Debat

Professor: Et ensidigt fokus på publikumstal og ekstern finansiering vil svække museernes kvalitet

Når arbejdsgruppen mener, at en øget afhængighed af publikumstal, lokalpolitikere og private fonde styrker kvaliteten af museer, så tager de fejl. Der burde derimod være fokus på samlingsansvar, demografi og geografi, skriver Hans Dam Christensen.

Skal fremtiden se nye, økonomisk bæredygtige kvalitetsmuseer, er enøjet fokusering på indtægter og besøgende en dårlig løsning, skriver Hans Dam Christensen. 
Skal fremtiden se nye, økonomisk bæredygtige kvalitetsmuseer, er enøjet fokusering på indtægter og besøgende en dårlig løsning, skriver Hans Dam Christensen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Hans Dam Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I anbefalingerne til en museumsreform fremhæves, at museerne har udviklet sig positivt gennem 20 år. I dag arbejder hovedparten med høj kvalitet, har samfundsrelevans og for fleres vedkommende også en international position.

Den seneste lov fra 2012 styrkede forskning og kvalitetstilsyn med museer. Året før kom en udredning skrevet af en afdelingsleder fra Kulturministeriet samt direktørerne for Kulturarvsstyrelsen, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Efter pres blev en referencegruppe med repræsentanter fra andre museer, kommuner og erhvervsliv inddraget.

Ministeriet er kørt længere ud ad det spor. Den nuværende arbejdsgruppe har fem medlemmer med kompetencer i ledelse, marketing, turisme, økonomi og kommuner, men ingen konkret museumserfaring. Det har gruppens øvrige tre medlemmer.

Denne gavmilde inddragelse af andre fagligheder antyder selvfølgelig Kulturministeriets opfattelse af museer. Allerede 2017-reformforsøgets to visionsgrupper marginaliserede museumsfagligheden.

Museumsfinansiering og kvalitetsvurdering

Hvorfor nedsætte en arbejdsgruppe i 2023? Med afsæt i regeringsgrundlaget peges på to ”centrale udfordringer”, hvor den ene, statstilskuddets manglende gennemsigtighed, debatteres livligt. Den anden, at få museer har fået og ingen mistet statsanerkendelse, står i skyggen af den første.

Siden 2013 har Kulturministeriet gennemført næsten 140 kvalitetsvurderinger. Seks mindre museer dumpede i første runde. I anden runde dumpede to igen uden at miste statsanerkendelsen.

Uden dokumentation mener arbejdsgruppen, at øget afhængighed af publikumstal, lokalpolitikere og private fonde styrker kvaliteten

Hans Dam Christensen
Professor, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet

Hvad med nye statsanerkendelser? Rapporten anbefaler, at fremtidens mindstekrav er 10.000 fysisk besøgende og fire millioner i ikke-statslige indtægter årligt. Står der mon en lang kø af kvalificerede kandidater og venter på det nye grundtilskud på 1,5 millioner?

Selv hvis der var kø? Ti nye museer – og det er højt sat – vil koste staten 15 millioner ekstra årligt. Er det egentlig ikke en lav udgift for museer, der styrker dannelse og medborgerskab?

Arbejdsgruppen vil løfte det eksisterende mindstetilskud på en million til ovennævnte grundtilskud for alle museer. Det spiser 1/3 af den årlige driftsramme.

Tre kriterier definerer mindstekrav til høj kvalitet og medfører “udvikling”, “dynamik” og “fleksibilitet”, og gennemtygget i et par matematikmodeller sikres “enkel”, “objektiv” og “gennemsigtig” fordeling. Påfaldende mange gange karakteriseres fordelingen sådan.

Kriterierne er førnævnte antal besøgende og indtægter. Dertil kommer en forskningsforpligtelse, der ikke fylder i fordelingsnøglerne som de to andre, fordi fagfællebedømt forskning kun er en del af museernes vidensudvikling. Og det selvom forskning ifølge de fleste, både hjemme og ude, er grundlaget for høj kvalitet i museumsarbejdet.

Læs også

Størstedelen af arbejdsgruppens medlemmer har begrænset forskningserfaring. Derfor er det nok let at komme til at udvande det ”videnskabelige forskningsbegreb” og eksempelvis fravælge brugermønstre og digital formidling som noget, museerne kan kvalitetsmåles på.

Arbejdsgruppen mener nemlig, at der kun findes pålidelig data til at måle indtægter og samlet antal fysisk besøgende. Rapporten oplyser ellers, at 19 procent af de besøgende i 2022 var mellem 14 og 22 år. Derudover har staten i mere end tyve år uddelt mange projektmidler til museernes digitale initiativer og samtidig haft skarpt fokus på publikumsudvikling, herunder digitale brugere og endda ikke-brugere.

Har staten ikke styr på effekten af projektbevillingerne, og er publikumsundersøgelserne upræcise? Eller siger det mest om arbejdsgruppens bigotte krav til kvantitativ data? Og at der udføres talgymnastik, som omfordeler midler fra store museer til mindre og fra hovedstaden til Jylland. Dette fremgår utilsløret af rapportens regneeksempler.

Dynamik og fleksibilitet på det frie museumsmarked

Mindre gennemsigtig er den konkurrence, som anbefalingerne afføder. Museer må nødvendigvis vækste, hvis de vil mere end grundtilskuddet. Jo flere besøgende og indtægter, nogle museer skaffer sig, jo mere må andre anstrenge sig for at øge deres.

Uden dokumentation mener arbejdsgruppen, at øget afhængighed af publikumstal, lokalpolitikere og private fonde styrker kvaliteten.

En midlertidig løsning er at styrke forskningskravet, udvide fremtidens driftsramme og genstarte fordelingsdiskussionen.

Hans Dam Christensen
Professor, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet

Samtidigt bliver statstilskuddet langsomt spist indefra. Nye museer skal statsanerkendes inden for den eksisterende, nu kannibalistiske driftsramme. Dernæst skal kravet om ikke-statslige indtægter løftes til det dobbelte. Rapporten indeholder ingen argumenter for dette løft.

Det eksisterende indtægtsniveau kunne lige så godt bevares, mens grundtilskuddet for en sikkerheds skyld løftes til eksempelvis 2,5 millioner Engang i fremtiden bliver det alligevel nødvendigt. Det vil fastfryse mere end halvdelen af driftsrammen og give endnu færre præmiepenge til museer, som præsterer på incitamentskriterierne.

Sammen med besøgstallet truer indtægtskravet desuden spredningen af museer i hele landet. Mon ikke de små museer, der ligger fjernest fra hovedvejen, har størst risiko for at miste statsanerkendelsen?

Skal fremtiden se nye, økonomisk bæredygtige kvalitetsmuseer, er enøjet fokusering på indtægter og besøgende en dårlig løsning. Digital formidling, samlingsansvar, demografi og geografi bør inddrages.

En midlertidig løsning er at styrke forskningskravet, udvide fremtidens driftsramme og genstarte fordelingsdiskussionen. Forskningens betydning er veldokumenteret, og for nogle år siden fandt folketingspolitikerne 72,9 millioner til busture rundt i landet med 4. klasser på kulturjagt.

Et lignende beløb til museumsfeltet er en bedre investering i kulturel bæredygtighed. At museerne også arbejder for nærfællesskabet, skal kommunerne sætte pris på.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Dam Christensen

Professor, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
ph.d.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024