Hanne Brøbech Sønnichsen. Foto: Marie Tuxen
Hanne Brøbech Sønnichsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen. Det er store ord, men samtidig også prisværdigt og tvingende nødvendigt, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) sætter kunst og kultur på dagsordenen som mulige kriseløsere i en turbulent tid, hvor verden for alvor står over for uoverskuelige udfordringer.

Temadebat

Hvordan kan kunst og kultur bidrage til at løse tidens store kriser?

På kulturområdet vil SVM-regeringen blandt andet "(...) nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen.”

Men kan kunst og kultur virkelig bidrage til at løse kriser? Og hvis ja, hvordan? Hvad skal der til, før det kan lykkes?

Altinget Kultur tager hul på diskussionen i vores spalter i de kommende uger, hvor politikere og aktører fra kulturlivet får lov til at give deres bud på et svar.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi bringer kun indlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

Det er her, at kunsthåndværk og design kommer ind i billedet. For jeg kan ikke lade være med at tænke på, at netop kunsthåndværkere og designere til alle tider har været specialister i at finde nye måder at indrette verden på.

Danske kunsthåndværkere og designere er 100 procent hjemme i at udvikle unikke løsninger på samfundets både små og store problemstillinger.

Det er vores spidskompetence simpelthen. Det inspirerer tilsyneladende også erhvervslivet, når der skal innoveres mere effektivt. Her har man taget 'design thinking' til sig med kyshånd.

Design kan give os en mere værdig alderdom 

Men hvad er det så, dansk kunsthåndværk og design kan bidrage med helt konkret? Tag for eksempel møbelsnedker Anker Bak, der sidste år udstillede sit humane design i Danske Kunsthåndværkere & Designeres udstillingssted, 'Officinet.'

Hele omsorgsområdet er blottet for æstetik både i formudtryk og materialer. Her kan det gode håndværk og design virkelig gøre en forskel.

Hanne Brøbech Sønnichsen
Forperson, Danske Kunsthåndværkere & Designere

Udstillingen "En Ny Værdighed" ramte lige ned i et tabu og tog livtag med et overset og yderst relevant område: hjælpemidler til fysisk svækkede. Pilleæsken, krykken, rollatoren, ja selv kisten til den sidste rejse fik et tiltrængt materialemæssigt og æstetisk løft.

Anker Bak erstatter industriens plastik og aluminiumsrør med det gode håndværk i formspændt asketræ og massivt egetræ. Det bliver tydeligt og ikke mindst mærkbart for enhver, hvordan design kan være med til at give os større værdighed i alderdom, ved sygdom og død.

Vi har alle de stole i verden, vi har brug for. Men hele omsorgsområdet er blottet for æstetik både i formudtryk og materialer. Her kan det gode håndværk og design virkelig gøre en forskel.

Og så er der tekstildesigner Tanja Kirst, der har sat sig for at finde ansvarlige alternativer til tekstilindustriens produktion.

Hun omdanner appelsiner, tang og hamp til cirkulære og nedbrydelige plantefibre og væver tekstiler, der snildt kan sættes i produktion og flytte ind i boligen som gardiner og rumdelere.

Besværlige EU-krav kan imødegås af kunsthåndværkernes ekspertise 

Når det kommer til bæredygtighed og mere miljøvenlige materialer, vil vi under den grønne omstilling møde nye EU-krav og regulativer til en cirkulær produktion, der skal sikre en mere ansvarlig fremtid.

Læs også

Igen er der råd at hente hos kunsthåndværkerne, der er eksperter i materialer og form og hver eneste dag bedriver grundforskning med hænderne nede i materien rundt omkring på de små værksteder.

I Danske Kunsthåndværkere & Designere er vi så privilegerede at råde over en solid vidensbank i kraft af vores medlemmers brede erfaring og knowhow, som vi med glæde deler ud af.

Fremtidens byggeri kalder på nye innovative materialer, så husk især at byde kunsthåndværkerne inden for, når nye bygninger skal tegnes og indrettes med henblik på at skabe den bedste atmosfære. Vi er klar. Vi har eksperterne.

Fra brug- og smid-væk til brug- og behold

Ét er udfordringerne i stor skala, men hvad bidrager kunsthåndværket så med på det personlige og nære plan? Fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen, har vi ting helt tæt på kroppen.

Vi nyder morgenkaffen i yndlingskoppen, smyger tørklædets bløde uld om halsen, sætter os i arvestykket fra farfar og markerer livets store begivenheder med specialdesignede smykker.

Hanne Brøbech Sønnichsen
Forperson, Danske Kunsthåndværkere & Designere

Vi nyder morgenkaffen i yndlingskoppen, smyger tørklædets bløde uld om halsen, sætter os i arvestykket fra farfar og markerer livets store begivenheder med specialdesignede smykker.

Tingene forstærker livets oplevelser og skaber erindringer. Og kunsthåndværket erstatter brug-og smid-væk-kulturen med brug-og-behold. At være langtidsholdbar er også bæredygtighed.

Coronapandemien har samtidig kickstartet en hel bevægelse i de små hjem, hvor danskerne ihærdigt genopdager og dyrker de gamle dyder. Sysler som strik, hækling, broderi og keramik har skabt en ny erkendelse af værdien i det håndgjorte og taktiliteten i de forskellige materialer. Så find endelig strikkepindene frem og få fingrene i leret.

Alt sammen er det med til at holde håndværket i hævd og beviser, at kunsthåndværk er en del af løsningen på fremtidens både små og store kriser.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Brøbech Sønnichsen

Forperson, Danske Kunsthåndværkere og Designere
Tekstilformgiver, Kunsthåndværkerskolen Kolding

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024