Den danske musikscene består stadig af store mænd og dårligt betalte kvinder

Ligestilling kommer ikke af sig selv. Det gør forskelsbehandling til gengæld.

På trods af et stort fokus på sexisme i musikbranchen scorer mandlige musikere stadig det meste af kagen, når royalties skal fordeles. Det står glasklart efter offentliggørelsen af den årlige ”Koda Hitliste” over de ti mest indbringende numre sidste år.

”De store mænds år” kalder rettighedsforeningen Koda det selv i 2022. Titlen henviser til årets topscorer, Andreas Odbjerg, der dominerer listen ved at være ophavsperson til hele fire af numrene, ikke mindst til det fantastiske hit ”Stor mand” sammen med Tobias Rahim.

Men overskriften dækker også over, at kun to af de 31 sangskrivere er kvinder. Det svarer til sølle seks procent. Dermed afspejler listen den kæmpe kønsskævhed, der stadig præger branchen, selvom man i de sidste år faktisk har forsøgt at gøre noget ved det.

Siden 2020 har Koda årligt målt og offentliggjort en (binær) kønsstatistik ud fra ønsket om at synliggøre og dermed skabe mere lige vilkår for alle uanset køn.

Diversitet i bredere forstand er ikke blevet opgjort. Sexismen i branchen er efterhånden veldokumenteret. Det handler ikke om, at ”kvinderne bare skal lave noget bedre musik”, som en Twitterbruger skrev forleden: Spillesteder og festivaler har i årtier haft en kønsbias.

Mange har foretrukket mandlige musikere og også betalt dem bedre end kvinderne. En stor undersøgelse fra 2022 påviste, hvordan kvindelige musikere ofte er fanget i fordomme om deres køn.

Fordi de er kvinder, bliver de forhindret adgang til netværk, der er afgørende for deres karriere, og fordi de er kvinder, tror gatekeepere - som for eksempel bookere - ikke altid på, at de kan tjene nok penge på dem – hvilket de jo ofte heller ikke kan, fordi mandlige musikere per definition er højere værdsat. Desuden er kvindelige musikeres karriere som regel kort, fordi det opfattes som afgørende for deres succes, at de er unge og ser godt ud. 

Mere end hver tredje kvinde i musikbranchen oplever, at hendes køn har betydning for, hvordan hendes evner vurderes.

Rikke Viemose
Journalist og forfatter

Mere end hver tredje kvinde i musikbranchen oplever, at hendes køn har betydning for, hvordan hendes evner vurderes, og næsten lige så mange oplever, de ikke bliver taget seriøst, fordi de er kvinder. Det tilsvarende tal for mænd er insignifikante fire procent. En af de kvindelige musikere, der har berettet offentligt om oplevelser med diskrimination, er Annika Aakjær. Hun fik ret tidligt at vide af sin musiklærer, at ”piger ikke kan spille guitar”, mens hun siden er blevet rost af anmeldere for at ”spille som en mand”.

Sexismen er så indgroet i os, at vi ofte ikke selv bemærker det. Hvor mange piger har mon holdt sig til sangkoret, fordi de har fået lignende beskeder?

Der er kun 20 procent kvindelige medlemmer af Koda, og de får tilsammen udbetalt sølle ti procent af rettighedsmidlerne. Blandt de 117 Koda-medlemmer, der sidste år modtog mere end 400.000 kroner i rettighedspenge, var der kun syv kvinder, og de syv modtog under fem procent af det beløb, der blev udbetalt til de 117.

Kønsskævhederne er størst på streamingtjenesterne. Det er det område, der er flest penge i, men kvindernes andel af indtægterne var også her på sølle ti procent i 2021. Og her kan man virkelig tale om, at kvinderne i branchen kæmper mod en massiv strukturel sexisme, fordi algoritmerne automatisk fremmer de mandlige artister.

Et internationalt forskningsprojekt dokumenterede for et par år siden, hvordan streamingtjenesterne vælger at anbefale mandlige soloartister frem for kvindelige, når de foreslår brugerne ny musik. Og med 400 millioner abonnenter på streamingtjenester verden over bliver det samlet til en omfattende strukturel skævhed, der hele tiden reproducerer sig selv. 

Forskernes studie viser, at når der bliver anbefalet musik, så er de første syv anbefalede numre som regel af mandlige artister.

Rikke Viemose
Journalist og forfatter

Selvom hovedårsagen til de sexistiske strukturer først og fremmest skal findes i samfundet generelt uden for musikindustrien, så spiller musikplatformene og deres algoritmer en kæmpe rolle i forskelsbehandlingen.

Forskernes studie viser, at når der bliver anbefalet musik, så er de første syv anbefalede numre som regel af mandlige artister. Først det syvende eller ottende er af en kvinde. Og denne algoritme bider sig i halen. For jo mere musik med mandlige artister, man hører, jo mere vil algoritmen være tilbøjelig til at anbefale dig mere af det samme. Det er katastrofalt for kvinderne.

Hvis vi vil bryde mønstret og have flere kvinder ind i algoritmerne og dermed give dem en chance for at blive hørt, så kan det faktisk godt lade sig gøre.

Som bruger kan man vælge konsekvent at anmelde kvinders numre bedre end mænds. På den måde vil streamingtjenesternes algoritmer langsomt ændre sig. Men det kræver altså en bevidst indsats og et opgør med vores blinde vinkler: Vælg selv din musik, og husk at anmeld dine kvindelige favoritmusikere godt, næste gang du bruger Spotify.

Ligestilling kommer som sagt ikke af sig selv.