Professor: Mangelfuld nyhedsdækning af provinsen

DEBAT: Hverken tv, radio eller aviser dækker provinsen tilstrækkeligt. Årsagen til miseren er pengemangel, skriver medieprofessor Frands Mortensen. Han foreslår derfor, at man samler ressourcerne og lader aviserne overtage dækningen i et offentligt-privat samarbejde.

Provinsen dækkes ikke tilstrækkeligt af hverken tv, radio eller aviser, skriver medieprofessor Frands Mortensen, der foreslår, at man samler ressourcerne og lader aviserne overtage dækningen i et offentligt-privat samarbejde. — Provinsen dækkes ikke tilstrækkeligt af hverken tv, radio eller aviser, skriver medieprofessor Frands Mortensen, der foreslår, at man samler ressourcerne og lader aviserne overtage dækningen i et offentligt-privat samarbejde.Foto: Colourbox

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frands Mortensen
Medieprofessor ved Aarhus Universitet

En fortsat konkurrence mellem tre fattige aktører fører ikke til den kvalitet, et demokratisk samfund kræver af sine medier. Ressourcerne må slås sammen og styres centralt.
Frands Mortensen
Medieprofessor ved Aarhus Universitet

Staten støtter nyhedsproduktionen i provinsen med lidt over én milliard kroner. Heraf får dagbladene 475 millioner kroner, regionalradioerne 120 millioner kroner og tv-regionerne 442 millioner kroner (2014-tal).

Fakta

Public service-udvalget med Connie Hedegaard i spidsen skal over de kommende år arbejde med scenarier for danske mediers fremtid, herunder særligt public service-mediernes vilkår.

Altinget: kultur benytter lejligheden og spørger et debatpanel med centrale aktører: "Hvad er, og hvad skal public service være i den moderne medievirkelighed? Truer den teknologiske udvikling og den internationale konkurrence de danske medier, og hvordan sikrer vi de bedste rammevilkår i fremtiden? "

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Resultatet er utilfredsstillende. Ingen større byer dækkes tilstrækkeligt, hverken af den lokale avis, den regionale radio eller det regionale tv. Og i næppe nogen af de 60 kommuner serviceres borgerne ordentligt, den politiske udvikling granskes kun sporadisk, og borgernes mulighed for at deltage i den demokratiske debat i en opmærksomhedsskabende sammenhæng mangler. Årsagen til miseren er pengemangel.

Slå ressourcerne sammen
Det er ikke sandsynligt, at dagbladene kan øge deres indtægter, og statens bidrag bliver næppe sat op. En fortsat konkurrence mellem tre fattige aktører fører ikke til den kvalitet, et demokratisk samfund kræver af sine medier. Ressourcerne må slås sammen og styres centralt med henblik på stordriftsfordele og synergi. Derfor følgende forslag:

Der udformes en koncession inden for hvert af de syv områder, de regionale tv-stationer dækker, og som nogenlunde svarer til de områder, dagbladene via sammenlægninger har opdelt provinsen i. Koncessionen fordrer, at vinderen leverer nyheds-, aktualitets- og debatstof efter Radio- og tv-lovens § 10 ved at drive regional radio- og tv-virksomhed svarende til det nuværende på DR og TV 2.

Desuden skal vinderen som noget nyt skabe en ”stor hjemmeside” med indhold af nyheder og debat for de kommuner, der ligger i området - alt sammen som public servicevirksomhed efter § 10.

Med koncessionen følger et støttebeløb, der svarer til de nuværende licensudgifter til regionalt tv og radio i området (ca. 80-90 millioner kroner om året per område).

Besparelser ved at nedlægge de regionale radio- og tv-stationer som selvstændige virksomheder/afdelinger kan bidrage til at finansiere den store hjemmeside sammen med koncessionærens eget budget til netvirksomhed. Hjemmesiden skal være tilgængelig uden betaling for brugerne, men kan have annoncer, både fordi der er behov for et lokalt annonceorgan, og fordi det giver indtægter. Koncessionen udbydes af Radio- og tv-nævnet for ti år, og vinderen findes ved skønhedskonkurrence, hvor erfaring med lokal nyhedsformidling er vigtigste parameter.

Dagblade tager over
Det forventes, at regionale dagblade vinder koncessionen i deres område. De er afgørende for projektet, da de har de fleste journalister og kommer med mange penge ud over statsstøtten.

Derved kan den afgørende synergi mellem print og elektroniske medier opstå, idet koncessionæren naturligvis fortsat kan udgive de dagblade eller distriktsblade, han måtte ønske, og han kan benytte arbejdskraften på tværs. Mediestøtte til de trykte medier fortsætter efter gældende regler. De regionale radioudsendelser distribueres fortsat på DR’s P4. De regionale tv-programmer flyttes til en af DR’s tv-kanaler, da den gratis adgang til dem reelt er umulig på grund af TV 2’s abonnementsfinansiering.

Scenariet vil naturligvis møde den indvending, at det fører til et monopol på den lokale/regionale nyhedsformidling. Det er rigtigt, men for det første vil public service-reglerne og tilsynet fra Radio- og tv-nævnet sikre alsidighed og hensyn til ytringsfrihed og informationsfrihed.

For det andet vil den journalistiske professions normer om at adskille news og views sikre et smidigt samarbejde mellem de public service forpligtede dele af koncessionærens virksomhed og de "frie", trykte dele. Det er nemlig klart, at § 10 ikke skal gælde for den trykte avis. Her har man ret til den ensidighed, man ønsker, ikke mindst i opinionsstoffet.

Naturligvis ville konkurrence være at foretrække, hvis der var ressourcer til det, men det er udgangspunktet, at det ikke er tilfældet. Scenariet lægger afgørende vægt på, at der skabes en lokal journalistik af public service-karakter med et alsidigt, mangfoldigt indhold af kvalitet.

(Ideen er udarbejdet sammen med Erik Nordahl Svendsen og Preben Sepstrup)

Politik har aldrig været vigtigere